For nogle år siden skrev pressen om en psykiater, som var blevet genansat i Lægemiddelstyrelsens registreringsnævn, hvor hun skulle tage stilling til, om nye lægemidler til psykisk syge skulle godkendes.
Sagen vakte opmærksomhed, fordi psykiateren havde modtaget adskillige millioner kroner i forskningsstøtte fra medicinalfirmaer, der udvikler og sælger sådanne lægemidler.
Ifølge forvaltningsloven måtte hun anses for at være inhabil. Lægemiddelstyrelsen bad imidlertid Indenrigsministeriet om dispensation, fordi psykiaterens bidrag til nævnets arbejde ifølge Politiken (5.12.2003) var »meget betydningsfuldt«, og at det »fagligt set vil være særdeles vanskeligt at finde en erstatning«, og at et nyt medlem sandsynligvis vil få »tilsvarende habilitetsproblemer«.
Trods denne helgardering tog det alligevel ministeriet fem måneder at komme frem til en afgørelse. Ministeriet dispenserede fra kravet om, at et medlem af nævnet ikke må have økonomiske interesser i medicinalindustrien pga. psykiaterens særlige betydning for nævnets arbejde, og fordi hun »ikke har personlig økonomisk vinding af midlerne«. »Dispensationen blev givet, under forudsætning af hun ikke deltager i behandlingen af sager, hvor der kan opstå tvivl om hendes habilitet«.
Her satte man sig imellem to stole. Så kunne hun jo netop ikke deltage i de sager, der handlede om hendes ekspertise inden for psykiatri, og så faldt Lægemiddelstyrelsens argumentation til jorden. Men det gjorde åbenbart ikke noget; psykiateren fortsatte sit arbejde i nævnet.
Der er omkring 1.000 psykiatere, som ikke har Sundhedsstyrelsens tilladelse til at samarbejde med et medicinalfirma. Man må formode, at de ved noget om de lægemidler, de bruger, og ifølge forvaltningsloven har man pligt til at benytte en ekspert, der ikke er inhabil, når man kan vælge mellem inhabile og habile eksperter.
Når man påpeger, at en læge er inhabil, får man at vide, at det er vigtigt at benytte de bedste, selv om de ofte har interessekonflikter i relation til medicinalindustrien, fordi industrien også ønsker at samarbejde med de bedste.
Argumentet om, at der slet ikke findes nogen kyndig læge, som ikke har interessekonflikter, bruges overalt, men i USA undersøgte man, om det nu også var rigtigt. Det viste sig, at en tredjedel af professorerne var habile, og vi kan også finde habile personer i Danmark.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar