Klokken er 16. Valdemar er den sidste på sin stue i børnehaven, som bliver hentet. Han er sendt over i vuggestuen og leger nu med sin lillesøster. Han er glad og hygger sig. Det er ikke, fordi jeg nødvendigvis har dårlig samvittighed over at hente ’sent’. Men det ville være løgn, hvis jeg ikke indrømmede, at jeg tænker over, hvordan jeg bliver set på. Er det, der engang var almindeligt forældreskab, efterhånden blevet ekstremt? Er jeg en ekstrem far?
Det her er en historie om en far med små børn, der oplever et skred i forældrerollen blandt sine jævnaldrende. En generation af forældre med dårlig samvittighed og et hverdagsliv, der ikke hænger sammen. Det er ikke en historie om, at andre forældre gør det forkert.




























