De sidste par uger har samtidskunsten boomet i Danmark. Copenhagen Art Festival har gennem ti hektiske dage vist dansk og international samtidskunst frem i de fem kunsthaller, som ligger i København, foruden rundt omkring på byens pladser. Politikens Kronik har i samme periode fungeret som en slags sjette kunsthal i et forsøg på at trække kunstens sprog ind i opinionens kerneområde, dagbladets debatsider. Med Copenhagen Art Festival som kurator har Kroniken givet fire forskellige bud på, hvordan samtidskunsten kan optræde som et naturligt og væsentligt område i opinionsdannelsen. Det er sket ud fra en idé om, at den offentlige debat har godt af at blive udfordret af kunstens sprog og konceptuelle greb. Der er brug for, at samtidskunsten blander sig i det daglige liv, og at kunsten ikke bliver et fritidsreservat, og det er en opgave både kunstverdenen, det politiske system og alle vi tilskuere må tage på os. LÆS OGSÅKunstdirektør: »Jeg mener bestemt, at vi tog nogle fejlbeslutninger« Kunstfestivalens tema var fællesskab, og den noget vage varebetegnelse synes at dække over en ambition om, at folket kommer i stærkere berøring med samtidskunsten. Da man første gang forsøgte sig med en lignende stor satsning på samtidskunsten, blev U-turn, som festivalen hed dengang for fire år siden, et internationalt tilløbsstykke, men også en begivenhed, som aldrig rigtig fik københavnerne med.
Det er der blevet lavet om på denne gang, samtidig med at man har fået inddraget de nævnte kunsthaller. Midt under festivalen tjekkede lederen af den største af kunsthallerne, Charlottenborg, ud af fællesskabet. Mark Sladen, som den engelske kurator hedder, var i foråret under beskydning på grund af lave besøgstal og store vanskeligheder med at leve op til den resultatkontrakt, han havde tegnet med sin arbejdsgiver i Kulturministeriet. Resultatet blev, at Charlottenborg blev lagt ind i under Kunstakademiet, og det stod vel at mærke ikke i kontrakten. Så Sladen, der af mange ses som et stærkt kort i bestræbelserne på at gøre Danmark til et godt kunstland, var i sin gode ret til at smække døren bag sig, efter at festivalen var åbnet. Sladens afgang er imidlertid blot en ud af adskillige begivenheder i forvaltningen af kunst i Danmark, som peger på, at ikke er alt er, som det skal være, hvis kunsten skal have gode betingelser for at blive en del af fællesskabet. LÆS OGSÅPublikumssvigtet kunsthal lægges sammen med Kunstakademiet For nu at blive på Kongens Nytorv er rektoren for Kunstakademiet, Mikkel Bogh, sygemeldt med stress og kommer tilbage på lavt blus fra oktober. En af de opgaver, som venter, er at finde ud af, hvordan Charlottenborg skal fungere som underafdeling af Kunstakademiet. Skal der for eksempel findes en erstatning for Mark Sladen, eller forsvinder funktionen som kunstnerisk drivkraft for landets bedst beliggende udstillingssted? Og hvad skal Charlottenborg være ud over vært for gengangere som årstids- og skoleudstillinger.
