»Inden for Revolutionen, alt; mod Revolutionen, intet. Mod Revolutionen, intet, fordi Revolutionen har også sine rettigheder, og Revolutionens første rettighed er retten til at eksistere«.
Med disse ord på et seminar med kunstnere og intellektuelle 30. juni 1961 gjorde Cubas leder Fidel Castro det klart, at der var grænser for, hvad man måtte udtrykke, og at de grænser blev besluttet oppefra, fra landets ledelse, dvs. Fidel Castro, og uanset at Fidel Castro selv efter den netop afsluttede 6. kongres i Cubas Kommunistiske Parti PCC – landets eneste tilladte – ikke længere har nogen formel post i parti og regering, gælder princippet stadig. Det blev en usædvanlig kongres, hele 14 år efter den foregående i 1997, selv om partiets vedtægter fastslår, at kongresserne skal afholdes hvert femte år. Forud for kongressen blev der gennemført flere tusinde møder for at diskutere partiets oplæg til økonomiske og sociale reformer.
