0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

It i folkeskolen er ikke pengene værd

Meget tyder på, at IT ikke er den redningsplanke for folkeskolen, man har troet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Per Folkver(Arkiv)
Foto: Per Folkver(Arkiv)

Læring. Et stort fokus på IT i undervisningen i folkeskolen har efterladt huller andre steder i pædagogikken, hvor besparelserne skaber store problemer.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Netop nu postes der millioner af kroner i brugen af it i undervisningen, mens budgetterne til øvrige undervisningsmidler udsultes, specialundervisningen begrænses, elever med specielle behov og vanskeligheder inkluderes, lærere fyres, og små skoler nedlægges i stor stil.

Den digitale informations- og kommunikationsteknologi bliver både økonomisk og pædagogisk betragtet som et columbusæg, der effektiviserer læringen og gør undervisningen billigere og mere fleksibel. Men det er en sandhed med modifikationer.

Ifølge en ny undersøgelse, der er gennemført af it-firmaet KMD og Danske Skoleelever, står det skidt til med den digitale læring i folkeskolen. På trods af relativt store it-investeringer bliver den digitale kommunikationsteknologi kun i moderat omfang brugt i folkeskolens undervisning, hvis man skal tro undersøgelsens resultat.

60 procent af eleverne og 52 procent af forældrene mener, at skolen er bagud eller langt bagud, når det gælder anvendelsen af it. Formand for it-vejlederforeningen John Klesner stiller sig ifølge lærernes fagblad, Folkeskolen, dog tvivlende over for den konklusion.

Hvis undersøgelsen er troværdig, er der grund til at reflektere over, hvorfor det er sådan, at it-medier ikke i højere grad anvendes i undervisningen.

To hovedgrunde er nærliggende.

Den ene kunne være, at der stadig efter mange år med stor opmærksomhed og relativt store it-investeringer stadig ikke er skabt en enkel adgang og en stabil infrastruktur, der virker. På mange skoler er der stadig problemer med manglende netkapacitet, langsomme maskiner, sløve batterier til bærbare computere, utilstrækkelig adgang til software, manglende kompatibilitet, manglende opgradering, mangel på projektorer til fælles instruktion og besværlig koordination.

Den anden hovedgrund kunne være, at lærerne på baggrund af en pædagogisk og didaktisk vurdering kun bruger it-medier til det, som de egner sig til. Dette er omdrejningspunktet for denne Kronik. Er det en banal selvfølge, at anvendelse af it i skolen er den effektive vej til den gode læringsproces?

Eller kan anvendelsen være forbundet med spredt opmærksomhed, overfladisk læring, unødigt besvær og spild af tid og kræfter, så nogle lærere holder sig tilbage fra at bruge it i undervisningen, selv om de faktisk er habile mediebrugere selv. En stor tre år gammel norsk undersøgelse viste, at jo dygtigere lærerne var, jo mindre brugte de it i undervisningen.

LÆS OGSÅ

Vi er presset af den globale konkurrence. Staten er blevet til en konkurrencestat, hvor alle institutioner skal udvikles og effektiviseres. Især skal vi i Danmark være de bedste i verden til uddannelse. Samtidig er verden blevet mere kompleks, så omfanget af det, der skal undervises i, breder sig. Kravene til uddannelsernes fleksibilitet og output stiger, men den globale konkurrence sætter grænser for, hvor mange penge vi kan anvende på uddannelse.

Løsningen på dette dilemma er ifølge politikerne øget fleksibilitet, produktivitet og effektivitet i uddannelserne.

I kampen for en indfrielse af kravene til folkeskolen er blikket fikseret på it som en af løsningerne. Den fiksering begrundes bl.a. med pædagogiske mantraer som ansvar for egen læring, kollaborativ læring og mediesociologisk ud fra Luhmann-afledninger som reduktion af kompleksitet og medier som redskaber til at accelerere processer.

På økonomisiden forventer man, at udgiften til undervisningsmateriale falder, simpelt hen fordi der skal anvendes så meget mindre på trykt materiale. I og med at eleverne skal lære via it, er der heller ikke behov for så mange lærertimer. Der vil man også kunne spare. Som en anden robotstøvsuger, der skanner stoleben, sofaer og reoler, får eleverne i stedet adaptive læringsprogrammer, der skal sikre et bedre udbytte, end hvad læreren med sin snakkesalige og anerkendende facon kan opnå.

Men alt tyder på, at brugen af it i undervisningen ikke tilnærmelsesvis kan træde i stedet for en levende og socialt årvågen lærer, der er god til at samtale og fortælle, god til relationer, god til at lede og strukturere og god til didaktikken.

Det er heller ikke meningen, vil nogen indvende. Nej, men det er i mange tilfælde det, der sker af mangel på materialer, tid, kapacitet og i det hele taget penge. Når skoleelever laver individuelle emnearbejder eller projektopgaver, er de ofte overladt til ukritisk at finde oplysninger på nettet, og copy-paste-funktionen bruges flittigt. Af og til sendes forstyrrende elever uden for klasselokalet i selskab med en computer, som i den forbindelse ofte bruges til elektroniske spil.

Computeren er som regel også vikarens bedste ven.

Igennem mere end ti år har vi oplevet en massiv entusiasme for digitale læremidler blandt eksperter, politikere og embedsmænd med hensyn til, hvordan det kan revolutionere læring og samarbejdsformer i skolen. Igennem de mere end ti år har staten, kommunerne, private virksomheder investeret og udviklet for flere milliarder af hardware, software, undervisningsprogrammer og indhold.