Hvert år går op imod ti tusind elever ud af skolen med ringe læsefærdigheder. Det er i gennemsnit mere end tre elever i hver eneste klasse. De kan få meget svært ved at klare en ungdomsuddannelse og finde en plads på fremtidens arbejdsmarked. Blandt de uheldige, der lades i stikken, fordi de ikke har lært nok i skolen, er mange børn fra hjem, hvor skole og uddannelse traditionelt ikke står højt på dagsordenen. Der er også mange tosprogede imellem. Det ved vi ikke mindst fra PISA undersøgelserne, som dokumenterer, at vi i Danmark ikke er gode nok til at rette op på de sociale skævheder, når der sammenlignes med andre lande. Selv om der rundt omkring i landet gennem flere år har været berettet om mange skolers indsatser for at styrke læsning, så står vi alligevel over for et gigantisk problem, vi ikke har løst. Vi må konstatere, at elevernes indlæring i læsning, matematik, i engelsk og naturfag ikke står mål med, hvad der må forventes i en skole, som skal forberede eleverne til at kunne klare sig i en globaliseret verden. Pigernes manglende resultater i naturfag er et kapitel for sig. Det er alt i alt helt uacceptabelt set ud fra både det enkelte barns og fra samfundets perspektiv. Folkeskolen i Danmark skal være blandt de bedste i verden. Vi har et godt udgangspunkt for at nå målet: en folkeskole, som vi på mange områder er glade for. En skole, som fremmer elevernes sociale egenskaber og styrker deres holdning til demokrati. En skole, som mange børn og forældre sætter pris på. En skole med mange engagerede elever, lærere, forældre og skoleledere. En skole fuld af menneskelige ressourcer. Danmark er blandt de OECD-lande, hvor der er ansat allerflest lærere pr. elev. I de yngste klasser er der i gennemsnit lidt under 11 elever pr. lærer. I de ældste er tallet lidt over 13. Vi har desuden det næstlaveste antal elever pr. klasse i hele OECD, under 20. Med andre ord: Vi bruger flere ressourcer pr. elev end andre lande, uden at det giver tilstrækkeligt udslag på elevernes kundskaber og færdigheder. Derfor sætter vi ind nu med yderligere bevillinger til undervisningstimer svarende til en årlig udgift på 200 millioner kroner. Over fire år er der afsat 175 millioner kroner til lærernes og skoleledernes efteruddannelse samt 105 millioner kroner til en handlingsplan for læsning. 28. marts behandler Folketinget to epokegørende lovforslag, der skal styrke folkeskolen. Det sker på baggrund af aftaler indgået mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. De fire forligspartier er blevet enige om en ny formålsparagraf for folkeskolen. Indledningen til folkeskolens formålsparagraf virker i dag forældet, fordi den slet ikke afspejler, at vi lever i et samfund, hvor viden er afgørende. Tidligere var folkeskolen noget, der blev betragtet som en afslutning, men i dag skal folkeskolen forberede til videre uddannelse. Det tager den nye formålsparagraf højde for, og den sætter fokus på elevernes kundskaber og færdigheder som en vigtig vej til personlig udvikling. Partierne er også nået frem til, at der skal ske en styrkelse af skolens opmærksomhed omkring den enkelte elevs indlæring: Lærer eleven det forventede? Hvis ikke, så skal der gøres noget ved det. Et af de store problemer i folkeskolen er netop, at skolen ikke følger tilstrækkeligt med i udviklingen af den enkelte elevs kundskaber og færdigheder undervejs i skoleforløbet. Den første officielle måling heraf har indtil nu været afgangsprøven i 9. klasse, hvor det unægtelig er for sent at gøre noget ved det, der ikke blev lært. Danmarks Evalueringsinstitut fremlagde i 2004 en evaluering, der viste, at det står for ringe til med evalueringskulturen i folkeskolen, selv om det allerede i 1993 blev indskrevet i folkeskoleloven, at der som led i undervisningen løbende skal foretages en evaluering. En ekspertgruppe fra OECD har peget på det samme. Derfor bliver der nu stillet en omfattende pædagogisk værktøjskasse til rådighed for den enkelte lærer. Herfra kan der hentes viden om, hvordan der evalueres, og hvad der må gøres for at rette op på en elevs manglende udvikling i et fag. Som led heri indføres ti obligatoriske test i løbet af et skoleforløb. Fire i læsning, to i matematik og en i hvert af de fire fag engelsk, fysik/kemi, geografi og biologi. Testene udvikles på baggrund af den nyeste forskningsmæssige, faglige viden. De er adaptive, dvs. at de tilpasser sig den enkelte elevs forudsætninger. Eleven svarer på nogle indgangsspørgsmål, der bestemmer sværhedsgraden af de efterfølgende spørgsmål. Herved tegnes der en profil, som læreren kan anvende i sin undervisning. Testene fylder ikke meget i tid (cirka ti timer ud af de ca. 7.000 timer, der udgør et skoleforløb), men de er en sikker investering i forhold til at følge med i elevens udvikling og handle fremadrettet. Testresultaterne er fortrolige i forhold til den enkelte elev, klassen, skolen, kommunen og regionen. De må ikke anvendes til at rangordne. Hvert år offentliggøres på landsplan en national præstationsprofil for de enkelte fag, så f.eks. læreren kan sammenligne klassens resultater med, hvordan det forholder sig i hele Danmark. Uden at der rangordnes. Et stort problem i skolernes evaluering er manglende skriftlighed. Det er påpeget af såvel Danmarks Evalueringsinstitut som OECD. Derfor indføres nu en elevplan for alle elever. Elevplanen skal indeholde oplysninger om resultater af den løbende evaluering samt angive den besluttede opfølgning herpå. En række skoler rundt omkring i Danmark har allerede på eget initiativ udviklet elevplaner. I Sverige indførtes det i grundskolen pr. 1. januar i år, at alle elever skal have en individuel udviklingsplan, som i vid udstrækning er identisk med den danske elevplan. Formålet med elevplanerne er at give lærerne, eleverne og forældrene et fremadrettet redskab til at styrke den enkelte elevs læring i forhold til de gældende mål for undervisningen. Den svenske lærerforening, Lärarförbundet, har været positiv over for den svenske regerings indførelse af individuelle udviklingsplaner og har tilkendegivet, at disse kan være et vigtigt redskab for elevernes læring. Lärarförbundet deler den svenske regerings opfattelse af, at de individuelle udviklingsplaner skal være en ret for alle børn i grundskolen. Lärarförbundet ønsker endda, at de bredes ud til alle skoleformer, og at de indføres allerede i førskolen. I Danmark er der på samme måde brug for, at skoleledere og lærere bruger deres professionelle viden til at udvikle og fremlægge konstruktive udspil til, hvordan der rundt omkring i folkeskolen kan arbejdes med elevplaner. Fra centralt hold fastlægges således ikke en skabelon for, hvordan det skal gøres. Det klares bedst på skolerne. Enkelte skoler er allerede gået foran på fremragende vis. Hver enkelt elev skal nå så langt som muligt både fagligt og socialt. Med udgangspunkt i elevens udbytte af undervisningen skal der opstilles mål for elevens læring, og der skal følges op. Et fremadrettet fokus på et dokumenteret grundlag er afgørende for den nødvendige opfølgning. Folkeskolens afgangsprøver har hidtil været frivillige. Nu bliver de obligatoriske. Vi vil sikre, at de elever, som i dag ikke aflægger prøver i en række fag, kommer med på vognen, frem for at de bliver opgivet og overladt til sig selv. Der er en tendens til, at det er de svageste elever, der står af. Det er kommunalbestyrelserne, der har ansvaret for folkeskolerne. En evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut fra 2005 har vist, at der i praksis er store forskelle på, hvordan ansvaret forvaltes. Derfor indeholder lovforslaget et krav om, at kommunerne årligt skal udarbejde en kvalitetsrapport, som skal beskrive kommunens skolevæsen, det faglige niveau og den pædagogiske udvikling mv. Der skal tillige udarbejdes handlingsplaner for at forbedre niveauet, hvis det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering ikke er tilfredsstillende. Det hele skal drøftes i kommunalbestyrelsen, så de folkevalgte får et grundlag for at følge med. Det er vigtigt, at ledelsen på alle niveauer samt ministeriet og forskerne får bedre dokumentation for god praksis. Jeg glæder mig til, at vi derved kan begynde at »rose« os til en bedre skole frem for at blive i dårligt humør over middelmådige resultater. Det politiske ønske har ikke været at fratage kommunerne ansvar, men at få præciseret, at de har et overordnet ansvar for børnenes indlæring, og at der skal være opmærksomhed omkring den enkelte skole. Akkurat som skolen skal have den højeste grad af fokus på den enkelte elevs fremskridt - eller mangel på samme. Et kommunalt ansvar, der også ifølge aktuelle udmeldinger fra Kommunernes Landsforening skal tages meget alvorligt. Hele kvalitetssikringsarbejdet vil på landsplan blive fulgt af et nyt råd for evaluering og kvalitetssikring af folkeskolen. Rådet skal følge og rådgive om det faglige niveau og den pædagogiske udvikling. Rådet får også til opgave at fokusere på elevers negative sociale arv og skolernes succes med at integrere elever med anden etnisk baggrund end dansk. Lovforslaget tilfører flere timer i dansk i 1.-3. klasse for bl.a. at kunne opfange læsevanskelighederne i tide og tilrettelægge undervisningen herefter. Ligeledes tilføres faget historie flere timer, så alle elever får øget historisk og kulturel bevidsthed. Regeringen vil sikre, at ingen børn fra starten af deres skoleforløb kommer ud på et sidespor. De må ikke vænne sig til, at de ikke kan følge med i, hvad der foregår. Derfor skal alle børn have en god skolestart præget af stor opmærksomhed på den enkelte elev. Der er allerede indført sprogscreening af alle tosprogede treårige og opfølgende sprogstimulering, såfremt der er behov for det. Det er nu hensigten at indføre sprogscreening for alle treårige børn. Der skal følges op med sprogstimulering, så eventuelle problemer kan opdages og afhjælpes med det samme. Børnehaveklassen gøres obligatorisk, og læseundervisning integreres i en ny børnehaveklasse, som derfor kan kaldes »ny 1. klasse«. Indholdet i 'ny 1. klasse' bygger videre på indholdet i den nuværende børnehaveklasse. Børnene sprogscreenes i forbindelse med skolestarten, så læseundervisningen fra starten kan tage udgangspunkt i børnenes forudsætninger. Der skal udarbejdes indholdsbeskrivelser for skolefritidsordningerne (SFO) med lektiehjælp og tilbud om kreative og fysiske aktiviteter. Samspillet mellem skolerne, SFO'erne, musikskoler, sportsforeninger mv. skal videreudvikles. Jeg vil gerne være i tæt dialog med alle skolens parter og mødes derfor jævnligt med blandt andre lærernes formand, Anders Bondo Christensen. Senest talte vi om, hvordan vi kunne udmønte forslagene til en styrket læseindsats. Her oplever jeg, at lærernes og mine synspunkter flugter glimrende på en lang række områder. Jeg er meget glad for lærernes tilbud om at medvirke i en læsestrategi, som halverer andelen af dårlige læsere i folkeskolen. Den vil vi drøfte og udmønte snarest muligt. Der skal også gennemføres handlingsplaner for naturfag, matematik og engelsk. Derudover har regeringen iværksat en række andre initiativer, bl.a.: - Flere af fagenes mål skal revideres. Der er foreløbig nedsat udvalg for fagene historie, kristendomskundskab og samfundsfag. - Fire udvalg har allerede afleveret forslag til handlingsplaner for læsning, naturfag, matematik og engelsk. - Der er kommet masser af inspiration fra den såkaldte Talent Camp, der begyndte med, at 48 mennesker i 48 timer udkastede ideer til, hvordan de mest talentfulde elever også kan få større udfordringer. - Et udvalg er på vej med en rapport om ro og respekt omkring undervisningen. Den vil blandt andet indeholde et inspirationskatalog og masser af gode eksempler til efterfølgelse. - I hele undervisningssektoren vil der blive sat fokus på ledelse. Der skal udvikles en ledelseskultur og en evalueringskultur, der bygger på viden om, hvad der virker. Det bliver temaet for det store Sorø-møde til august. - Og sidst, men ikke mindst: Læreruddannelsen skal revideres, for at fremtidens lærere kan rustes bedre fagligt såvel som pædagogisk. Vi skal i højere grad have specialister til at undervise vores børn. Målet er, at al undervisning varetages af lærere med linjefag i de pågældende fag. Vi skal udvikle en ny folkeskole. Ikke fra grunden. Der er masser af gode erfaringer og god praksis at bygge videre på. Vi skal ikke opfinde den gode praksis. Den er der allerede. Vi skal blive bedre til at finde frem til den, fremhæve og rose den, så den kan inspirere og brede sig til alle skoler.