Sociale viceværter er vejen frem

De almene boligselskaber kan komme til at spille en central rolle i fremtidens ældreomsorg, men de skal selv tage udfordringen op. Giv din kommentar til dagens kronik nederst på siden

Kroniken
FOR ABONNENTER

Københavns Sydhavn trækker sjældent store overskrifter om samfundsmæssig nytænkning.

Ikke desto mindre kan det gamle arbejderkvarter fremvise en kulturel nyskabelse i menneskers omsorg for hinanden.

I kraft af Danmarks første og eneste sociale vicevært på ældreområdet tager beboerne sig af hinanden som under sydligere himmelstrøg, hvor der er tradition for den slags.

Den nye type medarbejder vender op og ned på stereotype forestillinger om ældre og ældreomsorg. Hun skaber ikke bare tryghed og øget livskvalitet, men gør også den enkelte stærk og mere selvhjulpen, så beboerne skaber netværk og hjælper hinanden.

En social vicevært erstatter ikke den traditionelle ældrepleje, men kan udskyde behovet for hjemmepleje. Det må være guf for enhver kommunalbestyrelse med hovedbrud over stigende budgetter på ældreområdet.

Opskriften på succesen i Sydhavnen er ganske enkel: Giv mennesker det, de har behov for, om det er hjælp til gældssanering eller en blomsterpind! Giv mennesker fælles oplevelser, så de har noget at tale med hinanden om!

Ældreboligerne Engholmen Nord med 127 lejligheder har haft deres sociale vicevært igennem mere end seks år. Det er en tidligere plejehjemsassistent, som har udfoldet hele sin faglige bagage i Sydhavnen. Hun har desuden brugt sin stærke personlighed, sit mod og sin respekt for mennesker til at udvikle jobbet. Efter seks års praktisk udviklingsarbejde fremstår den sociale vicevært på ældreområdet som et klart og brugbart koncept, der er lige til at anvende.

Man skulle tro, at velfærdsminister Karen Jespersen og hendes ministerium har kigget over skulderen og hentet inspiration til den netop udmeldte pulje på 20 millioner kroner til sociale viceværter. I formålsbeskrivelsen hedder det, at den sociale vicevært skal stå til rådighed, opfange problemer og bygge bro.

Den sociale vicevært skal skabe gode sociale relationer og være tilgængelig for beboerne. Desuden skal hun gribe ind over for uhensigtsmæssige og destruktive handlinger, fremgår det af Velfærdsministeriets beskrivelse.

Det er netop, hvad der er sket i Engholmen Nord! Den sociale vicevært er katalysator for fælles aktiviteter. Hun er tilgængelig for den enkelte beboer og bistår med at løse problemer. Hun er en medarbejder imellem den almindelige vicevært og den kommunale hjemmepleje og løser opgaver, der falder her imellem.

Den sociale vicevært griber ind over for uhensigtsmæssige og destruktive handlinger. F.eks. satte hun sig på bænken og talte med de højrøstede beboere, der generede andre, når alkoholprocenten blev for høj. De fik deres egen bule indendørs, men efterhånden blev bulen opløst, simpelthen fordi deltagerne kom med i de fælles aktiviteter i bebyggelsen. Den sociale vicevært skaber ganske enkelt tryghed.

Fra puljen på 20 millioner kroner kan søges til ansættelse af sociale viceværter med professionel socialfaglig baggrund og mindst fire års praktisk erfaring. Puljen kan søges af boligorganisationer i fællesskab med kommunen.

Det lyder helt fantastisk! Desværre begrænser velfærdsminister Karen Jespersen sin nye pulje til sociale viceværter i ungdomsboliger.

På ældreområdet er der fortsat kun en eneste social vicevært i det ganske land på trods af, at konceptet er en dokumenteret succes. I første omgang blev den nye type medarbejder ansat i et projekt i 2002. Det var sat i værk af Boligselskabet AKB København og skulle løbe i halvandet år.

En evalueringsrapport beskriver, hvordan den sociale vicevært har ydet individuel støtte og skabt bedre miljø i boligområdet, ligesom den beskriver de netværksskabende aktiviteter. Velfærdsministeriet har vitterlig kunnet lade sig inspirere her.

Beboerne i Engholmen Nord blev så begejstrede for deres sociale vicevært, at de har fastansat hende efter projektets udløb med udgangen af 2003 og betaler nu hendes løn over huslejen.

Det er bemærkelsesværdigt, at succesen fra Sydhavnen ikke har bredt sig som ringe i vandet. Det tyder på, at skodderne mellem den almene boligsektor og den kommunale ældrepleje endnu er helt tillukkede. Det er synd og skam, for der er oplagte muligheder for at skabe en helt anderledes, livgivende ældreomsorg med inspiration fra Sydhavnen.

Succesen i Engholmen Nord vises frem ved højtidelige lejligheder, hvor den sociale vicevært gerne optræder og fortæller om det nye koncept. Det sker både i nationale og internationale forsamlinger – senest i foråret på en international konference, hvor et europæisk netværk HOPE – Housing for Older People in Europe – var på besøg i København.

Boligselskabet AKB København er glad og stolt over succesen, men har endnu ikke indført den i andre af sine ældreboligafdelinger.

Som journalist har jeg arbejdet i dette krydsfelt mellem almene boligselskaber og den kommunale ældreomsorg. Jeg blev fuldstændig overrasket, da jeg mødte beboerne og deres sociale vicevært første gang for et par år siden.

Det var så anderledes livsbekræftende at møde gamle mennesker, der danner nye venskaber, og som har et godt naboskab i almene ældreboliger – ikke mindst fordi Københavns Kommune har ret store vanskeligheder med at leje ældreboligerne ud.

Jeg blev så fascineret, at jeg blev hængende et års tid for at beskrive dette helt særlige ældreliv i bogen ’Sammen i Sydhavnen – med en social vicevært’.

Også andre har fået øje på den livsbekræftende ældreomsorg. TV 2-programmet ’Den hemmelige millionær’ kom på besøg i dette forår, og her faldt investeringsrådgiver Jens Alminde pladask for den sociale vicevært og hendes formåen.

Men det var Helen Jeppesen, der blev husket og genkendt som viceværten fra tv, da hun sammen med en busfuld beboere samt fem kørestole og elleve rollatorer besøgte Bornholm i september. De spenderede donationen fra Jens Alminde, som også selv var med på turen og gav en hånd med, blandt andet da selskabet besøgte Christiansø og skulle have fem kørestole omkring.

En samtale i turistshoppen ved havnen i Allinge udspillede sig, da en kunde genkendte Helen Jeppesen: »Jeg så de mange kørestole nede ved Røgeriet, hvor vi også spiste. Jeg tænkte, det var jer fra Sydhavnen. Det er jo fantastisk det, du gør!« Hvortil den sociale vicevært replicerede, at det jo var det, hun fik sin løn for.

Den sociale vicevært udfører opgaver, der er vigtige for beboerne. Den individuelle hjælp kan f.eks. bestå i at sætte et billede op på væggen – eller at få høreapparatet til at makke ret.

Det kan være at aflevere en urinprøve hos lægen for en beboer eller at tage med til undersøgelse på hospital. Den sociale vicevært kan hjælpe med at søge gældssanering, som det var tilfældet for en 83-årig mand, der stadig skyldte børnepenge.

Hun har skabt tryghed. Men mere end det. Hun har skabt en helt ny kultur blandt de ældre beboere, som har lært hinanden at kende igennem de faste aktiviteter og mange andre fælles oplevelser.

Der er fællesspisning en gang om ugen, informationsmøde med kaffe og friskbagt franskbrød en gang om ugen, hobbyværksted en gang om ugen, bankospil to gange om måneden.

Fællesspisning ude eller hjemme med en lækker menu den første søndag i måneden. Udflugter i teatret, biografture eller busture ud i det blå og rejser. Tre gange om året slås dørene op for familie, venner og folk fra hele Sydhavnen, når der er julemarked, påskestue og sommermarked.

Beboerne kender hinanden rigtig godt. »Det bedste ved at bo her er, at der ikke er nogen sure naboer« siger 68-årige Flemming, kørestolsbruger efter en blodprop i hjernen.

Flemming er tidligere postbud og flyttede til Engholmen Nord, da han blev syg – netop som den sociale vicevært begyndte i projektet. Han fortæller, at Helen fik ham med til aktiviteterne i beboerlokalet, og at han altid er med i dag. Flemming har ansvaret for de skrabespil. som er med, når beboerne samles. Overskuddet bruges til ekstra øl eller vand, når de er på tur.

Nogle beboere finder sammen. F.eks. har Jonna og Lilli fundet hinanden i et venskab. Jonna flyttede ind i 2003 med sin syge mand, men han levede kun i 16 dage i den nye bolig. Jonna blev enke i en bydel, hvor hun ikke kendte et øje, og hun holdt sig for sig selv.

Lilli flyttede til bebyggelsen et år senere og blev Jonnas overbo. Lilli er ansvarlig for hobbyværkstedet, hvor beboerne laver håndarbejde til deres markeder. Det var Lilli, der fik Jonna med i aktiviteterne. Hun har selv ingen familie, men siger om de andre beboere i Engholmen Nord: »De er min familie«. Lilli siger også: »Vi kender hinanden så godt, at vi hjælper dem, der er i knibe. Det er Helens fortjeneste, for hun viser hvordan«.

Mange beboere klarer sig selv, selv om de er oppe i årene. Og når man klarer sig selv, er det betryggende at have en medarbejder i nærheden, som man kan ringe til, når en situation opstår. Sådan bruger de også den sociale vicevært. Det er i orden at ringe – også uden for arbejdstid – og det bliver ikke misbrugt!

En beboer, der klarer sig selv, er Grethe på 87 år. Hun har boet i Engholmen Nord i 11 år. Grethe står for bankospillet to onsdage om måneden. Hun står også for regnskabet og skaber overskud, så der er til lidt ekstra, når beboerne er på tur. Grethe har været enke i 28 år, og fortæller, at hun ikke kendte nogen, før hun flyttede til Engholmen Nord. Det gør hun nu!

Grethe er også den, der laver lagkager på bestilling, hvis man har fødselsdag på en dag, hvor man mødes i kælderen. Så tryller Grethe to lagkager frem.

Grethe og den jævnaldrende Else – en tidligere dekorationsmaler, som har dekoreret kældergangene – er blevet gode venner. De har blandt andet været på højskole sammen.

Vi skylder ældre mennesker at tilbyde den tryghed, en social vicevært kan give, hvis holdningen om længst mulig i eget hjem skal have mening.

I august optrådte jeg for Boligselskabernes Landsforening på foreningens boligmesse i Odense og fortalte den gode historie om den sociale vicevært på ældreområdet.

Det var med en opfordring til at tage fat og være med til at skabe noget nyt i boligområder med mange ældre. De almene boligselskaber kan komme til at spille en central rolle i fremtidens ældreomsorg, men de skal selv tage udfordringen op.

Det er oplagt, at de almene boligselskaber giver konceptet yderligere liv i samarbejde med kommunerne.

Hvis man spørger en temaleder i hjemmeplejen i Sydhavnen, er det sikre svar, at en social vicevært for ældre kan forebygge:

»Vi kunne spare mange timer i hjemmeplejen, hvis alle boligområder med ældre havde en social vicevært som Helen. Hun yder en enorm indsats for beboerne og er samtidig en stor hjælp for os«.

Teamlederne siger også:

»Man burde klone Helen Jeppesen«.

Hvis vi tager dette forslag for pålydende, skulle Helen Jeppesen klones 1.850 gange for at kunne service de 235.000 folkepensionister, der bor til leje i etageejendomme. Regnestykket forudsætter, at alle bor i enheder med 127 lejemål som i Engholmen Nord – ren matematik, men alligevel.

Ifølge Danmarks Statistik bor ca. hver fjerde folkepensionist til leje i etageejendomme. I antal udgør de 235.000 af de i alt 823.000 folkepensionister i Danmark i 2008.

I en by som Odense betyder regnestykket, at Helen Jeppesen skulle klones 50 gange for at kunne servicere folkepensionister, der bor til leje i etageejendomme.

Det tal skal ses i forhold til de 2.700 medarbejdere, som arbejder direkte over for ældre i ældreplejen i Odense kommune. Kunne et antal medarbejdere svarende til 2 procent af medarbejderstaben arbejde forebyggende? En interessant overvejelse.

Der er brug for overvejelser! Og det kan kun gå for langsomt. Ifølge Danmarks Statistik har vi 225.000 borgere over 80 år i Danmark. Om 20 år vil der være 80 procent flere 80-plus-årige – nemlig 423.000.

Jeg er sikker på, at der findes mange potentielle sociale viceværter blandt plejehjemsassistenter og social- og sundhedsassistenter, som gerne vil udfolde deres faglighed i arbejdet med det hele menneske.

I stedet for at klynke over den såkaldte ældrebyrde og over, hvor svært det bliver at skaffe personale nok til at pleje ældre, burde vi glæde os over, at vores generationer kommer til at leve længere og være mere raske end vores forældres generationer.

Og vi burde bruge fantasien til finde nye løsninger inden for ældreomsorg. Ved at arbejde med den raske side af ældre, som man gør i Sydhavnen, kan man forebygge sygdom og forfald og få succes.

Men det sker ikke med fingerknips og fine henstillinger. Det sker kun gennem hårdt benarbejde, som i Engholmen Nord, hvor der er skabt tillid og resultater gennem menneskelig respekt og arbejde i gulvhøjde.

Når tv-seerne tager afsked med ’Den hemmelige millionær’ i oktober, vil de formentlig kunne se filmholdets seneste optagelser fra beboernes tur til Bornholm.

Måske vil en fremsynet kommunalpolitiker se med og få inspiration til at arbejde med konceptet ude i virkeligheden. Og måske vil direktøren for et alment boligselskab gribe telefonen og ringe til kommunaldirektøren i sin kommune for at aftale et møde om samme.

Ideen om sociale viceværter for ældre, som er udviklet gennem seks års praktisk og systematisk arbejde i Sydhavnen, fortjener større udbredelse, fordi det skaber glæde og tryghed, hvor ældre bor sammen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden