Hvem vil være med mig, vi skal jage angsten fra dig, og stille erobre dig på ny ... Min søster får styr på sin stemme, mine egne hænder er holdt op med at dirre, og fingerspillet bliver et hjul, som kører støt af sig selv, da jeg sætter andenstemmen ind: Santiago, du bor imellem bjerge, dine øjne har aldrig set hav. Der blev tyst – i dine gader, da de kvalte dine drømme ...
Santiagos, Chiles og en hel generation chileneres drøm om demokrati i Latinamerika blev kvalt i en strøm af blod 11. september 1973, da hæren under ledelse af general Augusto Pinochet og støttet af CIA brutalt tog magten fra den folkevalgte regering. Præsidentpaladset La Moneda blev bombet, præsident Salvador Allende holdt sin sidste, gribende tale til Chiles befolkning og skød sig, mens hans tilhængere, i tusindvis, blev gennet sammen på to af hovedstadens stadioner. Her blev mange slået ihjel, blandt dem teatermanden og sangskriveren Victor Jara. De, som ikke omkom på stadion, blev sendt til ufattelige lidelser i hastigt oprettede koncentrationslejre.
