VI VAR SYV, to kvinder og fem mænd, alle omkring 19 år gamle og aktive på den yderste venstrefløj, da vi i 1975 dannede et kollektiv i ’Sorte Firkant’ på Indre Nørrebro i København. Vi kom fra de grønne områder nord for København, og de fleste af os havde som en del af ’Virum-slænget’ været venner gennem alle teenageårene.
Seks af os var lige blevet studenter, og i løbet af gymnasieårene var vi blevet sympatisører eller medlemmer af den partiforberedende organisation Kommunistisk Forbund Marxister-Leninister (KFML), stiftet i 1968. Det var en af den tids mange grupperinger på den yderste venstrefløj i Danmark, kendt som ’kineserne’, fordi Kina var vores forbillede for et fremtidigt Danmark. Efter otte års forberedelser anså forbundet sig i 1976 for modent til at kalde sig et parti, Kommunistisk Arbejderparti (KAP).
