Jeg ser nogle meget bekymrende tendenser, når jeg iagttager de uddannelsesvalg, de unge foretager sig efter folkeskolen.

De gymnasiale uddannelser er det absolutte hit, og de tekniske uddannelser betragtes som andenrangsuddannelser. Det er ikke kun hos de unge, men også hos deres forældre; især mødrene, som er den primære vejleder. Der er meget fokus på uddannelse i disse år, hvor vi skal prøve at finde ud af, hvad vi skal leve af i fremtiden. Mantraet er, at vi alle skal have mere uddannelse og blive bedre og mere konkurrencedygtige for at kunne klare fremtidens udfordringer. De fleste er også enige om, at udfordringen består i at give alle unge en uddannelse. Mindst 95 procent skal have en ungdomsuddannelse. Skytset bliver rettet mod folkeskolen, som gerne skulle være fundamentet for, at dette kan lade sig gøre, men måske ligger udfordringerne nogle helt andre steder. Jeg er selv lærer i folkeskolen, men derudover er jeg formand for Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget i Køge Kommune samt formand for Det Lokale Beskæftigelsesråd samme sted og også politisk ansvarlig for Ungdommens Uddannelsesvejledning. I Køge kan vi nogenlunde sikkert forudse, hvor vores arbejdspladser vil være i fremtiden. Region Sjællands hovedsygehus, der nu også bliver universitetshospital, skal ligge her, der skal bygges jernbane og motorvej, og der skal bygges et helt nyt boligområde kaldet Køge Kyst med over tusind boliger. Derfor kan vi med en vis sikkerhed forudsige, at vores fremtidige arbejdspladser bliver inden for konstruktion, byggeri, sundhed og servicefunktioner til at betjene alle de mennesker, der skal arbejde disse steder. Alene sygehuset bliver en arbejdsplads med 4-5.000 ansatte.