For ikke så forfærdelig mange år siden kunne man en sjælden gang, når man deltog i et møde, komme ud for, at der blev banket forsigtigt på døren ind til mødelokalet.
Døren ville gå op og et forskræmt ansigt vise sig i åbningen, dets indehaver ville se sig undersøgende rundt omkring mødebordet og lokalisere en af de absolutte hovedpersoner, som hun – for det var som regel en kvinde – derefter på tåspidserne ville liste hen til og hviske i øret: »Der er telefon. Det er vigtigt«.


























