Verden har brug for vækst nu af hensyn til økonomien. Men kloden har akut brug for en energitransformation - altså en ændring af de energityper, vi bruger i dag - af hensyn til klimaet.
Kombination af to behov Jeg er realist. Den økonomiske krise, verden befinder sig i, sætter den grønne dagsorden under pres. Men krise eller ej. Verdens befolkning vokser, og derfor stiger efterspørgslen og forbruget af energi også. Jeg er også optimist og ser mulighederne i behovet for vækst på samme tid som behovet for mere grøn energi. Lad os derfor kombinere de to behov i en grøn vækstøkonomi.
Ingen vækst uden grøn vækst Sidste uges konference Global Green Growth Forum satte endnu en gang København på det globale landkort. Mens jeg hilser den nye danske regerings ambitioner på området velkommen, må vi indse, at der er brug for globale løsninger, før vi kommer i mål. Det var derfor godt at se, hvor engageret konferencedeltagerne fra hele verden var i at finde løsninger. For mig satte konferencen gang i nogle tanker om global grøn vækst. LÆS OGSÅS-R-SF-regering satser stort med grøn omstillingsplan Når vi deltager i initiativet Global Green Growth Forum, som handler om at fremme grøn vækst gennem bedre offentlig-privat samarbejde, så gør vi det, fordi vi tager udfordringen alvorligt. »It's the economy, stupid« lyder Bill Clinton-citatet fra den amerikanske valgkamp i 1992. Citatet er verdensberømt, men passer præcis på situationen nu. Vi bliver nødt til at indse, at uden grøn vækst, så er der ingen vækst. Hvis vi fremskriver den globale produktion af varer, så fordobles den hvert 20.-25. år. Det er ikke holdbart med de nuværende produktionsmetoder. Mange af vores naturressourcer er allerede belastet massivt på grund af den måde, hvorpå vi skaber vækst i den nuværende fossile økonomi.
Fattigdomsbekæmpelse Det er altså kun et spørgsmål om tid, før de ressourcemæssige begrænsninger for alvor vil påvirke vores velfærd og økonomisk vækst. Der er altså et reelt problem. Måske ikke for os herhjemme lige nu, men det er der allerede i dag for folk i tredjeverdenslande. Regningen er på vej og vil helt sikkert ende hos vores børn i fremtiden.
LÆS OGSÅDanmark i den grønne førertrøje Grøn vækst er derfor, globalt set, den eneste måde at løfte milliarder af mennesker ud af fattigdom på gennem udvidet bæredygtig økonomisk aktivitet, mens den grønne vækst samtidig vil mindske virkningen på Jordens begrænsede ressourcer i en voksende økonomi. Vi er derfor nødt til at handle nu for at skabe grundlaget for en grøn økonomisk forvandling, der vil føre til en bæredygtig model for økonomisk vækst.
Rammebetingelserne for den grønne økonomi Men kan den grønne økonomi reelt levere vækst? Det kan vi. Hvis vi har de rette rammebetingelser.

Lad mig give et eksempel fra en branche, som er gået fra en niche til at være et bærende forretningsområde i verdensøkonomien. I løbet af de seneste 20-30 år har en øget udbredelse af informationsteknologi drevet produktivitet og vækst i den globale økonomi. I starten blev branchen mødt med megen skepsis. Selv netop afdøde Steve Jobs havde problemer med at sælge de første Macmaskiner, som var en slags avanceret skrivemaskine. Hvor var potentialet? Og kunne man tage det dengang flippede virksomhedsnavn Apple seriøst? I dag ved vi, at potentialet var der. Og at æblet var en lille genialitet. Det er min overbevisning, at vi i de næste 10-20 år vil være vidne til, at grønne, mere ressourceeffektive energiteknologier, som vind-, sol- og hydroenergi, vil blive vækstmotorer - og bærende elementer - i den globale økonomi.
Gensidigt forstærkende målsætninger En grønnere økonomi og en voksende økonomi er nemlig efter min mening gensidigt forstærkende målsætninger. En grønnere økonomi vil give et bæredygtigt grundlag for langsigtet vækst. Det har potentiale til at skabe mange nye arbejdspladser og nye forretningsmodeller. Grøn vækst er ikke en new age-hippie-filosofi. Det er heller ikke en skjult dagsorden for øget regulering af miljøet. Snarere er det logisk at udnytte effektive markedsmekanismer til at stimulere denne store omstilling, således at privat kapital kan drive de betydelige investeringer, som omstillingen mod flere grønne produkter og et bedre klima vil kræve. Danmark er allerede førende, men hvis vi spiller vores kort rigtigt i den kommende tid, er der gode chancer for, at vi også om ti år er blandt de førende lande i den grønne omstilling. Midtjylland er allerede vores Silicon Valley for vindindustrien, men resten af Danmark kan også få del i disse nye videnstunge arbejdspladser, hvis vi kan bevare vores førerskab i den grønne omstilling.
Klimaoptimisme Men er der grund til optimisme på vegne af klimaet? Ja, dét er der. Verden har i øjeblikket store økonomiske udfordringer, som gør mange til klimapessimister; men jeg forbliver optimist. Af tre grunde: Jeg er optimist, fordi forbrugere over hele verden kræver ændringer i klimapolitikken. Naturkatastrofer og tydelige klimatiske forandringer vil være en tilbagevendende huskepille for os alle. Jeg er optimist, fordi verdens største virksomheder er godt i gang med at ændre den måde, de bruger energi på. Og så er jeg optimist, fordi vi selv har mulighederne og redskaberne til at bestemme den retning, som udviklingen skal tage. Og som konferencen i København afslørede, så har vi også initiativet. Vi har et momentum.
Ønske om mere vedvarenede energi Men tag ikke kun mit synspunkt for gode varer. Klimapessimisterne siger, at vi ikke har råd - ikke har overskud til at tænke på klimaet midt i en økonomisk krise. Det er jeg ikke enig med dem i, for vi ved, at prisen for at værne os mod klimaforandringerne er større end ved aktive investeringer nu. Generelt vil verdens borgere have mere vedvarende energi. Vestas har bedt TNS Gallup om at foretage en undersøgelse - det til dato mest omfattende globale studie af forbrugeres syn på vedvarende energi. Det viser, at 90 procent af de adspurgte ønsker mere vedvarende energi. For Vestas er det særlig opløftende, at hele 79 procent af forbrugerne blandt de 31.000 respondenter i 26 lande er mere positivt indstillet over for firmaer, hvis produkter er fremstillet med vindkraft. Det siger en hel masse om de fantastiske forretningsmuligheder, der er for Vestas og for vores kunder. Ikke mindst fordi 65 procent af verdens forbrugere vil foretrække brands, som baserer deres forretning på vind. Det siger noget om den forretningsmodel, som er for virksomheder, der vil investere i 'vindproducerede' produkter.
Trætte af manglende problemløsning Det er også opsigtsvækkende, at klimaændringerne fortsat er den største bekymring blandt de 31.000 verdensborgere, vi har spurgt (24 procent). På tværs af kontinenter, nationer, kulturer og økonomier anses klimaudfordringen stadig for den største trussel. Hverken terrorisme eller finanskrise, men klimaet. En tendens, der for nylig er bekræftet af Eurobarometers undersøgelse af næsten 27.000 EU-borgere. Her anser 89 procent af EU-borgerne klimaproblemet for et 'alvorligt problem', og heraf mener 68 procent, at det er et endog 'meget alvorligt problem', værre end den økonomiske krise og kun overgået af det globale problem med fattigdom, sult og mangel på drikkevand.