0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Og nu til en europæisk forårspakke

Nu skal EU’s ledere beslutte noget så afgørende som en europæiske vækststrategi. Det bør blive en frisk, grøn start.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
DRESLING JENS
Foto: DRESLING JENS

Opbrud. Der er forårstopmøde i luften, hvor en europæisk vækststrategi, EU2020, skal besluttes. Det lugter af en frisk, grøn start.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er forårstopmøde i luften. Det lugter af en frisk, grøn start. Lad os håbe det. For de europæiske ledere skal beslutte noget så afgørende som en europæisk vækststrategi. EU2020 hedder den.

Efter lang tids træden vande kan vi endelig sige: Klar, parat, start! Traktaten er på plads. Posterne besat. Europaparlamentarikerne har fundet deres sæder. Kommissærerne er blevet krydsforhørt. Så nu er EU med andre ord klar til at finde politiske løsninger på europæernes udfordringer. Først og fremmest de økonomiske udfordringer.

Krisen har ramt alle europæiske lande hårdt. Grækenlands økonomi er tæt på kollaps. Mange europæere har mistet deres job. 80 mio. lever i fattigdom. Derfor er det godt, at der har været fokus på at genoprette økonomien nu og her. Og på at regulere de finansielle markeder, så vi kan forebygge lignende kriser i fremtiden.

Men der er samtidig behov for at tænke langsigtet. Vi kan ikke være ligeglade med, hvordan det går med reformer, mål og investeringer i vores europæiske nabolande. Vores økonomier hænger uløseligt sammen. Derfor rammer det også os danskere og vores velfærd, når væksten stagnerer og økonomien halter i de andre EU-lande. Det er velfærd og sociale hensyn, der gør, at vi er optaget af en vækststrategi. Når økonomien skranter, rammer det altid de svageste i samfundet hårdest. Hvis vi skal hive de mange europæere ud af fattigdom, er vi nødt til at se langsigtet på den samlede økonomi.

Alle vil gerne have velfærd. Ingen ønsker voldsomme klimaforandringer. Skrækscenariet er, at EU bliver den tunge dreng i klassen, mens Kina, Indien og USA sidder med hænderne i vejret på første række. Vi vil selv i front. Men hvordan? Med andre ord: Hvordan bliver Europas økonomi både konkurrencedygtig, grøn og vidensbaseret?

Problemet er ikke nyt. I 2000 formulerede de europæiske ledere en ambitiøs vision: EU skulle i 2010 være verdens mest konkurrencedygtige økonomi – baseret på viden, bæredygtighed og social inklusion. Er vi så det i dag? Næ. Lissabonstrategien, der skulle realisere målet, indeholdte mange gode planer, reformer og målsætninger. Men vi må desværre se i øjnene, at en del af visionen blev til illusion. Det er imidlertid ikke retfærdigt at udråbe Lissabonstrategien til en klokkeklar fiasko. Visse ting er faktisk lykkedes. Flere kvinder er kommet på arbejdsmarkedet. EU har overhalet USA i brug af mobil og bredbånd. Og EU har sat en reformdagsorden. Der er frem for alt ting, vi kan lære af Lissabonstrategien, når vi nu skal i gang med at formulere en ny strategi for de næste ti år. Det vender vi tilbage til.

Vi mister velfærd
Europa sakker bagud i forhold til Kina, USA og mange andre lande. Sker det, mister vi vores velfærd. Tre spørgsmål trænger sig på: 1) Hvad skal vi europæere leve af i fremtiden? 2) Hvordan sikrer vi en økonomi, der kan klare sig i den globale konkurrence? 3) Hvordan sørger vi for, at vækst ikke sker på bekostning af – men ved hjælp af – klima- og miljøtiltag? Lad os tage dem et for et.

Vi skal leve af viden. Det lyder da godt, ikke? Men vi kan ikke læne os tilbage og sige, at Europa producerer viden og originaler, mens Asien tager sig af industri- og kopiprodukter. Vi er nødt til at forholde os til, at kinesere og indere stormer fremad. Snart har de vindmøllefabrikanter, der giver Vestas baghjul. Medicinalvirksomheder, der får Novo til at ligne et lokalt værksted fra 50’erne. Europæisk industri – også den højteknologiske og vidensbaserede – sakker bagud i den benhårde konkurrence. Og vi taber ræset, hvis ikke EU kommer ud af starthullerne.

Med andre ord: EU skal i front på viden og innovation. Ikke som et mål i sig selv, men fordi viden er en forudsætning for vækst, som igen er en forudsætning for den velfærd, vi sætter så stor pris på. Det kræver investeringer i forskning og uddannelse.

I dag er der kun fem europæiske universiteter på verdens top-20 liste. Et konkret mål kunne være, at mindst halvdelen af universiteterne på top-20 skal være europæiske. EU halter i den grad bagud på forskningsinvesteringer i forhold til USA, Japan, Sydkorea, mens Kina i disse år hæver sine investeringer så drastisk, at de er et mulehår fra at overhale USA som det land, der totalt investerer flest penge.

  • Ældste