Det er ikke nogen imponerende karakterbog, kulturminister Carina Christensen kan vise frem her ved sæsonafslutningen i Folketinget.
Både i højre og venstre side i folketingssalen er vi enige om, at ministeren er alt for passiv og åbenlyst mangler både visioner og konkrete kulturpolitiske initiativer. Den samme melding er kommet fra en række repræsentanter for dansk kulturliv. En sådan kritik kan man selvfølgelig vælge at bliver sur over, man kan proklamere, at det ikke har noget på sig og sætte sig fornærmet over i et hjørne. Det vil jeg ikke anbefale, for det gavner ikke dansk kunst og kultur, som i den grad trænger til både ny opbakning og støtte, men også investeringer fra sin minister. Jeg håber derfor, at Carina Christensen vil bruge kritikken konstruktivt til at skabe et stærkere, dynamisk og bredt samarbejde med Folketingets partier om en langt mere offensiv kulturpolitik, der styrker den kunstneriske produktion, sikrer kunstnerne ordentlige arbejdsvilkår, giver ny gejst til kulturinstitutionerne og sikrer, at langt flere danskere får mulighed for at deltage i kulturlivet. Og der byder sig i hvert fald til efteråret en stor mulighed for at samle Folketinget bredt om at løse i hvert fald en af de store kulturpolitiske udfordringer – nemlig at en tredjedel af danskerne enten slet ikke eller kun i ringe grad benytter sig af de mange danske kulturtilbud. Også her råder en stærk negativ social arv og en stor geografisk skævhed, der skal gøres noget ved. For nylig kunne man da også her i avisen læse, at kulturminister Carina Christensen de næste måneder er på danmarksturné for netop at sikre, at flere danskere får mulighed for at gøre brug af kulturtilbuddene i samfundet. Så her har ministeren da udformet i hvert fald én kulturpolitisk vision.
