Igennem de seneste 10-15 år er der sket noget afgørende i vores forhold til byerne i Danmark. Vi er igen ved at få en bybevidsthed.
Det betyder, at vi mere og mere forstår os selv som byboere. Det betyder også, at byen gradvis bliver billedet på vores forestilling om samfundet. Det er et ret stort ryk i bevidsthed på meget få år. Måske er det den gradvise tømning af landbrugslandet for befolkning, eller måske er det netop, fordi der er så stor forskel på billedet af landbrugslandet og virkeligheden derude, at vi igen har gjort byen – det byggede rum, det kulturelle rum – til det væsentligste knudepunkt i vores sameksistens med hinanden.


























