Den første gang, jeg hørte om fader Gavrilo, var i en samtale med forfatteren og religionssociologen Mirko Dordevic. Her fortælles det, at fader Gavrilo velsignede Arkans styrker, inden de myrdede de muslimske drenge i Bijeljina i den første massakre i krigen i Bosnien, 2. april 1992. Mirko Dordevic husker den dag, for han var selv i byen og måtte gå over de døde, der var blevet massakreret af de paramilitære styrker, der var sendt ind i Bosnien fra Serbien. Men nu er den umiddelbare grund til besøget hos fader Gavrilo i klostret dog en anden, men heller ikke én, jeg kan fortælle om. Det ville på en måde også være upassende. For jeg har set fader Gavrilo optræde i en krigsdokumentar, en film, som jeg har fundet på det sorte marked ovre i Sarajevo. Her i denne uklippede ’home movie’ varer alle de uudholdelige pauser præcist lige så længe, som de reelt varede den dag, hvor de såkaldte ’skorpioner’ i filmen myrdede de muslimske mænd, som de har fået udleveret fra Republika Srpskas hær. Mændene er alle civile, som er taget til fange oppe ved Srebrenica i forbindelse med serbernes erobring af byen i juli 1995. Og for at skjule mordet på dem bliver de ført ud i skoven nær Trnovo, uden for Sarajevo, 150 km sydvest for Srebrenica, for dér at blive henrettet og overhældt med petroleum i en allerede nedbrændt ruin. På denne måde skulle disse myrdede fanger fra Srebrenica bringes til at forsvinde.
Tilbage i Beograd har jeg hos Humanitarian Law Center fået en redigeret version af denne film, som gerningsmændene selv har optaget under deres togter i Bosnien og Kosovo, og hvor de også kommenterer historien bag den. Og fader Gavrilo optræder umiskendeligt ved en ceremoni for disse specialstyrker sammen med en anden præst, inden de skal i kamp mod den muslimske fjende. Men til trods for flere henvendelser og opfordringer fra pressen har han endnu ikke ønsket at forklare sig eller forsvare sin deltagelse med velsignelser af de bevæbnede ’skorpioner’.
