0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Læger, landmænd og klimakatastrofen

Vi kunne mindske risikoen for såvel klimakatastrofen som en hel række af sygdomme, hvis vi i den rige del af verden kunne tøjle vores vældige appetit på kød og mejeriprodukter

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Målinger af den udledning af kuldioxid til luftlaget omkring jordkloden, som er sket siden begyndelsen af 1990’erne, viser, at udledningen fortsat tager til.

Der er derfor stor sandsynlighed for, at klimakatastrofen bliver værre end forudset af FN’s klimapanel.

I forvejen var det jo ikke så lidt, men klimapanelets forsigtighed bør ikke være nogen overraskelse. Panelets rapporter godkendes af bl.a. den amerikanske regering, som – i højere grad end den danske – har gjort mindre, end den kunne, for at modarbejde global opvarmning. Indtil videre er den nuværende regering i Washington det største politiske problem i klimadebatten.

Alligevel er der lidt opmuntring at hente i USA. Nogle af enkeltstaterne og flere af de vigtigste byer har tilsluttet sig Kyoto-protokollen, helt uden om Bush-regeringen. Senest har 284 amerikanske universiteter forpligtet sig til udledning af mindre kuldioxid. Det kunne måske tilskynde andre til, inden for eller uden for regeringer, at overveje, hvorledes vi i praksis kan arbejde for at gøre vores børns og børnebørns fremtid en smule lysere. Den engelske Stern-rapport viste, at det er på høje tid at erstatte den forstemmende diskussion om, hvorvidt det kan betale sig at redde Jorden, med konstruktiv samtale om, hvad der skal gøres.

En god begyndelse er at lede efter nye, men upåagtede sammenhænge af betydning for klimakatastrofen. At tænke mindre traditionelt og inddrage andre aktører end topfolk i politik og centraladministration, hvor betydningsfulde de end måtte være.

Et interessant eksempel på utraditionel tankegang findes i en rapport sidste år fra FAO, det vil sige de Forenede Nationers organisation for fødevarer og landbrug. FAO skrev, at vi kunne mindske risikoen for såvel klimakatastrofe som hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge, fedme og visse former for kræft, hvis vi i den rige del af verden kunne tøjle vores appetit på kød og mejeriprodukter. FAO pegede hermed på en klar, men upåagtet forbindelse mellem klimaforandringer på den ene side, landbruget på den anden side og hjerte-kar-sygdomme og sukkersyge på den tredje side.

Argumentet er grundlæggende temmelig enkelt. For det første bøvser og prutter køer og andre drøvtyggere store mængder drivhusgas ud i lufthavet omkring os, og i alt tegner landbrugets dyr sig for 18 procent af vores udledning af drivhusgasserne kuldioxid, metan, lattergas og ammoniak. For det andet ville hjerte-kar-sygdomme og sukkersyge ikke være så udbredte sygdomme, hvis vi ikke indtog så meget kød og mælkefedt. Så vi kunne slå to staldfluer med et smæk, hvis landbruget havde interesse i at omlægge en del af produktionen fra dyr til planter.

Naturligvis er argumentet i virkeligheden mere indviklet. For eksempel er næsten en sjettedel af Jordens mennesker på en eller anden måde økonomisk afhængige af produktion af dyrisk mad, som for visse befolkningsgrupper tilmed kan være afgørende for et tilstrækkeligt indtag af energi og protein. På den anden side æder landbrugets dyr alt i alt mere protein, end vi kan høste fra dem i deres kød og mælk. Endnu værre står det til med energitabet. På vores tallerkener er der kun 10 procent tilbage af den energi, der var i dyrenes foder.

Efterspørgslen på dyrisk mad er en klar konsekvens af stigende velstand. Kødforbruget i de vestlige lande, især i USA (mere end 120 kg kød per hoved per år), er perverst højere end eksempelvis i Indien (mindre end 10 kg per hoved per år), og på verdensbasis forudser FAO endda en stigning i produktionen af kød fra 229 til 465 millioner ton og af mælk fra 540 til 1.043 millioner ton mellem 2000 og 2050.

Den dyriske landbrugsproduktions påvirkning af Jordens klima skyldes heller ikke kun metan i drøvtyggeres bøvsen og prutten. Den skyldes også lattergas fra gødning og kuldioxid fra et mekaniseret landbryg, skovrydning og omlægning af jorden til græsning eller til kornavl til foder. Dyrene tegner sig også for 8 procent af udnyttelsen af ferskvand, og de er den vigtigste enkeltårsag til forurening af verdens floder og have, ikke mindst Danmarks åer og fjorde.

Tilsvarende forholder hjerte-kar-sygdomme og sukkersyge sig til årsagerne til klimaforandringer på mere end en måde. Global opvarmning og klimaforandringer skyldes jo ikke kun grise, kvæg, fjerkræ og så videre. Den væsentligste årsag til global opvarmning er afbrænding af kul, olie og gas til opvarmning, transport, industri, krig, m.m., og vores anvendelse af fossile brændstoffer er netop en af mange forudsætninger for, at vi er i stand til så vidtgående at undgå legemligt arbejde. Udbredt fedme og sukkersyge forudsætter naturligvis, for nu at sige det som det er, udbredt legemlig uvirksomhed. Men også her ville man kunne slå to fluer med et smæk – færre drivhusgasser og mindre fedme og sukkersyge – hvis vi brugte vores muskler lidt mere og vores biler lidt mindre. Cyklen til lokal transport af små byrder, biler til længere transport og store byrder.

Figuren antyder en måde at anskue disse forhold på, og den viser endnu en sammenhæng, nemlig at klimaforandringer i sig selv vil forårsage infektionssygdomme, hungersnød, krige og andre ulykker. Denne mere indlysende sammenhæng er imidlertid allerede godt beskrevet i den lægelige litteratur, om end den indtil videre heller ikke har givet anledning til