0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Efter stormflod og monsterregn

Oversvømmelser kan ikke undgås i fremtiden. Men vi kan planlægge, hvor vi vil have dem ...

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Efter den vådeste sommer i mands minde var folk i Holstebro Midtby, i Løgstør og i Nibe, helt enige om én ting med beboerne i Godsparken i Greve, i Hillerød og Horsens samt de 25 ældre beboere på plejecenteret ved Christiansfeld:

Der er alt for meget vand i Danmark!

Falck-redningsfolkene kunne bevidne, at de havde ret. Oversvømmede kældre, ødelagte villagulve og fugtskadede sommerhuse i tusindvis samt et splinternyt plejecenter sat under vand lå tilbage, da styrtregnen var stilnet af. Kommunernes Landsforening kan bekræfte, at flere danske byer blev sat under vand i juli i år.

Også landmændene står med bitre minder efter den rekordvåde sommer. Sidst i oktober lå der stadig mange utilsåede marker landet over, fordi den vanddrukne jord var alt for risikabel at køre på.

Og i 2006 hærgede 2. november-stormfloden. Den udløste et rekordhøjt antal stormflodsofre. 4.100 ansøgninger er væltet ind over Stormrådet, der regner med at skulle udbetale 620 mio. kr. i vandskade-erstatninger, alene for denne ene episode. Rådet er endnu ikke færdig med at behandle de mange sager fra november 2006. Siden da har der været yderligere fire stormflodshændelser, der alle berettiger til et endnu ukendt antal erstatninger. Den seneste stormflod forekom 9.-10. november og omfattede næsten alle indre farvande.

Man kan vist roligt gå ud fra, at Stormrådets budget på en halv milliard erstatningskroner for 2007 allerede er sprængt.

Forsikringsbranchen kan bekræfte, at både stormflod og ’monsterregn’ har haft store økonomiske konsekvenser for danskerne. Så store, at man regner med at måtte hæve forsikringspræmierne.

De fleste har vel også forstået, at alt det vand har noget med klimaforandringerne at gøre. Eksperterne frygter, at det kun bliver værre i fremtiden. Over de næste 60 år forventes det, at ekstremregnen vil øges med 20 til 30 pct.

Det er kommunerne, der står med den gigantiske udfordring at dæmme op for vandmasserne. Kommunerne har næppe ret til at bruge boligejernes private kældre som regnvandsbassiner, men det er netop, hvad de gør, fordi kloakkerne er håbløst underdimensionerede og slet vedligeholdte. Ingen politikere har haft lyst til at allokere de nødvendige midler til at løse problemerne. Men det vil de blive tvunget til.

Danmarks ’Mr. Kloak’ forudser, at der her og nu skal investeres et tocifret milliardbeløb i renovering af de elendige kloakker og derefter bruges tre til seks mia. kroner – om året – for at holde dem i nogenlunde stund. For tiden allokeres der kun to mia., så efterslæbet vokser og vokser.

Professor Mogens ’Mr. Kloak’ Henze fra Danmarks Tekniske Universitet mener ikke, at folk vil blive ved med at finde sig i oversvømmelser, og det er jo en skarp analyse. Borgernes utilfredshed vil derfor tvinge kommunerne til at investere store beløb i kloakrør.

Men er større kloakker, dyre pumper og flere spildevandsbassiner den kloge løsning? Er det overhovedet en løsning?

Et mundheld siger, at når det blæser, kan man enten bygge diger eller vindmøller. Større kloakker er den traditionelle ’dige-løsning’ på problemerne, men man kunne med fordel vende problemstillingen om og spørge, om der ingen muligheder er i fremtidens våde udfordringer? Hvad er der af ’vindmølle-løsninger’?

Groft forenklet står valget mellem større kloakrør, højere diger og dyre pumper – eller mere intelligente løsninger.

Fremtidssikrede løsninger med ’added value’, hvor borgerne får mere for pengene end bare renoverede kloakker, vil måske endda vise sig væsentlig billigere at gennemføre. Inden vi hovedkulds alarmerer alverdens kloakmestre, vil det derfor være klogt – og økonomisk ansvarligt – at undersøge mulighederne. De findes og praktiseres allerede i andre land, som f.eks. Holland og Tyskland.

Først et par ord om selve problemet. Når klimaet forandrer sig, er det især to fænomener, der skaber ravage.

Efter hvad vi mener at vide, vil der komme mere regn, og bygerne vil falde mere koncentreret som ekstreme skybrud. Resultatet vil blive øgede oversvømmelser i baglandet langs vandløb og søer og inde i byer med underdimensionerede kloakker.

Samtidig stiger vandstanden i havet. Godt hjulpet af kraftigere storme vil vandmasserne true de gamle inddæmninger og lavtliggende områder langs kysterne. Det giver flere og større oversvømmelser, ofte efter digebrud, i fjordene og langs kysterne i de indre farvande.

Udfordringen er at skaffe sig af med de stigende mængder vand, før de skaber ravage, eller at opmagasinere vandmasserne så længe, at der er skaffet plads i vandløb og kloakker til at komme af med dem. Oversvømmelser kan ikke undgås, påpeger eksperterne, men man kan planlægge, hvor man vil have dem. I stedet for som nu at lade vandmasserne strømme tilfældige steder hen – som f.eks. ned i folks kældre og ind i deres sommerhuse.

Problemet er altså at skaffe plads til de øgede vandmasser. Det kan enten ske i nydimensionerede kloakrør til milliarder af kroner – Mr. Kloak-løsningen – eller ved at øge kapaciteten i eksisterende vandløb og søer samt ved anlæg af helt nye reservoirer og oversvømmelsesbassiner.

Hvad angår de inddæmmede arealer langs kysterne, kan man enten forhøje digerne og forstærke pumpekapaciteten i en uendelighed – eller slå hul på digerne og lede vandet hen, hvor det ikke gør skade. Den første løsning vil være ekstremt kostbar, den anden løsning mere perspektivrig – og billigere.

Samfundsøkonomisk er det hul i hovedet at bruge millioner af kroner på diger og dæmninger samt øget pumpekapacitet, hvor det drejer sig om at beskytte elendig landbrugsjord med en ofte tvivlsom dyrkningskapacitet. Og det er heller ikke klogt eller særlig sjovt at skulle bruge milliarder af skattekroner på nye kloakrør til rent regnvand. Næppe nogen politiker nærer en ønskedrøm om at skulle indvi en ny kloakledning til millioner af kroner.

Vælger man derimod de intelligente løsninger, får borgerne langt mere for pengene.

For det første og helt afgørende kommer vi af med vandmasserne på en kontrolleret og rimelig uskadelig måde. For det andet kan vi i tilgift – added value – styrke naturområderne og derigennem skabe masser af rekreative muligheder. For det tredje bliver der skabt arealer for nye og mere fremtidsorienterede erhvervsformål.

Det er hele tre positive gevinster for væsentlig mindre investeringer end den perspektivløse kloakrenovering og opgradering af pumpekapaciteten.

Samtidig vil intelligente løsninger som de ovenfor beskrevne bidrage ganske afgørende til at opfylde statens internationale og EU-dikterede forpligtelser, som aftalt i