Samtidig med at Jyllands-Postens satiretegninger af profeten Muhammed førte til voldsomme demonstrationer og ambassade-afbrændinger flere steder i den muslimske verden, besøgte en lille gruppe irakiske mediefolk København i begyndelsen af februar. Besøget, som var arrangeret af organisationen International Media Support, havde været planlagt igennem måneder og havde således intet med de voldsomme internationale begivenheder at gøre. Tværtimod var det langsigtede mål med besøget at etablere et fundament for et professionelt samarbejde mellem danske og irakiske medier. Den del af besøget blev en succes, idet de irakiske medierepræsentanter mødtes med danske aviskolleger og udvekslede erfaringer og fandt frem til en model for samarbejde. Ifølge planen skal danske medier bistå irakiske aviser med at opruste på det kommercielle og redaktionelle plan. Til gengæld herfor får danske medier mulighed for at forbedre dækningen af Irak igennem redaktionelt samarbejde med lokale irakiske medier. Kun på ét punkt påvirkede den internationale krise besøget, idet alle planer om offentlighed omkring besøget måtte aflyses. Bl.a. af hensyn til gæsternes sikkerhed var IMS nødt til at aflyse alle planlagte aktiviteter med de danske medier og offentligheden, og det betød, at mange gik glip af en enestående chance for at få førstehåndsinformationer om situationen i Irak og for at få et indblik i, hvad danske organisationer egentlig foretager sig i den muslimske region. Nogenlunde samtidig sad en gruppe dokumentarfilmfolk i Jordans hovedstad, Amman, og lagde sidste hånd på de praktiske øvelser til at etablere et filminstitut for dokumentarfilm i den arabiske region efter dansk forbillede. Meningen med centret er at give håbefulde, arabiske dokumentarfilm-instruktører finansiel og teknisk støtte til at gennemføre filmprojekter for derigennem at styrke dokumentarfilm-traditionen i den arabiske region. Dokumentarfilm er underlagt knapt så strikse restriktioner og kontrol fra myndighedernes side og byder derfor på en mulighed for at udvide råderummet for friere meningsudfoldelse i den arabiske region. IMS støtter etableringen af centret og gennemførelsen af filmprojekterne, mens en international bestyrelse står for den daglige drift og den indholdsmæssige linje i filmene. Og for ganske nylig gennemførtes en uges uddannelse og træning i undersøgende journalistik for jordanske, libanesiske og syriske journalister med deltagelse af danske medieeksperter. Baggrunden herfor er, at IMS i samarbejde med en række partnere i den arabiske region har etableret et regionalt center for undersøgende journalistik, som har til formål at støtte journalister, der har ideer til dybdeborende reportager, og give journalisterne mulighed for at gennemføre deres projekter og at sikre, at de bliver offentliggjort. Et andet vigtigt mål er at introducere arabiske journalister til et internationalt netværk af undersøgende journalister fra hele verden og udbrede deres kontakter. Centrets tilblivelse har allerede skabt så megen opmærksomhed blandt professionelle journalister i den arabiske region og andre steder, at det har modtaget henvendelser fra interesserede over hele regionen, der ønsker at være med i projektet, som foreløbig har planlagt aktiviteter for to år. Hvordan kan det nu være, at ingen af disse aktiviteter er kommet til offentlighedens kendskab? Kunne nyheden om, at kontakten mellem danskere og arabiske samarbejdspartnere fortsatte, selv da massedemonstrationer, flagafbrænding og angreb på danske ambassader fandt sted i flere arabiske byer, have ændret den betændte stemning? Næppe. Og hvad værre er, risikoen var overhængende for, at det kunne have bragt de aktive deltagere i fare, fordi bølgerne gik så højt. Og den dag i dag, har IMS - formentlig på linje med flere andre organisationer, som er aktive inden for Danmarks Arabiske Initiativ - ændret offentlighedsstrategi og ganske enkelt nedtonet indsatsen for at få offentlighedens opmærksomhed omkring arbejdet. Årsagen er enkel: Hensynet til aktørernes sikkerhed og at sikre gennemførelsen af en række vigtige projekter må komme i første række. Men det er rigtig ærgerligt, at der er lagt en dæmper på fortællelysten. Først og fremmest fordi der under mediepartnerskabsprogrammet er iværksat en række aktiviteter med offentlige danske midler, som på mange måder skiller sig ud og er banebrydende for professionaliseringen af de arabiske medier, og som danskerne kan være ganske stolte af. For eksempel er det næppe tilfældigt, at tilblivelsen af et arabisk filminstitut for dokumentarfilm bliver til for offentlige midler fra Danmark. Carl Th. Dreyer er kendt blandt filmfolk over hele verden, ligesom filmstøtteordningen under Det Danske Filminstitut er en model for systemeksport, som vækker misundelse internationalt. Disse omstændigheder - sammen med en aftale om gensidigt forpligtende og jævnbyrdigt partnerskab - har været stærkt medvirkende til, at en række prominente, arabiske dokumentarfilmfolk samarbejder aktivt med IMS for at etablere dette regionale filminstitut i den arabiske region. Dernæst burde det interessere alle, fordi samarbejdet sigter på at styrke en af de væsentligste katalysatorer for forandring: medierne. Siden den arabiske satellitkanal Al-Jazeera gik i luften for ti år siden, har mediebilledet i den arabiske region undergået stormfulde forandringer. Alle nationale, statskontrollerede tv-kanaler har fået en konkurrent, som er udenfor deres kontrol, og det stiller helt nye krav til professionaliseringen af nyhedsdækningen for at fastholde seerne. Det smitter af på aviser og radio, som også må forholde sig til den voksende konkurrence og øgede krav fra publikum, som har flere kilder at sammenholde facts fra, og som derfor lynhurtigt gennemskuer nyheder baseret på rygter frem for facts - og vælger medie derefter. Derfor er der et enormt behov for opgradering af både det journalistiske niveau og de økonomiske forudsætninger såsom erfaringer med annoncering, abonnementsordninger og distribution. Og her er tilbuddet om langsigtet partnerskab med danske fagfolk kærkomment for især uafhængige, arabiske medier, der ikke modtager støtte fra hverken stat, parti eller andre udenlandske donorer. Inden for rammerne af projekterne, er de arabiske partnere selv med til at udstikke ønskerne for indholdet af samarbejdet, og det betyder, at deres behov styrer det, de skal have ud af samarbejdet. Mange træningsprojekter i regionen har sigtet på at opnå samme virkning, men disse tidsmæssigt afmålte projekter kan selvsagt ikke måle sig med et samarbejde mellem jævnbyrdige fagfolk, hvor der over tid er mulighed for, at man kan vende tilbage til sin partner og udveksle erfaringer og gode råd. Og det er netop et af fællestrækkene ved alle IMS-mediepartnerskaber i den arabiske region, at der er tale om samarbejde mellem professionelle journalister fra Danmark, internationale medieorganisationer og den arabiske region, i mødet om en række fælles, faglige problemstillinger. Kort sagt, det faglige indhold er udgangspunktet og det målbare resultat, mens dialogen og den gensidige forståelse bygges op igennem det faglige samarbejde. Det kan lyde banalt, men er ikke desto mindre vores erfaring igennem de seneste måneder, hvor Danmarks ry og rygte har været i stærk krise i den arabiske verden, at netop partnerskaber har været den stabile rygrad, der holdt det hele sammen, da Danmark faldt i unåde i den muslimske verden. Et andet fællestræk i IMS' partnerskaber med medier i den arabiske verden er, at vi samarbejder med dem, der selv har blik for de fordele, som faglig udveksling og samarbejde med danske medier kan medføre. Med andre ord - vi er i vidt omfang i kontakt med de mange 'forandringsagenter' i regionen - den arabiske verdens Aung San Suu Kyi'er, om man vil. Det medfører en risiko for alle parter - og det er derfor nødvendigt at arbejde med en høj grad af fleksibilitet - og at være indstillet på fiaskoer for at give plads til fejl med det ene formål for øje at tage ved lære af fejlene. I forberedelsesfasen har vi indgået partnerskaber med de medier, der har set samarbejdet som en positiv mulighed for at videreudvikle medier i den arabiske region. Partnerne indenfor de projekter, som udgør mediepartnerskabsprogrammet, tæller primært uafhængige medier - men også nogle få offentlige, nationale tv-kanaler, alene af den grund, at nationale tv-kanaler typisk er drevet af staten. Programmet bidrager dermed indirekte til at styrke den uafhængige presse, men drivkraften er at styrke den uafhængige journalistik igennem en professionalisering af faget som sådan. Men hvad har dokumentarfilm, undersøgende journalistik og samarbejde med irakiske medier med hinanden at gøre? Eller for den sags skyld overvågning og kortlægning af mediedækningen ved valg og støtte til reform af journalistforbund i den arabiske region, som også hører til IMS' aktiviteter i den arabiske region? Hvad skal det alt sammen føre til? Det korte svar er, at IMS forud for programfasen nøje analyserede medielandskabet i den arabiske verden - både i forhold til hvilke behov arabiske medieprofessionelle selv identificerer og ser i sammenhæng med, hvad andre internationale medieorganisationer og donorer har sat i værk. Og resultatet er en vifte af interventioner, der dels støtter et indholdsmæssigt løft af de journalistiske produkter, dels stiler mod at sikre det økonomiske og legale råderum, medierne har brug for i udviklingen mod større uafhængighed. Denne kombination er usædvanlig indenfor en og samme projektramme, men den er nødvendig, fordi frihed på indholdssiden kun er muligt, hvis medierne er uafhængige af politiske og økonomiske kræfter - og vice versa. På nuværende tidspunkt er det for tidligt at dømme om, hvad der i givet fald vil have størst effekt. Men en ting ligger på forhånd fast: Støtte fra Danmark kan ikke ændre denne verden alene. Men danske skattekroner kan få væsentlig effekt, hvis pengene bruges smart,og derved kan det danske bidrag fungere som en vigtig katalysator for initiativer, der måske først får rigtig effekt, når andre større pengetanke løber med stafetten. Derfor er et af de helt centrale elementer i det danske Arabiske Initiativ, at Danmarks engagement blev sat i søen som et langsigtet projekt, i erkendelse af at dansk tilstedeværelse i den arabiske region er en læreproces for alle parter. Denne læreproces har vist sig i alle former og afskygninger. For blot at nævne et enkelt eksempel så har det at opbygge nye institutioner såsom centret for undersøgende journalistik og filminstituttet for dokumentarfilm udenfor Danmarks grænser - på et blandet grundlag af dansk forenings-praksis og arabiske traditioner med et stænk af britiske, franske eller amerikanske traditioner - været en stor udfordring. Det har krævet et hav af samtaler og diskussioner mellem partnerne blot at forstå baggrunden for typiske, danske foreningsvedtægter. At forklare disse til mennesker med en helt anden baggrund, har været en kæmpe udfordring, men nødvendigt, for at komme videre. Og det er lykkedes at opnå enighed om disse vigtige, men ofte oversete principper - og samtidig har de utallige diskussioner bidraget til at nedbryde nogle helt fundamentale forståelsesbarrierer på begge sider: Vi er blevet en lille smule klogere på hinanden. Og frem for alt har denne dialog, som har haft et helt konkret og fagligt sigte, vist sig efterfølgende at være fremmende for tilliden mellem arabiske medier og deres danske og internationale kolleger, hvilket tegning-sagen beviste. Under besøget fra Irak i februar bekræftede flere af gæsterne, at de havde overvejet besøget nøje - for nogens vedkommende på baggrund af slet skjulte hentydninger fra landsmænd om, at det ville være farligt for dem at gennemføre rejsen. Men samtidig var alle enige om, at mulighederne for samarbejde med professionelle og uafhængige medier tjente et højere formål, som de var villige til at stræbe efter trods de hjemlige advarsler. Dette dybe og risikobetonede engagement blandt uafhængige medier i den arabiske region understreger samtidig den enorme forpligtelse, der hviler på arrangørerne og dem, der finansierer sådanne tiltag herhjemme. Vi må være indstillet på at fuldføre opgaven og at holde fast, når det lange træk bliver sejt. Det er det lige nu i den arabiske region, men så meget desto mere er der behov for at fortsætte.