Overbevisningen om legens uskyld er sejlivet.
For legen tilskrives børnene og virker derfor som et rum, man fuldstændig kan hengive sig til, som indgangen til en verden af formålstjenlighed uden formål. Angiveligt relaterer legen sig nemlig kun til sig selv. Den skal ikke indtjene noget afkast, resultat eller overskud ud over den barnlige merglæde ved legen.



























