Den klassiske danske jul iscenesættes fortrinsvis inden for rammerne af det gamle landbosamfund med neg og nisser, gamle opskrifter, fed bondekost og julebryg. Går man et par generationer tilbage, til det ikkeidylliserede liv på landet, var både forspillet til og afviklingen af julen præget af en helt anden nøjsomhed, end man møder i dag.
Den danske digter Thøger Larsen (1875-1928) skriver i sit essay ’Italiensk Juleaften’ fra 1927, at »Juletræet var velkendt paa Landet i min Barndom, men mest fra Missions- eller Forsamlingshuse eller fra velstillede Gaardmandshjem«, men der var ekstra tællelys på bordet, pebernødder og salmer som Brorsons ’Den yndigste Rose er funden’. »Vi husker hver paa sin Vis den hellige Solhvervsglæde, der fyldte vor Barndom især Juleaften«, skriver Thøger Larsen. Forfatteren mener, at juletræstraditionen kan have klassiske rødder. »Paa et Alter i Rom, rejst Aar 295 e. K. for Rhea Kybele og Attis, ses indhugget en Pinje, der er smykket paa forskellig Maade, og fra hvis Krone forskellige Genstande hænger ned. Dette Billede minder i ikke ringe Grad om Juletræet«. Thøger Larsen levede det meste af sit liv i Lemvig og er kendt for sine folkekære sommerviser som ’Danmark nu blunder den lyse Nat/bag ved din Seng naar du sover’ og ’Du danske Sommer, jeg elsker dig’, klassikeren med de »nøgne Piger ved hver en Strand«.
