0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Seniorer skaber værditilvækst

Ni ud af ti seniorer, der står over for at trække sig tilbage, er fysisk og mentalt klar til flere år på arbejdsmarkedet. Men hvis regeringens snak om at udskyde pensionsalderen også skal føre til øget beskæftigelse i den aldersgruppe, kræver det en holdningsændring i erhvervslivet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Da regeringen i september 2003 nedsatte Velfærdskommissionen, var det med den klare målsætning at iværksætte en debat om fremtidens velfærdssamfund som forberedelse af de nødvendige beslutninger om samfundets udvikling. Det fremgik af kommissoriet, at: »Regeringen ønsker en bred og åben dialog med borgerne og Folketingets partier om fremtidige velfærdsreformer. Det er derfor regeringens ønske, at kommissionen arbejder åbent med henblik på en løbende debat om kommissionens arbejde og temaer«.

Men hver gang kommissionen har fremlagt væsentlige emner til debat, eller når andre partier har forsøgt at skabe debat om velfærdssamfundet, har regeringen med sin tavshed formået at lægge debatten død. Da så kommissionen i december fremlagde den endelige velfærdsrapport, lykkedes det statsministeren på et par timer at afgrænse interessen til bare 2 af de mere end 40 reformforslag og skubbe resten af det omfattende kommissionsarbejde i baggrunden.

Med Dansk Folkepartis seneste udmelding om at rykke efterlønsalderen til 62 år og rykke pensionsalderen tilbage til 67 år tegner der sig nu et bredt flertal i Folketinget for en begrænset velfærdsreform. Men en så afgrænset reform vil ikke få nogen større indvirkning på de væsentlige problemer, der er med at udvide den aktive arbejdsstyrke. Det er først og fremmest ved en gennemgribende debat på arbejdsmarkedet, at virksomhedernes holdning til at ansætte seniorer kan påvirkes, så de kan fastholdes på arbejdsmarkedet, som den veluddannede arbejdskraft de er.

Det er derfor meget uheldigt for den demokratiske proces, at vi ikke får den brede og åbne dialog med borgerne og Folketingets partier om fremtidige velfærdsreformer, som regeringen ønskede med Velfærdskommissionen, og det er hæmmende for udviklingen i erhvervslivet, at arbejdsmarkedets parter ikke får mulighed for at drøfte kommissionens mange reformforslag, inden Folketinget skal tage stilling til nødvendige velfærdsreformer.

Reglerne om efterløn og pensionsalder er de formelle rammer, samfundet fastlægger for tilbagetrækningsalder. Men de reelle vilkår, som påvirker tilbagetrækningsalderen og mulighederne for en fleksibel forbliven på arbejdsmarkedet, skabes af helt anderledes konkrete forhold i arbejdslivet. Det handler om et godt og kreativt arbejdsmiljø, som modvirker nedslidning og skaber kompetenceudvikling hos medarbejderne gennem løbende efteruddannelse og udnyttelse af den enkeltes ressourcer. I denne proces har medarbejdere og virksomheder en fælles interesse i at skabe den værditilvækst i virksomhederne, som kan fastholde og udvikle nye arbejdspladser.

Vi har i dagens Danmark 45.000 registrerede ledige i aldersgruppen 50-66-årige, som søger arbejde, men har svært ved at finde beskæftigelse på et arbejdsmarked, der i den politiske debat om velfærdssamfundet er ved at lide under mangel på arbejdskraft. Her kunne vi starte indsatsen for at øge den aktive arbejdsstyrke og samtidig tage fat på de arbejdsforhold og den holdningspåvirkning, der er nødvendig for reelt at øge beskæftigelsen.

Nogle af de problemer, der er med at fastholde seniorer i beskæftigelse, belyses i det følgende med baggrund i erfaringer fra et stort projekt for ledige seniorer i Frederiksborg Amt. Projektet får støtte fra EU's socialfond og har til formål at skabe værditilvækst i små og mellemstore virksomheder og dermed skabe grundlag for nye arbejdspladser ved at bruge seniorers store erhvervserfaring som et aktiv i virksomhederne.

Projektet tager udgangspunkt i den antagelse, at med den stigende internationale konkurrence er adgang til den nyeste viden kombineret med udnyttelse af oparbejdede erfaringer et af grundvilkårene for, at danske virksomheder kan klare sig i videnssamfundet. I Danmark har vi hidtil haft et forspring i forhold til vore konkurrenter ved at have en af verdens bedst uddannede arbejdsstyrker til at udvikle nye ideer og produkter, der kan sælges.

Men det forspring er ved at blive indhentet. Det har i høj grad været knyttet til de seniorer, der nu begynder at forlade arbejdsmarkedet. De yngre generationer har ikke det samme forspring i forhold til deres jævnaldrende i andre lande. I verden omkring os er man rykket hurtigere, end vi er. Mange lande rundt om i verden satser meget mere på uddannelse og forskning, end vi gør.

Hvis vi i Danmark skal bevare evnen til at tjene penge og kunne opretholde velfærdssamfundet, er udnyttelsen af den eksisterende viden og erfaring på arbejdsmarkedet kombineret med ny viden gennem uddannelse og forskning det eneste reelle bud på en løsning. Men selv med en kraftig indsats på forskning og uddannelse vil der gå lang tid, inden effekten kan slå igennem, og vi har fortsat brug for den eksisterende veluddannede arbejdskraft til at give erhvervserfaringen videre til de nye generationer.

Danske ældre er blandt Europas stærkeste ressource i erhvervslivet. Det var hovedkonklusionen i en rapport om ældre og arbejdsmarkedet, som er udarbejdet af Mandag Morgen Nyhedernes Tænketank. Det er den hidtil mest omfattende kortlægning af den nuværende seniorgenerations adfærd, krav og kompetencer i forhold til arbejdslivet. Rapporten peger på en lang række af de udfordringer og barrierer, der danner udgangspunkt for samspillet mellem den nye generation af seniorer og det omgivende erhvervsliv og samfund.

Denne konklusion bekræftes i en foranalyse udarbejdet af seniorforsker Jesper Wegens fra Gerontologisk Institut, som indgår i grundlaget for socialfondsprojektet i Frederiksborg Amt. Samfundet bevæger sig fra vareproduktion til videns- og idéproduktion og til produktion af tjenesteydelser. Det stiller arbejdsmarkedet over for helt nye udfordringer, hvor produktion af viden og tjenesteydelser kræver andre kompetencer end produktion af varer. Især stilles der øgede krav til ledelse af menneskelige resurser - sommetider ansigt til ansigt, sommetider over lange afstande.

I det perspektiv må virksomhederne ved rekruttering og fastholdelse af medarbejdere se på virksomhedens samlede kompetencebehov, såvel formelle som uformelle og tekniske som sociale. Ældre medarbejdere besidder nogle af de kompetencer, som er værdifulde og kan nyttiggøres i produktion af viden og tjenesteydelser. Det handler om menneskelige resurser som indsigt i mange af livets forhold både arbejdsmæssigt og privat, en bred erfaring fra en lang arbejdskarriere på forskellige niveauer og en stor modenhed både fagligt og menneskeligt.

Den forskel, der er mellem yngres og ældres kompetenceprofiler, og som i øjeblikket synes at give anledning til et valg mellem omstilling og erfaring, chancetagning og risikobegrænsning, må i fremtiden erstattes af et dynamisk samspil mellem unges og gamles kompetencer. Det nye og det gamle skal bringes til at supplere hinanden i gensidig afhængighed. For fremtiden stiller ikke kun krav om omstilling og tilpasning, men i lige så høj grad om social forståelse, kommunikative evner, helhedsforståelse, overblik og evnen til at håndtere kompleks mangfoldighed.

Der er et radikalt behov for en revision af det gældende billede af de ældre medarbejdere. Danske ældre er nemlig ikke svage, men stærke - og de bliver fortsat stærkere og er omstillingsparate og udviklingsorienterede. Analyser har vist, at ni ud af ti seniorer, der står over for at trække sig tilbage, er fysisk og mentalt klar til flere år på arbejdsmarkedet, og de vil gerne bruge deres store erhvervserfaring på nye arbejdsområder, så længe jobbet er interessant og udfordrende. Det står i skærende kontrast til den situation, vi har, med 45.000 ledige i aldersgruppen 50-66-å