Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rytmisk musik i sit livs krise

Det syder og bobler i alle kroge af dansk rytmisk musik. Men det økonomiske og teknologiske grundlag er væk. Giv din kommentar til dagens kronik nederst på siden.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Dansk musikpolitik er i øjeblikket i frit fald.

Kulturelt ramt med samme styrke og vildskab som krisen inden for den finansielle sektor. Den teknologiske udvikling har trukket det økonomiske og organisatoriske gulvtæppe væk under det produktorienterede musikmiljø – det vil sige hovedsagelig den rytmiske musik.

Dette sker i skyggen af opførelsen af en række markante koncerthusbyggerier til den ensembleorienterede musik – hovedsagelig klassisk musik.

Ingen redningspakke er udarbejdet for den nødstedte rytmiske musik, hverken fra Kulturministeriet eller fra de danske kulturpolitikere. Ja, det er vel knapt nok gået op for minister og politikere, i hvor høj grad den strukturelle og teknologiske krise har ramt det rytmiske musikmiljø i Danmark.

De soler sig stadig i stråleglansen fra de mange koncerthusbyggerier rundt omkring i landet. Men for rytmisk musik er disse byggerier, hvad de amerikanske ’subprime-lån’ er for den finansielle krise.

Det er ’rådne’ løsningsmodeller, målrettet de faste ensembler. De hjælper langtfra krisen i ’pladeproduktet’ for rytmisk musik.

Pladeproduktet har altid været den centrale og drivende kunstneriske kraft i rytmisk musik. Det var her, det nye færdige musikprodukt først blev præsenteret for publikum, godt fulgt op af et visuelt live- og medieprodukt – koncert og musikvideo.

Pladeudgivelsen var også livsnerven og det økonomiske fundament for næsten al rytmisk musik. Det er det langtfra mere. Pladebranchen er, måske selvforskyldt, i frit fald på grund af den teknologiske udvikling.

Den produktorienterede musik – i al væsentlighed den rytmiske musik – er i sit livs største strukturelle krise. Krisen er dog langtfra kunstnerisk. Det syder og bobler i alle kroge af dansk rytmisk musikliv. Men det økonomiske og teknologiske grundlag er væk for rytmisk musik.

I den anden ende af det musikalske spektrum ser vi den anden store hovedgruppe i musikken – den ensemblebaserede musik. Dette er som sagt hovedsagelig den klassiske musik. Den er ikke i nær så høj grad ramt af den teknologiske udvikling. Her er det økonomiske fundament støtten til faste ensembler – meget sekundært til pladeproduktet.

Klassisk musik er ’kun’ ramt af den generelle nulstilling i de danske kulturbudgetter, hvilket også kan være slemt nok. Men det er langtfra den katastrofe, som den strukturelle og teknologiske krise er for rytmisk musik.

Det er vigtigt at forstå denne udviklingsforskel mellem de to hovedgrupper inden for dansk musikliv, hvis der skal etableres nye løsningsmodeller for dansk musikliv. Løsningsmodellerne må nødvendigvis være forskellige for det, vi generaliseret kan kalde ’klassisk’ og ’rytmisk’ musik.

Det er langt om længe gået op for det officielle Danmark. Daværende kulturminister Brian Mikkelsen sagde på et møde i Dansk Tonekunstnerforening i december 2007 omkring talentudviklingen inden for musikken: »For den rytmiske musik ser det anderledes ud (i forhold til klassisk musik).

Her er det vigtigst at gøre noget for vækstlagene … Vi skal udnytte det potentiale, som findes i de rytmiske vækstlag, og gode ideer efterlyses i øvrigt«. Og nu er det så en ny minister, der skal erkende det. Det tager måske også syv år.

Citatet er historisk. Det er første gang, det officielle Danmark erkender, at rytmisk og klassisk musik må og skal have to forskellige udviklingsstrategier. Hele diskussionen, om klassisk musik får flere penge og resurser fra det offentlige end det rytmiske område, er blevet irrelevant.

På samme måde som, når man vil sammenligne ’æbler og pærer’. Men den klassiske musik må så også efter denne erkendelse give slip på det rytmiske område som et fælles udviklingsmarked.

Den må give plads for nye selvstændige udviklingsstrategier for rytmisk musik på alle niveauer i dansk musikpolitik – ikke kun i vækstlaget. Minister og politikere må herefter økonomisk og organisatorisk bakke massivt op om disse løsningsmodeller.

De gammelkendte nationale støttemuligheder for rytmisk musik er således blevet fuldstændig utilstrækkelige i den nuværende situation. Penge alene hjælper ikke i den aktuelle krise, som er strukturel. Helt nye kulturpolitiske løsningsmodeller må bringes på bane for dansk musikliv.

Kulturpolitikken må i stigende grad introduceres som det tredje ben i udviklingen af et nyt musikprodukt sammen med de to gammelkendte ben, det teknologiske og det forretningsmæssige. Dette er et koncept, vi allerede kender fra filmindustrien. Samtidig er det nødvendigt, at produktet udvikles som et moderne multiprodukt på alle live- og medieplatforme.

Krisen i pladeindustrien kan kort beskrives sådan: Den teknologiske udvikling har dramatisk reduceret udgifterne ved selve pladeproduktionen. Alligevel fastholdes udsalgsprisen på pladeproduktet uændret. Der tjenes store penge på opsamlings-cd’er og på box-produktioner. Der satses meget lidt i nytænkning og udvikling.

Den stigende piratkopiering udhuler imidlertid økonomien. Der sker yderligere en udhuling af det økonomiske grundlag gennem en eksplosion i antallet af cd-udgivelser. Dette har baggrund i de nye meget lave produktionsomkostninger og de mange nye uafhængige pladeselskaber.

Den samlede kunstneriske kvalitet bliver imidlertid væsentligt forringet gennem denne eksplosion. Hvilket også bemærkes af diverse musikanmeldere i dagspressen. Cd’en er på vej ud og ’det nye musikprodukt’ – hvad dette så er – skal findes og udvikles.

Den generelle teknologiske udvikling og pladeindustrien har alene styret udviklingen af det nuværende musikprodukt, som vi kender det i dag.

Det kulturpolitiske element har haft en meget lille indflydelse i denne udvikling. Musiklovgivningen har udelukkende været en opfølgning på teknologiske og kommercielle krav – ikke kulturpolitiske.

Der mangler en statslig politik på området. Hvis musikproduktet kun fremskrives teknologisk og industrielt, bevæger det sig udelukkende hen mod downloading og køb af enkelt-mp3-lydfiler på nettet. Den løsning, musikindustrien arbejder hen mod, er en ren audio-løsning på nettet.

Kulturpolitisk må man derfor spørge: Hvor bliver afløseren for pladeudgivelsen og pladeproduktet af i denne proces (plade, kassette eller cd) Den forsvinder ved en ren downloading af enkelt-mp3-filer. Det er ikke en kulturpolitisk holdbar løsning.

Vi mister den kunstneriske helhedseffekt og eventen ved pladeudgivelsen. Det kulturpolitiske hovedspørgsmål er derfor: Skal det kommende musikprodukt kun bestå af enkeltnumre, eller skal produktet stadigvæk være en kunstnerisk helhed af sammenhængende enheder?

Populært sagt: et hit-produkt eller et kunstnerisk helhedsprodukt? Og skal produktet udelukkende være et rent audio-produkt?

Hvad bliver så ’det nye musikprodukt’? På ruinerne af det gamle pladeprodukt tegner sig konturerne af et nyt musisk multiprodukt. Fremtidens produkt må opfattes som et integreret audiovisuelt multiprodukt på alle medieflader.

Altså et kombineret musisk scene- og medieprodukt – som live, mp3, radio, tv, dvd, publishing, merchandise og som internet- og mobilprodukter. ’Prince’ var en af de første, der viste vejen.

Prince’s nye musikkoncept: Pladesalget var gået ned med 18 procent alene i første halvdel af 2007. Siden 2000 var det halveret. Og nedgangen fortsatte. Princes nye musikproduktion, ’Planet Earth’, prøver at gå nye veje uden om de store pladeselskaber.

Han har for et beløb på omkring en million kroner ladet avisen ’Mail on Sunday’ distribuere sin nye cd gratis i mere end 2,5 millioner eksemplarer indlagt i avisen. Samtidig med udgivelsen arrangerer han 21 mega-koncerter i den nyrenoverede ’Millenium Dome’ i London, hvor han tjener 5 mio. kr. pr. koncert.

Herefter lader han et mindre pladeselskab distribuere det resterende cd-oplag i butiksleddet. Pengene fra hans nye musikprodukt tjenes på koncertvirksomhed og ved salget af merchandise.

Cd-udgivelsen er en strategisk PR udgift. Musikproduktet er netop et multiprodukt. Mange af de andre megastjerner er fulgt efter, f.eks. Madonna, Coldplay, Radiohead m.fl.

Liveproduktet bliver derfor efter al sandsynlighed en væsentlig del af fremtidens nye integrerede musikprodukt. Men er liveområdet klædt på til denne funktion? Nej!

Musik som livemedie må nytænkes i lyset af den nye virkelighed. Livemediet må udvikles som et audiovisuelt show på spillestedet, både som en producerende og en reproducerende funktion på fremtidens danske spillested.

Koncertkonceptet fra 60’erne må nytænkes, hvis en større del af indtjeningen påhviler liveområdet, som f.eks. Prince har lanceret det. Det kræver en langt større professionalisering af området også helt ned i det professionelle mellemled.

Oplevelseskvaliteten, som vi kender den fra mega-koncerterne, skal helt ned i dette mellemled. Det kræver også et større og bredere publikumsgrundlag i befolkningen, end vi hidtil har kendt ved rytmiske koncerter i Danmark.

I det hele taget har det rytmiske koncertområde som kulturinstitution ikke ændret sig væsentligt siden Woodstock-dagene og Hithouse-tiden i slutningen af 60’erne. Konceptet fra dengang er ved at være forældet i den nye virkelighed.

Oplevelsesintensiteten må øges og forbedres på de danske spillesteder. Og spillestederne må vedkende sig, at de er moderne multimusikalske oplevelsescentre både for det brede og det smalle publikum samt for alle aldersgrupper.

Den nuværende norm for spillesteder med flest publikummer på færrest mulige kvadratmeter – ’tremmekalvmodellen’ – må være fortid.

Det visuelle element i musikken må ligeledes styrkes. Det visuelle har altid været en del af det musiske produkt. Det får til stadighed en større og større betydning. Man behøver kun historisk at nævne: pladecoveret, koncertplakaten, selve det musikalske liveshow, tv-produktionen/transmissionen, musikvideoen, My space/musik/tube osv.

Men det visuelle har aldrig været en anerkendt kunstnerisk del af musikudtrykket. Det har ligesom sneget sig ind som et biprodukt eller som en salgsfremmende foranstaltning. Imidlertid vil fremtidens musikprodukt i stigende grad anerkende det som en ligeberettiget del af et moderne musisk udtryksbillede.

Musikindustrien og de kommercielle tv-netværk ser i stigende grad musik som en god forretning for begge partner. Dette er som platform for markedsføring af musikindustriens produkter og som relativt billige og populære tv-programmer for tv-netværkene.

Men hvor er de nationale public service stationer henne i denne sammenhæng? De er krøbet i ly af store besparelsesplaner. Skal den kommercielle del af musikken ensidigt have lov at sætte dagsordenen på dette område? Bør de nationale public service kanaler ikke også have en politik på dette område, massivt bakket op af de nationale mediepolitikere?

Den største kamp omkring ’det nye musikprodukt’ bliver derfor at fastholde og videreudvikle det som en del af et kunstnerisk audiovisuelt medieprodukt. Musikindustriens øjeblikkelige interesse ligger udelukkende i den visuelle markedsføringsværdi med den nuværende tilgængelige teknologi.

Den ønsker ikke at ofre større udgifter på et reelt udviklingsarbejde. Den mener på den måde, at den kan redde sig ud af den nuværende økonomiske krise. Dette ved at fastholde rytmisk musik som et rent audioprodukt gennem salg af mp3-filer på nettet og markedsført gennem tv-, internet- og mobilreklamer.

Kulturpolitisk bliver det en kamp mellem den traditionelle musikindustri og et kreativt dansk musikmiljø om at fastholde de langsigtede mål for fremtidens rytmiske musikprodukt som et audiovisuelt produkt. der både er kunst og industri. På samme måde som samspillet i dag har udviklet sig på filmområdet i et globalt marked.

Udviklingen af et visuelt musikmedie er dyrt og meget langsigtet. Det må nødvendigvis være en statslig opgave, måske i et public service regi. Dette produkt giver først afkast om en del år.

Men det er imidlertid vigtigt, at vi som kunstområde følger med i den teknologiske udvikling, før det er for sent. Derfor bør den produktorientere del af musikken være en del af det næste medieforlig på linje med film og tv-drama.

Hele det produktorienterede kulturliv er imidlertid i opbrud. Det kulturelle blandingsprodukt mellem kunst og industri, som navnlig film og rytmisk musik er udtryk for, er under pres i EU.

Dansk mediepolitik og public servicereglerne er ved et ’point of no return’ i kampen med EU’s konkurrencebestemmelser. Kultur- og mediepolitikerne er klar over dette på film- og andre medieområder, og de vil tage kampen op. Men ingen af dem nævner rytmisk musik i denne kamp. Kampen for rytmisk musik er lige så væsentlig som for de andre områder.

Kulturpolitikken er i dag også blevet til mediepolitik på musikområdet, men den har også udviklet sig til industripolitik navnlig for det rytmiske musikområde. Kultur-, medie- og industripolitikken smelter i øjeblikket sammen omkring musikproduktet i krydsfeltet mellem gamle og nye teknologiske medieplatforme.

Men dette må ikke sammenblandes med begrebet oplevelseskultur. Det er et helt andet kulturspor. Fokus er ikke oplevelsen, iscenesættelsen eller seertallet, men det er rettet mod selve produktet. Samspillet mellem oplevelsen og produktet er et senere krydsfelt.

Det forudsætter to ligeberettigede partner, et stærkt produkt og en stærk oplevelse. Dette sammenstød ser vi i øjeblikket i debatten omkring det seneste filmforlig og omkring ’det brede public service-begreb’.

Men denne debat tages overhovedet ikke op for det rytmiske musikprodukt, fordi udviklingen af produktet står så svagt. Derfor må det rytmiske produkt styrkes kulturpolitisk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden