Selvmord. Knivdrab. Voldtægt. Ildspåsættelse.

Det er overskrifter, vi ofte møder i medierne. En gang imellem er baggrunden for de sørgelige hændelser en psykisk syg, der ikke er blevet taget hånd om. Vi ser dem ikke. De er usynlige for de fleste. Derfor er de normalt ikke højt på prioriteringslisten for, hvem der skal have det bedre. I år har vi i København sat netop de psykisk syge på dagsordenen ved at fokusere på de svage udsatte grupper i vores budget for 2009. I de syv år, jeg har siddet i Borgerrepræsentationen, har jeg aldrig været med til at vedtage et budget, hvor der bliver gjort så meget for de psykisk syge som i år. Det er glædeligt. Det kan ikke være rigtigt, at det generelt går godt for københavnerne, uden at vi sørger for, at de svageste iblandt os også får bedre og værdige vilkår at leve under. Der er generelt set ikke ressourcer, tid, plads eller tilstrækkelig lovgivning til at behandle de psykisk syge. Det gælder for behandlingspsykiatrien på hospitalerne, som regionerne har ansvaret for. Det gælder for socialpsykiatrien med bolig, støtte og aktiviteter, som er kommunernes ansvar. Det gælder for lovgivningen fra Folketinget, der i dag medfører, at den sindslidende kan nægtes den umiddelbart nødvendige omsorg, indtil det er sundhedsskadeligt, og der kan bruges tvang. Dansk Psykiatrisk Selskab vurderer, at ca. 20 pct. af danskerne får en psykisk sygdom. Kun halvdelen af de 200.000, som ifølge regionerne har behov for regional psykiatrisk behandling, får det. Københavns Kommune vurderer, at ca. 7.000-10.000 psykisk syge i København også har sociale problemer, og som derved er kommunens ansvar. Ud over at have sat penge af til området har vi også drøftet behandlingen af psykisk syge. Systemet virker ikke, som det er i dag. Vi har i Københavns Kommune overordnet vedtaget at tage afsæt i en ny tilgang til det at være psykisk syg. Vores strategi bygger på tre elementer: Metoden recovery, der tager afsæt i, at man kan blive rask. Det er en meget central holdningsændring til tilgangen til sygdommen og den psykisk syge, som jeg glæder mig til at se positive resultater af fremover. Effektstyring, hvor vi ser på, om den kommunale indsats over for den psykisk syge virker. Vi får på den måde et vigtigt erfaringsgrundlag og kan opnå bedre resultater i vores behandling og håndtering af sindslidende. Derudover bliver der fokus på brugerinddragelse, der skal inddrage den psykisk syge i behandling, bolig m.v. i så høj grad som muligt. Dette tiltag, håber jeg, kan afhjælpe nogle af de – heldigvis relativt få – situationer, hvor behandlingen af den psykisk syge ligner omsorgssvigt, men faktisk er respekt for individets rettighed til for eksempel at nægte rengøring. I dag må man vente på, at situationen er sundhedsfarlig for den psykisk syge, før der kan gribes ind med tvang. Der bør kunne skrides ind langt hurtigere uden brug af tvang. Jeg håber, at netop konstant brugerinddragelse vil være vejen. Den nye plan blev vedtaget i Borgerrepræsentationen 13. november i år. At være psykisk syg er ikke en samlet betegnelse, men rummer psykiske sygdomme i forskellige sværhedsgrader. Den største gruppe af psykisk syge er borgere med en psykisk sygdom, som de selv kan håndtere med hjælp og støtte fra eksempelvis egen læge. Det kan for eksempel være angst eller depression. En anden gruppe er psykisk syge med andre sygdomme som misbrug af alkohol eller f.eks. stoffer. I denne sammenhæng ses desuden den gruppe af psykisk syge, der begår kriminalitet. Mange opdages ikke, fordi de ikke erkender deres sygdom. Andre får forkert eller utilstrækkelig behandling. Det vil vi ikke acceptere. Vi kan ikke blive ved med at lukke øjnene for en metadonmisbrugers tilsyneladende selvmord på grund af en overdosis to dage efter udskrivning fra hospitalet. Og slet ikke acceptere, at årsagen til udskrivningen var mandens salg af stoffer på den åbne psykiatriske afdeling, hvor han var indskrevet, fordi der ikke var plads på den lukkede afdeling. Man tænker, at det ikke kan passe i et velfærdssamfund som det danske, hvor vi aldrig har været rigere. Men det gør det. Kapaciteten på hospitalerne er reduceret med 22 pct. de seneste ti år, så der i dag kun er knap 3.200 sengepladser tilbage. Patienterne udskrives, før de er helt raske, fordi der er pres for at komme i behandling. Vi oplever derfor som kommune, at vi modtager et stigende antal psykisk syge, der tidligere ville være fortsat i den regionale behandlingspsykiatri, der kan veksle mellem indlæggelse og ambulant behandling, men som nu udskrives. Behandlingspsykiatrien er under al kritik med dens manglende kapacitet. At der ikke er plads i behandlingspsykiatrien til indlagte og ambulante behandlinger, er et af de største og væsentligste problemer for situationen i dag. Det mest oplagte for regionerne er at genetablere sengepladserne og erkende, at reduktionen af sengepladser er gået alt for vidt. Kapaciteten på hospitalerne er utilstrækkelig – men vi må også erkende, at kapaciteten og standarden af boliger heller ikke er god nok i København. Der er ikke nok bosteder, de er ikke tidssvarende og tilpassede den gruppe af psykisk syge, der har behov for at bo der. Bostederne er oprindeligt kun beregnet til selvhjulpne patienter. Men i dag er problemerne langt mere komplekse. Og det ser umiddelbart ud til, at problemet ikke er for nedadgående. Tværtimod er antallet af psykisk syge, der også har et misbrug, steget fra 16 pct. til 26 pct. i perioden 1998-2004. De seneste vurderinger fra Socialforvaltningen i København lyder på 30 pct. Samtidig er antallet af personer med svære åbenlyse sindssygdomssymptomer steget fra 23 pct. til 47 pct. Boligmanglen og standarden er vi ved at gøre noget ved. Vi har planer for nye boliger, og netop i 2009 bliver to store institutioner på Amager, Sundbygård og Sundbyvang, moderniseret. Boligerne bliver større, tidssvarende og mindre institutionsagtige. Samtidig skal vi tage hånd om de psykisk syge, så de har overskud til at komme fra f.eks. en hospitalsindlæggelse til en bolig og ikke ender med at være indlagt for længe, fordi de ikke kan overskue andet, og fordi der ikke er det rigtige tilbud. De patienter, der eksempelvis er på Sct. Hans, har en helt særlig problemstilling, som vi bør geare vores kommunale system til at kunne rumme. Et er et sted at bo. Noget andet er, at den psykisk syge med et misbrug kræver kontakt til mange niveauer i det nuværende behandlingssystem. Det skal ændres. Med vores nye plan vil vi tage udgangspunkt i en helhedsorienteret indsats over for den sindslidende. Det vil sige, at ansvaret for den sindslidende skal samles hos én læge, så der bliver en samlet plan og indsats over for både sygdom og misbrug. Det vil sikre en bedre medicinering, men også en bedre forståelse mellem læge og patient. Om det er i kommunalt eller regionalt regi, at patientens behandling tilrettelægges, vil derfor kunne variere. Det er målet om en rask eller stabil psykisk syg, der er det vigtigste. Ud over bostederne har vi fokus på livskvaliteten for borgere med psykiske lidelser. Det er vigtigt ikke bare at bo ordentligt, men også at få den rigtige kost, at motionere, at kende nogen og arbejde med sit selvværd. Undersøgelser tyder på, at fysisk sundhed rent faktisk kan have en positiv effekt på den psykiske tilstand. I dag er det en kendsgerning, at der er mange af de sindslidende, der ryger, drikker, sjældent spiser frugt eller motionerer. Det skal ændres. Sociale netværk er endnu en faktor, som vi arbejder på at forbedre. En snak og et venskab betyder meget for helbredet. I 2009 etablerer vi eksempelvis endnu et værested for psykisk syge på Østerbro. Vi mener, at det er vigtigt, at den psykisk syge har mulighed for at færdes i nærmiljøet og få kontakt til andre inden for kort afstand. Arbejde kan også hjælpe på den psykisk syges tilstand, idet der også her findes vigtige sociale relationer. Ved at løse opgaver kan den sindslidende få et større selvværd og blive inkluderet i samfundet. Derfor gives der særlige tilbud i Københavns Kommune om beskyttet beskæftigelse på bl.a. Fountain House, Hans Knudsens Instituttet og Revacentret. Vi ser en stigning i alvorlig voldskriminalitet begået af sindslidende. Der er flere ulykkelige sager bare i København. Fra medierne kender vi historien om en psykisk syg mand, der gik amok i en 7-Eleven på Frederiksberg og blev skudt af politiet. En anden knivdræbte en engelsk turist. En tredje overfaldt en lille pige på vej til fritidsklubben. Men der er mange flere, som vi ikke hører om. Vi hørte ikke om den paranoide skizofrene mand, der fik en behandlingsdom for et væbnet røveri. Dommen blev ophævet før tid, selv om han i mellemtiden var blevet mere syg. Uden fornøden behandling, korrekt medicin og kontakt til læger og psykiater stod han på gaden – fordi der var for travlt til at behandle ham korrekt. Kort efter begik manden på ny et voldeligt røveri. Forekomsten af kriminaliteten blandt psykisk syge er steget markant de sidste år. Fra 1995 til 2004 er antallet af de lovovertrædelser, som psykisk syge straffes for, steget med 61 pct. Der er tale om en bred gruppe af psykisk syge, hvor spektret går fra den bulimiramte pige, der stjæler mad, over en fyr, der begår indbrud for at finansiere sit samtidige misbrug, til den psykotiske patient, der begår voldsom personfarlig kriminalitet. Det er den sidstnævnte gruppe, der begår alvorlig kriminalitet i form af ildspåsættelse, mord og anden personfarlig kriminalitet, der især skal sættes ind over for. Godt 33 pct. af alle drabsforsøg i Danmark fra 1995-2004 blev begået af psykisk syge lovovertrædere. Derfor har vi i den nye plan intensiveret samarbejdet med kriminalforsorgen, politiet og psykiatrien for at forebygge kriminalitet blandt de psykisk syge. Københavns Kommune har netop etableret et struktureret samarbejdsforum mellem politi, socialvæsen og psykiatri (PSP-samarbejde) for at kunne sætte ind hurtigt, effektivt og koordineret over for konkrete personer, hvis det bliver konstateret, at der er en, der har brug for hjælp. Der er derved tale om en mere opsøgende indsats end tidligere. Dertil er der øget fokus på udslusningen efter et hospitalsophold. Nogle af de problemer, der er dukket op inden for socialområdet, har netop været forårsaget af den hengemte tilværelse, personalet også har været hensat i. Det skal ændres. Derfor har vi afsat midler i budgettet til årligt at uddanne medarbejdere og ledere på bostederne. Det er vigtigt at få en dygtig ledelse, der har kvalificerede medarbejdere til at løse opgaverne og tage vare på de mennesker, de har ansvaret for. Det er ikke acceptabelt, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, om vi som kommune gør det godt nok. Det skal vi. Det er eksempelvis centralt at få uddannet personalet, så de har redskaber til at passe psykisk syge med et misbrug eller at identificere eventuelle personer, der er i risikozonen for at begå kriminalitet. Vi håber, at vores opbakning til dette både økonomisk og politisk vil være med til at forandre hverdagen for de berørte parter. I budgettet for 2008 satte vi penge af til en opstart, i budgettet for 2009 er der afsat endnu flere ressourcer. I de kommende år skal der afsættes flere penge, samtidig med at de eksisterende ressourcer revurderes og anvendes bedre. Vi håber, at de flere penge, nye metoder og tilgangsvinkler kan være med til at give de psykisk syge en chance for et bedre og mere værdigt liv. Vi håber ligeledes, at ledere og medarbejdere vil opleve den økonomiske og politiske vilje til at ændre på tingene som et positivt løft i deres hverdag. Lige nu er situationen sat på spidsen med mangelfuld hospitalskapacitet, utilstrækkelige bosteder, flere psykisk syge med misbrug eller i risikozonen for at blive kriminelle samt en utålelig uklar fordeling af ansvar mellem stat, region og kommune. Vi – stat, kommune og region – har alle et ansvar for de psykisk syge. I kommunen skal vi være bedre til at udvikle vores tilbud for de mange forskellige målgrupper af psykisk syge. Omvendt bør regionerne som nævnt oprette flere sengepladser på hospitalerne. Men også regeringen bør skabe klarere retningslinjer i psykiatrien med en tiltrængt national strategi, der bl.a. afklarer ansvaret og koordineringen mellem de forskellige parter. Dertil bør regeringen sørge for en afbalanceret lovgivning, der bl.a. giver mulighed for at hjælpe den psykisk syge med at varetage egne interesser uden at bruge tvang. Det er uværdigt og utrygt, at vi i et land som Danmark ikke tager ordentligt hånd om de svageste i samfundet. Vores problemer i København er på ingen måde enestående. De psykisk syge er nu sat på dagsordenen. Den larmende politiske tavshed må ikke fortsætte.