Lyt til artiklen
Der er morgener, hvor alt på papiret er gjort rigtigt. Vækkeuret ringede, tøjet ligger klar, madpakken er smurt, skoletasken står ved døren som et lille bevis på vilje.
Alligevel går tiden i stå, fordi barnets nervesystem trækker i nødbremsen, ikke som et valg og ikke som modstand, men som en reaktion, der kan komme som kvalme, hovedpine, tårer, uro, vrede eller den stive, tavse ’frys’, hvor kroppen låser og sproget forsvinder. Og hvor det, der i aftes lød muligt, i dag kun kan rummes i et blik, der siger, at kroppen ikke kan få sig selv afsted.
