Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
EUGENE HOSHIKO (arkiv)/AP
Foto: EUGENE HOSHIKO (arkiv)/AP

studier. Dagens kronikør har været på studietur på skoler i Shanghaiområdet, der blev suverænt nr. 1 i Pisa 2009.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en Kronik. Kroniken er udtryk for skribentens holdning. Du kan indsende Kronik-forslag her.


Undervisningskultur: Hjælp, vi smed barnet ud med badevandet

Jo, vi kan godt indføre lidt kinesisk undervisningskultur i Danmark.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jeg var i september på studietur i Shanghaiområdet, der blev suverænt nr. 1 i Pisa 2009. Jeg så skoler og undervisning, der mindede mig påfaldende om min egen skoletid i 1950’erne på store skoler med langt over 1.000 elever. Der blev stillet op i gården i rækker, der sammen gik op ad trapperne og ind i klasserne. Eleverne sad godt og vel 50 i hver klasse ved en- eller tomandsborde, alle med næsen mod læreren. Eleverne lyttede, læste og skrev og talte kun, når de blev spurgt, og når de skulle arbejde sammen to og to eller fire og fire, og under sådanne gruppeorienterede arbejder var tonelejet lavt.

Lektionerne var på 45 minutter for de store og 40 minutter for de små elever. Alle arbejdede intenst, og der var ingen uro eller elever, som ’hang bagud’. Var der noget, en elev ikke lige kunne finde ud af, hjalp en af kammeraterne ved siden af, eller man ventede tålmodigt, til læreren kom forbi for at se elevernes arbejde.

Af og til blev der lavet konkurrencer mellem to eller fire grupperinger af elever, og eleverne gik voldsomt op i dette, og de bedste blev belønnet med en stjerne på tavlen. Elevernes arbejder blev indsamlet til slut – og de rettede arbejder blev uddelt i starten af næste lektion – og hver lektion blev til sidst afsluttet med en hilsen, hvorefter eleverne ryddede op på bordene og gik stille ud.

Billedkunst bliver styret med hensyn til, hvad der er rammen for lektionen, men afvikles ellers med stor kreativitet inden for rammen. Idræt bliver afviklet med militærisk disciplin. Alle elever møder kl. 07.30 om morgenen og starter med kinesisk morgengymnastik, og skoledagen slutter kl. 16.00 for de yngste elever og kl. 17.00 for de ældste elever. De sidste timer bruges på idræt – der findes ikke frivillige klubaktiviteter som i Danmark.

Danske lærere, der ser dette, føler ikke sjældent en smule afsky over for de disciplinerende former, men er overraskede over den ro og lethed, der er ved undervisningen. De siger i almindelighed også, at det ikke kan gennemføres med danske børn, der er mere forvænte og forkælede, og slet ikke, når der er to-fire elever i hver klasse, der enten har specialundervisningsbehov, ADHD eller begge dele. Endelig tager danske lærere en hel del afstand fra den læseplansstyrede undervisning med ét autoriseret lærebogssystem med dertilhørende PowerPoint, opgaver og test.

Ikke mindst synes man, at undervisningen ikke har den børnecentrering og problembasering samt tematiske tværfaglige tilgang, vi har udviklet i Vesten og ikke mindst i den skandinaviske tradition siden 1960’erne. Synspunktet er derfor først og fremmest, at kineserne kan lære meget af os, mens der er langt færre elementer, vi kan lære af dem.

Jeg er imidlertid helt sikker på, at vi kan lære mindst lige så meget af kineserne, som de kan lære af os, og denne sikkerhed baserer sig på de forskningsmæssige resultater, der er fremkommet gennem de sidste fem år.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden