Folkeskolen og integrationspolitik var nogle af hovedtemaerne i valgkampen, mens miljøet fik en langt mere ydmyg plads. Enkelte partier forsøgte at bringe miljøet ind i debatten, men det kom aldrig rigtig på banen. Det kan der være mange forklaringer på. Måske er miljø blevet en så naturlig del af vores hverdag, så vi bare tager for givet at alt er i orden når vi f. eks. åbner for vandhanen, går i BR for at købe fødselsdagsgaver til ungerne eller går en tur langs stranden. Årsagen kan også være at miljøspørgsmål efterhånden er så teknisk komplicerede, at de er blevet uinteressante for de fleste. Hvad end årsagerne er, så er det dybt betænkeligt at miljøet forsvinder fra den politiske dagsorden og den offentlige debat. Miljøarbejdet er i dag en forudsætning for den teknologiske udvikling inden for vigtige erhvervsområder som industri, fødevarer, landbrug og fiskeri. Det er ligeledes en integreret del af beslutningsgrundlaget for Danmarks forvaltning af eksempelvis grundvand, landbrugsproduktion, skove, naturen, vandløb, søer, kystområder, de åbne havområder og de mange kemiske stoffer vi kommer i berøring med. Miljøarbejdet har de seneste år været i en rivende udvikling. Det har givet ny viden og nye metoder som kan besvare spørgsmål, vi ikke tidligere har kunnet få svar på. Danmark ligger i dag i forreste række på det globale marked både hvad angår forskning og rådgivning inden for miljøområdet, men der mangler fortsat meget. Samtidig med valgkampen skete der imidlertid langt værre ting for miljøet, som endnu kun er kendt af de færreste. I EU-sammenhæng har Danmark meldt ud at forskning i miljøspørgsmål ikke bør prioriteres i EU's kommende 7. europæiske rammeprogram for forskning. De foregående rammeprogrammer har omfattet alt fra lægevidenskab til økonomi og kemikalier i fødevarer, og miljøspørgsmål har haft en central placering. Danske forskere har haft stor succes inden for disse programmer, og den vidensopbygning, der er foregået i løbet af de sidste to årtier, har været helt central for vores forståelse af økosystemerne og deres forvaltning. Alene i det 6. rammeprogram, som fortsat er i gang, er der afsat mere end 700 mio. euro til miljøspørgsmål inden for programmet 'Environment and Climate Change'. Det svarer til ca. 5,2 mia. danske kroner. Danske forskere har været og er koordinatorer for adskillige forskningsprojekter og bidrager dermed til at cementere forståelsen af at i Danmark opfattes miljøet som en vigtig og integreret del af samfundsudviklingen. Der findes ingen officielle opgørelser over hvor mange midler danske miljøforskere har fået fra EU. Der findes imidlertid en uofficiel opgørelse over danske forskeres succesrate målt som antal projekter. Hvis man antager, at sammenhængen mellem antal projekter og økonomi er den samme for hele Danmark som for Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), så viser det sig at Danmark skønsmæssigt får ca. 100 mio. kr. om året til miljøforskning. I DMU alene løber det op i ca. 20 mio. kr. om året. Den viden, som de øvrige europæiske partnere har i projekterne, repræsenterer også en værdi for det danske samfund. Det betyder at den samlede hjemtagning af viden repræsenterer et betydeligt større beløb end de 100 mio. kr. som EU bevilger. Der er med andre ord ikke tale om småpenge. EU's 6. rammeprogram har i høj grad bidraget til rekruttering af nye miljøspecialister som har medvirket til at styrke Danmarks position på det globale marked f.eks. inden for vandsektoren, den rådgivende branche og miljøcertificering. Indsatsen har også bidraget til at sikre kvaliteten af de fortsatte miljøinvesteringer som alene i Danmark løber op i flere mia. kr. årligt. Nu har Danmark så meldt klart ud at miljøspørgsmål ikke længere er væsentlige nok til at blive prioriteret i det 7. rammeprogram. Det er første gang i de europæiske forskningsprogrammers historie at Danmark foretager en så dramatisk kovending og ønsker at udelukke fortsat internationalt forskningsarbejde i miljøspørgsmål. Forskningsministeren havde ellers i efteråret 2004 inviteret en dansk komite af miljøforskere til at drøfte og indstille væsentlige miljøemner der både havde national og international betydning til EU's 7. rammeprogram. Komiteen indstillede en lang række miljøemner, herunder også emner inden for Miljøministeriets ressortområde. I januar fremsendte forskningsministeren så den danske regerings forslag til emner som bør prioriteres i det kommende 7. rammeprogram. Listen omfatter en række emner inden for bioteknologi, informationsteknologi, nanoteknologi, fødevarer og sikkerhed samt energi. Alle hardcore discipliner med et klart sigte på arbejdspladser, erhverv og teknologi. Der er ikke nogen emner inden for miljøområdet på listen. De øvrige medlemslande har også meldt ind til 7. rammeprogram. Lande som England og Frankrig har heldigvis meldt en række miljøemner ind hvilket vidner om en klar forståelse af sammenhænge mellem arbejdspladser, teknologisk udvikling og håndtering af miljøet. EU's indstilling er da også klar. Miljøet er fortsat en vigtig brik i Europas forskningsprogrammer. Tilbage står et billede af at Danmark nu pludselig har den officielle holdning at der ikke længere er behov for at forske i miljøspørgsmål og dermed øge den eksisterende viden - dette på trods af at Danmark gennem de sidste mange rammeprogrammer har fået store bevillinger bl.a. på miljøområdet. Rundt omkring i de faglige netværk i Europa undrer man sig. Hvad sker der i Danmark? Er miljøet forsvundet? Herhjemme er miljøforskningen altså tilsyneladende ved at forsvinde fra dagsordenen. I januar 2004 fremlagde regeringen en ny struktur for de danske forskningsråd, som bl.a. omfattede etableringen af det strategiske forskningsråd. I en ny folder 'Forskning der nytter' fra det strategiske forskningsråd står der bl.a. at det strategiske forskningsråd skal arbejde for »en omgående og markant udvidelse af midler til fødevaresundhed, energimiljø og nanoteknologi, bioteknologi og it og til brudfladerne mellem fagområderne på disse satsningsområder tillige med, at der afsættes midler til strategiske forskningscentre, som ikke er temabelagte«. Det strategiske forskningsråd nedsatte fire programkomiteer hvor den ene skulle arbejde med Energi og Miljø. På energisiden har arbejdet været præget af at der er udarbejdet en national strategi, og prioriteringen af indsatsen i programkomiteen har derfor været nem. I modsætning hertil er der ikke udarbejdet en national strategi på miljøområdet. Programkomiteen har derfor arbejdet på at identificere og prioritere miljøemner, som i særlig grad kunne påberåbe sig en national indsats i det strategiske forskningsråd. Tre emner blev sendt til bestyrelsen for det strategiske forskningsråd, og i januar 2005 meldte bestyrelsen så tilbage at der ikke skulle indgå en særlig indsats på miljøområdet. Konsekvensen af denne beslutning er et væsentligt fald i anvendelsesorienteret dansk miljøforskning. Beslutningen i det strategiske forskningsråd er helt i overensstemmelse med forskningsministerens indstilling til EU. Tilbage står at det strategiske forskningsråd prioriterer en målrettet forskningsmæssig indsats om arbejdspladser og teknologiudvikling inden for en lang række gode, fornuftige og relevante emner. Men at løsrive disse initiativer fra en fortsat opbygning af viden inden for miljøspørgsmål er stort set det samme som at vende tilbage til forholdene i 1950'erne hvor den gennemgående holdning var at miljøet kunne tåle alt, og at befolkningen kunne tåle alt miljø. Den opfattelse har vi vel ikke længere? De to beslutninger om at neddrosle miljøindsatsen i Danmark samt i EU og den markante mangel på diskussioner og synspunkter på miljøområdet i valgkampen ligner klare politiske beslutninger. Det er imidlertid tvingende nødvendigt at få sagt at fagligt, forvaltningsmæssigt, erhvervsmæssigt og sundhedsmæssigt er det en rigtig dårlig prioritering, og beslutningerne bør laves om. Dansk miljøforskning er meget langt fremme internationalt set. De seneste to internationale evalueringer af Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Fiskeriundersøgelser har dokumenteret dette. Det er også dokumenteret at mange andre aktører herhjemme gennemfører miljøforskning af høj, international klasse. I efteråret 2004 fik miljøafdelingen i Fyns Amt således en international pris af det svenske udenrigsministerium for fremragende kvalitet i miljøarbejdet inden for forvaltning af havmiljøet i Østersøen. Danmark har en enestående viden inden for luftforurening, vandforurening, kemiske stoffer og grundvand. Det er umuligt at fastholde og anvende miljøets styrkeposition i Danmark som udgangspunkt for produkter og ydelser i eksempelvis Østeuropa, Kina, Brasilien og Asien hvis der ikke fortsat sker en vidensopbygning. Der er udsigt til at vi taber denne placering på gulvet ved at fjerne miljøforskningen. I Danmark er udnyttelsen af naturens ressourcer en integreret del af miljø- og naturpolitikken. Landbrugsproduktion, fiskeri, dambrug, trafik, turisme, sundhed, fødevarer, legetøj og kosmetik er blot eksempler på samspillet mellem produktion, erhverv og miljø. Mere specifikt står Danmark over for en række større miljømæssige udfordringer. EU vedtog i 2000 et nyt Vandrammedirektiv som skal implementeres i de kommende år, og det vil få stor økonomisk betydning for samfundet og landbrugserhvervet. Direktivet vil være styrende for Danmarks forvaltning af grundvand, vandløb, søer, fjorde og åbne havområder. Denne forvaltning er tæt koblet til udviklingen i landbrugserhvervet, skovbruget og fiskeriet. Udnyttelsen af landbrugsarealerne til plante- og dyreproduktion er helt afgørende forbundet til forvaltningen af vand- og jordmiljøet. Hvis spørgsmål om bæredygtighed, tålegrænser og miljø- og naturkvalitet skal besvares med det nuværende vidensgrundlag, så bliver implementeringen tilfældig, og vi mister muligheden for at opnå løsninger der virker og er økonomisk optimale. På kemikalieområdet udarbejder EU i øjeblikket en ny strategi for godkendelse af kemikalier (REACH). Havet alene får tilført 30.000 forskellige kemiske forbindelser, og mindst 1.400 af disse er giftige for miljøet. Vækst og udbredelse af mange planter og dyr i havet er påvirket af disse stoffer, og det påvirker dermed også vores fødevarer. F.eks. er indholdet af dioxin så højt i Østersøen, at fiskeriet i perioder lukkes. I vandløbene skifter nogle fisk køn på grund af for højt indhold af kønsforstyrrende stoffer primært fra renseanlæg men også fra landbrugsjorden. Indholdet af ftalater og andre giftige stoffer i legetøj er et andet eksempel på, at vi har behov for ordentlig information og beskyttelse. Samlet er der inden for kemikalieområdet mange faglige, erhvervsmæssige og politiske udfordringer som vi bør være i stand til at matche. På naturområdet kæmper Danmark for at leve op til yderligere to EU direktiver - Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet. Kortlægning, overvågning og naturgenopretning er centrale emner, men vidensgrundlaget er langtfra tilstrækkeligt til at sikre gunstige forhold for naturen. På op til 20 meters dybde i Kattegat findes vældige tangskove med et væld af arter af bunddyr, planter og fisk. Disse tangskove er yderst følsomme over for forurening med næringsstoffer, og de fungerer som følsomme termometre for omfanget af forureningen. I det nationale overvågningsprogram følges udviklingen af disse sårbare områder, men den nuværende viden er utilstrækkelig til at udarbejde en egentlig forvaltning af områderne. Det danske klima er også ved at ændre sig. Temperaturen stiger, vandstanden stiger, nedbøren stiger. Spørgsmål om hvordan det danske samfund bedst omstiller sig til de nye forhold, er i dag ubesvarede. Omkostningerne kan blive endog meget store for samfundet, og konsekvenserne af de forventede klimaændringer påvirker en lang række erhverv. Der er behov for hurtigt at få lavet en grundlæggende analyse af disse forhold hvis samfundet skal have tilstrækkelig tid til at forberede de nødvendige justeringer. Der er mange miljøteknologiske behov inden for eksempelvis vandforsyning, affaldshåndtering, jordforurening, fødevarer, sundhed, miljøøkonomi hvor der ligeledes er behov for fortsat vidensopbygning til optimering af administrative og politiske beslutninger. Eksempelvis er ledningsnettet i drikkevandsforsyningen nedslidt, og grundvandets kvalitet og volumen kan ikke følge med vandforbruget i de store byer. Tidligere betragtede mange miljø som noget der billedligt var knyttet til støvede sommerfuglenet, grønne gummistøvler og biologer med lup. Nu er miljø blevet en integreret del af den moderne samfundsstruktur og et bærende element i forvaltningen af erhvervspolitikken og beskyttelsen af mennesker og natur. Miljøet bliver forvaltet af fagfolk som ingeniører, teknikere, kemikere, biologer, fysikere og planlæggere og ofte på tværs af faggrupper. Mange miljøspørgsmål er grænseoverskridende, og det er langtfra tilstrækkeligt kun at have en national vinkel på disse problemer. Partikler, giftige stoffer og næringsstoffer transporteres over store afstande med luft- og havstrømme og er gode eksempler på at tingene hænger sammen på tværs af landegrænserne. Det er derfor ikke holdbart at Danmark melder ud at miljøspørgsmål ikke længere er interessante nok til at blive debatteret og prioriteret. En kommende miljøindsats handler ikke kun om at gøre noget for miljøet og forbrugerne, men en prioritering af miljø giver også arbejde inden for miljøeksport til en lang række internationale markeder. Det er derfor bydende nødvendigt fortsat at opbygge viden inden for miljøemner for at fastholde og styrke dansk arbejde og forvaltning inden for erhvervspolitik, sundhed - og fødevarer, trafik, miljøteknologi og miljø- og naturforvaltning. Den danske befolkning har flere gange vist at miljøet betragtes som en vigtig del af vores samfund. Lad os håbe at miljø og natur kommer med i det nye regeringsgrundlag i overensstemmelse med befolkningens ønsker og til gavn både for dansk erhvervsliv, forbrugerne og miljøet.