Efter ti år med symbolpolitik. Med test og Pisa-resultater. Med 360-graders eftersyn af folkeskolen, som var den en ældre bil, der skulle til syn. Med ranglister over folkeskoler og gymnasier. Med indførelse af et uddannelsesmarked med stigende konkurrence mellem skoler og uddannelsesinstitutioner, selv om netop denne nyliberalistiske model har lidt skibbrud i New Zealand – ja, så er det på høje tid at grave et spadestik dybere for at finde frem til de grundlæggende problemer og udfordringer i det danske uddannelsessystem.
Gør vi ikke det, får vi fortsat gode uddannelser for de få og ringe uddannelser for de fleste. Det er på tide at forlade regeringens symbolpolitik, som gennem et tiår ikke har forbedret kvaliteten i det danske uddannelsessystem. Regeringens svar har siden 2001 igen og igen været, at der er postet flere og flere penge i undervisning og forskning. Siddende ministre har i medierne jongleret med milliardbeløb, som ingen har mulighed for eller tid til at kontrollere. Men facit er, at der år for år er bevilget færre kroner pr. elev og studerende, når man ser bort fra pris- og lønreguleringen.
