0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mænd er fra Lyngby-Taarbæk, kvinder er fra Dragør

Der er en signifikant sammenhæng mellem kønsdiskrimination og matematiske evner.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
BORBERG THOMAS
Foto: BORBERG THOMAS

Kønsforskning. Mikkel Wallentin kigger nærmere på undtagelsen, der bekræfter reglen om, at drengene klarer sig dårligt i skolen, nemlig matematikken

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

De fleste kender John Grays bog eller i hvert fald titlen på den: ’Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus’. Siden sin udgivelse i 1992 har bogen solgt mere end 40 millioner eksemplarer på verdensplan.

Bogen er det nok bedst kendte eksempel på den industri, der lever af at beskrive og fortolke forholdene mellem de to køn. Hovedbudskabet i denne industri er, at kønnet er vores skæbne, og at der med denne skæbne følger en mængde naturgivne karaktertræk, som vi må affinde os med, både hos os selv og hos medlemmer af det modsatte køn.

Det seneste årti er det blevet populært at forklare disse skæbnetræk med forskelle i hjernens struktur og funktion. Disse forskelle er så ydermere blevet brugt til at foreslå ændringer i vores uddannelsessystem.

I en dansk kontekst har lektor i dansk og psykologi Ann-Elisabeth Knudsen f.eks. markedsført sig selv på dette synspunkt. I sit bidrag til en rapport om kønsforskelle i uddannelsessystemet, udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut i 2005, skriver hun f.eks.:

»Det har længe været en velbevaret hemmelighed i det danske skolesystem, at piger og drenge lærer forskelligt, og i mange år har den fælles skolestart for piger og drenge – uden de ekstra pædagogiske tiltag en sådan nødvendigvis må medføre, f.eks. kønsadskilt tid i intervaller – betydet, at vi har foretaget en benhård sortering af drengene i ’duer/duer ikke’«.

Denne forskel i indlæring beskrives i samme indlæg som noget, der skyldes ’Hjernebjælkens størrelse’, ’Hjernemodning’ og ’Kønshormoners indflydelse på læringspotentiale’.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage