Der er igennem de senere år kommet en række domme fra EU-domstolen, som har handlet om tilfælde, hvor en unionsborger, dvs. en statsborger i et EU-land, har fået problemer med hensyn til familiesammenføring og opholdstilladelse. I nogle ganske opsigtsvækkende domme har EU-domstolen givet sagsøgerne ret i forhold til nationale myndigheder, der f.eks. har nægtet en ægtefælle fra et tredjeland opholdsret i sagsøgerens hjemland. I en her i Danmark voldsomt – men med urette – kritiseret dom, Metock, har EU-domstolen tilmed udtalt, at det ikke er afgørende for adgangen til opholdstilladelse efter EU-retten, om en tredjelandsægtefælle har opholdt sig lovligt i et andet medlemsland. Der er ikke grund til lægge skjul på, at nogle af de pågældende domme synes at gå meget langt med hensyn til at konstruere en EU-retligt holdbar begrundelse for deres resultat. F.eks. har EU-domstolen i den såkaldte Carpenter-dom fastslået, at Storbritannien ikke kunne udvise en filippinsk kvinde, eftersom hun var gift med en mand, der leverede tjenesteydelser til modtagere i andre EU-lande.
Kronik afPeter L. Vesterdorf




























