Fremad. Danmark og Grøndland må arbejde sammen for at skabe rammen for ressourceudvindingen i de kommende år. Her ses den ene af kronikens forfattere, Kuupik Kleist.
Foto: Per Folkver(Arkiv)

Fremad. Danmark og Grøndland må arbejde sammen for at skabe rammen for ressourceudvindingen i de kommende år. Her ses den ene af kronikens forfattere, Kuupik Kleist.

Kroniken

Dette er en Kronik. Kroniken er udtryk for skribentens holdning. Du kan indsende Kronik-forslag her.


Abonnement på fremtiden

Danmark og Grønland må arbejde sammen for at sikre en samfundsgavnlig udvinding.

Kroniken
FOR ABONNENTER

Nytårsaftensdag 1877 skrev professor mineralogiæ ved Københavns Universitet Frederik Johnstrup et brev til indenrigsministeren, hvori han foreslog at man oprettede en Commission til Ledelsen af de geologiske og geographiske Undersøgelser i Grønland.

Ministeren, som var en fornuftig mand og hed Skeel, meldte allerede 11. januar 1878 tilbage til professorens behagelige efterretning, at man ville bevilge driften af den foreslåede kommission gennem Den Kongelige Grønlandske Handels budget.

Kommissionen fik, ud over Johnstrup selv, direktøren for Marineministeriet, kommandør N.F. Ravn, og direktøren for Den Kongelige Grønlandske Handel, justitsråd, dr.phil. H.J. Rink, som medlemmer. Hermed havde den danske regering anerkendt behovet for en systematisk og vedholdende udforskning af Grønland.

Inspirationen til denne udforskning af Grønland var til dels de betydelige indtægter, Kryolith Mine og Handels Selskabet havde bragt til sine ejere og den danske statskasse. Brydningen af kryolit blev påbegyndt i 1856 på initiativ af professor Julius Thomsen og finansmanden C.F. Tietgen. Det var vel tænkeligt, at Grønland rummede andre mineralske rigdomme, som kunne afstive den skrantende danske nationaløkonomi.

En anden og mindre bjergsom begrundelse var projektet med udviklingen af Grønland som nation. H.J. Rink var en utrættelig aktør i opbygningen af et oplyst og demokratisk Grønland. Danmark var i midten af 1800-tallet endnu præget af sin nære fortid under enevælden med en stærk adelstand, en forarmet bondestand og en voksende proletariseret arbejderklasse. Siden oplysningstiden havde en del liberale danskere fundet afløb for deres samfundsforandrende tendenser i Grønland.

Geologen H.J. Rink, som i tidens tradition var elev af både B.S. Ingemann og H.C. Ørsted, kastede også sin kærlighed på Grønland efter en kortvarig flirt med Malabarerne, hvis malariasumpe nær havde kostet ham livet.

LÆS OGSÅ

I modsætning til deres danske samtidige havde grønlænderne aldrig oplevet hverken stavnsbånd eller hoveri. De kunne gøre, stort set som det passede dem. Selv de ihærdige missionærer havde tidligt indset, at »grønlænderne må trækkes til missionen - de kan ikke skubbes«. Et af trækplastrene var litteraturen. Fra Upernavik i nord til Nanortalik i syd opdagede man, at skriften åbnede for en ny og forunderlig verden.

Allerede i slutningen af 1700-tallet var analfabetisme afskaffet i Grønland, og grønlandsk var det officielle sprog i skoler og kirker. H.J. Rink fik i 1857 indført de såkaldte forstanderskaber, som blev besat ved direkte valg allerede fra 1862, og som siden dannede grundlag for landsrådene for hhv. Nord- og Sydgrønland.

I 1861 udgav Rink sammen med bogtrykker Lars Møller og skolelæreren Rasmus Berthelsen det første nummer af den grønlandsksprogede avis Atuagagdliutit, som til overflod var verdens første avis med farvetrykte illustrationer. Læsningen blev et hit, og Grønlands befolkning sugede viden og inspiration fra hele verden til sig med stor appetit. Grønland var blevet en integreret del af verden.

Den videnskabelige kommission skulle virkeliggøre oplysningstanken om, at et samfund bør bæres af menneskets frie vilje, understøttet af eksakt viden om den verden, vi lever i. Grønland skulle udforskes efter alle kunstens og de nye videnskabers regler.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce