0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jeg – en sportsrindalist

Team Danmark bør ikke få så meget som én krone til sine anstrengelser for at skaffe Danmark guldmedaljer. Tilskuddet bør nedsættes til nul.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Olympiade betyder oprindeligt, som journalister og læserbrevsskribenter med korte mellemrum venligt belærer os om, ikke sportskonkurrencerne, men derimod den fireårsperiode med fred, som forudsættes at ligge imellem sportsaktiviteterne.

I denne oprindelige betydning af ordet ser jeg frem til de næste fire års olympiade. Jeg tænker ikke på fred i betydningen fravær af krig, men på fred for artikler og udsendelser om OL.

Olympiader – i den betydning af ordet, vi alle bruger, nemlig olympiske lege – er mig dybt og inderligt imod. Hvis man vil skabe uvenskab mellem nationer, som ellers ikke har haft noget særligt imod hinanden, er der få metoder, der er mere effektive end at lade udvalgte sportsmænd konkurrere mod hinanden.

De mest udprægede effekter har vi formodentlig på fodboldområdet. Fodboldstilen er forskellig i forskellige lande. Der er stor forskel på, om man spiller en ’kontant stil’ med hårde tacklinger, eller om man dyrker en mere kontaktfri sport med elegante driblinger.

Så resultatet er selvfølgelig, at der altid er mindst en af parterne (men ofte begge), som synes, at modparten har opført sig ekstremt usportsligt. Og for at være helt sikre på konflikter og uvenskab har vi dommere. Det er forbløffende, hvor uhæderlige og/eller nærsynede den altovervejende del af alle fodbolddommere er. Jeg har ganske vist ikke selv ekspertise til at konstatere det, men jeg har hørt så mange af mine venner kommentere sportskampe, at jeg er fast overbevist om, at det må være tilfældet.

Jeg har ikke nogen mening om eller interesse for, hvordan forholdet mellem spillerne fra de forskellige lande påvirkes af deres sportslige kontakt. Formodentlig er konflikterne beskedne, men det er ligegyldigt. For der er 22 spillere på banen, men der kan let være 100.000 gange så mange, der ser kampen eller læser om den. Og her er effekten af internationale sportskampe øget uvilje landene imellem.

Faldet i priser på flybilletter gennem årene har gjort det endnu værre. Det gik så nogenlunde, så længe landskampe blev holdt i det ene land, uden at der var ret mange tilskuere fra det andet land til stede, men billige flyrejser har gjort det muligt for hooligans at følge deres holdt rundt i verden og dermed skabe badwill imellem landene. Tendensen til at skabe modvilje mellem nationerne varierer fra sportsgren til sportsgren, men findes overalt.

Ved olympiader konkurrerer stort set alle lande med alle andre lande, hvorved man får maksimeret muligheden for konflikter. Den seneste olympiade efterlod hos mange danskere betydelig modvilje mod de usportslige spaniere, der søgte at fratage danskerne en guldmedalje ved en tarvelig og usportslig klage. Og olympiaden efterlod selvfølgelig langt mere uvilje i Spanien mod de usportslige danskere, der brugte andres båd for at få en sejr, der rettelig tilkom spanierne.

En del af glæden for danskere bestod ved denne års olympiade ikke kun i egen medaljehøst, men også i, at specielt svenskerne ikke havde succes med sig. De danske avisers skadefro omtale heraf øger næppe nordisk broderkærlighed. For så vidt angår kineserne, har olympiaden været en kærkommen lejlighed til at samle den danske nation i enighed om, at Kina er et diktatur, som skal være taknemlig for, at danskere vil konkurrere med dem.

Historien om den første maratonløber er uadskillelig fra de moderne olympiader. Historien findes i adskillige udgaver, men den mest kendte – og den som de olympiske leges grundlægger, baron de Coubertin, fremhævede – er historien om budbringeren, der løb så hurtigt til Athen for at fortælle om den græske sejr over perserne ved Marathon, at han faldt død om af anstrengelse umiddelbart efter at have råbt »vi vandt«.

Jeg har aldrig forstået, hvorfor olympiadetilhængere er så glade for den historie. Historien er for mig nærmest et symbol på det, jeg ikke kan lide ved olympiader. Den illustrerer tåbelig nyhedstrang og ikke andet. Det er til at forstå, at en person vil risikere liv og helbred, hvis det gælder om at hente hjælp. Men at risikere livet for at kunne bringe nyheden om sejren frem ti minutter hurtigere, end den ellers ville være kommet frem, forekommer ikke velbetænkt.

Chefredaktører kan værdsætte en sådan ildhu, men ikke jeg. Det eneste positive element, jeg kan se i historien, er den prisværdige korthed, hvormed han beskrev slaget og dets udfald, inden han faldt død om. Det kunne mange journalister lære af. Men at nogen kan se historien som grundlag for hyldest af sport og sportslige idealer, er mig en gåde.

Det skal siges, at min egen konkurrenceiver er beskeden. Når jeg tænker på, at jeg er resultatet af det genetiske resultat af en kapsvømning, hvor den hurtigste af 50 millioner sædceller sejrede, kan jeg indimellem filosofere over, hvor lidt konkurrenceinstinkt taberne i dette væddeløb ville have udvist.

Jeg løber og cykler en lille smule sammen med ligesindede for at undgå, at overvægten bliver direkte sundhedstruende, men det er helt uden konkurrence om at komme først. De hurtigste blandt os løber indimellem i forvejen for at få rørt sig, og så slår de et par ekstra sløjfer på deres rute for at sikre, at alle kommer i mål nogenlunde samtidig.

Sådan har min sportsudøvelse været hele mit liv. Min barndoms fodbold i Herlev fandt ikke sted med trænere og med