På Constantin Hansens kæmpebillede af den grundlovgivende rigsforsamling 1848 er der som i ethvert naturalistisk maleri et forsvindingspunkt, hvor billedets perspektivlinjer ender.
I forsvindingspunktet sidder N.F.S. Grundtvig, den mand, som frem for nogen har dannet og formet den danske folkelige forståelse – fra Venstres liberale til Socialdemokratiets demokratiske socialister. Til trods for flittig indsats i debatterne, mens grundloven blev udformet, fik Grundtvig ikke overvældende indflydelse på den. Kun én konkret paragraf kan tilskrives ham, og det er den bestemmelse, der i den gældende grundlov hedder paragraf 65, stk. 1: »I retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang«.


























