Gratisprincippet for uddannelser i Danmark er en hjørnesten i velfærdssamfundet.
Det betyder, at uddannelse lige fra børnehaveklasse til universitet er betalt over skatten. Hverken de studerende eller deres forældre skal altså have pengepungen frem ved skole- eller studiestart. Det er ikke en selvfølge, at det er sådan. I mange andre lande i verden er uddannelse brugerbetalt, hvorfor adgangen til uddannelse i meget høj grad er afhængig af den enkeltes økonomiske formåen. Det er et bevidst politisk valg, at uddannelse i Danmark er et fælles velfærdsgode. Vi anser det for en kollektiv samfundsinvestering at sikre et højt uddannelsesniveau og at give alle – uanset baggrund – gratis adgang til uddannelse. Vi ved, at gratisprincippet er en helt afgørende forudsætning for den sociale mobilitet i samfundet. Derfor værner vi om gratisprincippet for uddannelse. Og derfor vil vi forsvare det med næb og kløer. Men det vil regeringen tilsyneladende ikke. I hvert fald har videnskabsminister Helge Sander i årevis set gennem fingre med, at danske universiteter i strid med loven opkrævede brugerbetaling for danske studerende på de såkaldte Erasmus Mundus-uddannelser.
Ministeren undlod at gribe ind over for den ulovlige praksis, selv om han gentagne gange blev gjort opmærksom på problemet af både de studerende, universiteterne og sit eget embedsværk. Historien starter, da man i 2004 opretter de første Erasmus Mundus-uddannelser i Danmark. Erasmus Mundus er et EU-uddannelsesprogram, hvor tre eller flere europæiske universiteter går sammen i såkaldte konsortier om at udbyde særlige eliteforløb for dygtige kandidatstuderende.
