I december afgjorde byretten som forventet, at Thomas Bobergs Fejø-roman Insula er fiktion. Det var både en rigtig og principielt vigtig dom. Men personligt finder jeg også dommen befriende af en anden grund: Måske kan vi nu – efter måneders kedsommelig polemik om virkelighedslitteratur, repræsentation og krænkelsespotentialer – begynde at tale om, hvad romanen faktisk handler om.
For både romanen Insula og Bobergs efterfølgende konflikt med Fejøs beboere handler i sidste ende om forholdet mellem land og by. Selv om konflikten – og retssagen – formelt drejede sig om injurier og misrepræsentation af enkeltpersoner, har den uformelt handlet om følelsen af geografisk misrepræsentation – om æreskrænkelsen af et sted. Og fordi både romanens fortæller og forfatter kommer til øen fra København, har konflikten let kunnet indlæses i et velkendt narrativ: storbyens magtfulde blik på den marginaliserede provins, centrum over for periferi.
