Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning: Mette Dreyer

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en Kronik. Kroniken er udtryk for skribentens holdning. Du kan indsende Kronik-forslag her.


Myter og fordomme i folkeskolen

Folkeskolen har svigtet på grund af manglende vilje til at udøve selvkritik og lytte til forældres bekymringer og ønsker.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Skoledebatten har i de fleste af de knap 40 år, jeg har arbejdet som lærer, været præget af en urealistisk opfattelse af børns evner og muligheder. Folkeskolen er et vigtigt fundament for samfundet, og den har været en fantastisk arbejdsplads, men jeg forstår godt, at en del vælger den fra.

Folkeskolen har svigtet på grund af manglende vilje til at udøve selvkritik og lytte til forældres bekymringer og ønsker.

Danmarks Lærerforening har altid brugt automatsvaret om flere penge til efteruddannelse, lavere klassekvotienter og i øvrigt fastslå at danske børn er glade for at gå i skole og meget kreative. Derimod har man sjældent lagt hovedvægt på faglighed og arbejdsdisciplin. Det er ikke rigtig ’passende’ ord at bruge. Nævner man endelig faglighed, er det mest med en understregning af, at faglighed skal ses bredt. Det er, som om man er bange for at kræve et generelt højt fagligt niveau. Børnene er ’samspilsramte’, derfor har man ikke villet stille krav om, at forældrene påtog sig mere ansvar for af deres børn, så de var underviselige. Det kunne da ellers være et passende krav fra en faglig organisation, når man tænker på lærernes arbejdsmiljø og klassens trivsel.

Nogle lærere har måske også haft tendens til at undskylde elever og vise overdreven forståelse for de svage elevers vilkår med det resultat, at visse elever har kunnet ødelægge arbejdsmiljøet i klassen i årevis.

Det kan være fristende at bagatellisere et problem, for hvis man erkender det, bør man jo også gøre noget ved det. Jeg har somme tider undret mig over forældrenes tolerance. Mange forældre har også oplevet, hvordan lærere måske især tidligere har manet til besindighed, når forældre har udtrykt bekymring over, at deres børn ikke kunne læse alderssvarende. »Det skal nok komme«, blev nogle forældre sendt hjem med. Man kunne høre forældre blive omtalt som ambitiøse eller stræbere, når de havde kritiseret det faglige niveau. Dette var helt klart ikke ment positivt.

Det er muligt, at kritikken af de mange test, eleverne nu skal igennem, er berettigede. Men når man så bredt politisk har været enige om at stramme op, ser jeg det som en erkendelse af, at det nogle steder har sejlet i folkeskolen, hvad angår faglighed og ansvarlighed. 70’er-pædagogikken har trukket nogle dybe sår både i hjemmene, hvor mange forældre troede, at fri opdragelse var ingen opdragelse, og i skolen, hvor ikke alle formåede at holde tunget lige i munden og bruge sund pædagogisk fornuft i de ideologiske stormvejr, vi har været ude for gennem 70’erne og til dels 80’erne.

Når man nævner den finske skole eller Pisa-rapporter, ser mange lærere rødt. Det er træls at blive kritiseret. Man påstår så, at danske elever er mere glade og innovative end de finske. Den slags er jo svært at bevise, men det er ikke mit indtryk, at eleverne er blevet mere innovative i takt med ændringen af undervisningsformerne gennem de sidste 40 år.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden