Da Oberst Moamar Gaddafi her i juli med åbenlys fryd affyrede sine voldsomme militære trusler mod Europa, var det en genopstanden Gaddafi, vi pludselig så.
Jo mere modstand han får, jo bedre trives han. Nato’s projekt med at forsøge at bombe ham til døde, kommer ham antagelig tilpas. Dels fordi det næppe vil lykkes. Dels fordi Gaddafi er skævt skruet sammen og derfor befinder sig fint på den dødsrute, Nato håber vil bringe ham i graven. Jeg har mødt Moamar Gaddafi nogle gange, da han var yngre og nok havde mere på hjerte end i dag. Han er vokset op i skyggen af italiensk og britisk dominans. Det har han gjort Libyen fri af.
