Hvorfor drikker de unge i Danmark så meget, at de kommer til skade, nogle kommer sågar ud i dødsulykker, og så meget, at det påvirker deres indlæringsevne?
Der har den seneste tid været en del debat om unges drukvaner, og de unge har svaret igen. Eksempelvis svarede en ung gymnasieelev igen på et forslag om forbud mod at drikke til fester på Ørestad Gymnasium. At et forbud ikke virker.
Men hvorfor drikker de unge, og hvorfor vil de ikke ændre den praksis? Det giver ikke rigtig mening at stille det spørgsmål uden at stille et andet: Hvorfor drikker danskerne, og hvorfor vil de ikke ændre praksis?
Druk er stadig et tabu i dagens Danmark, på trods af at vi nok alle sammen kender et eller flere mennesker, der drikker for meget. Det er stadig pinligt at tale om, især hvis nogen tæt på os drikker.
I foråret udgav jeg romanen 'Sortedam'. Den handler om gymnasieeleven Sigrid, hvis mor drikker alt for meget. Ligesom min egen mor blev alkoholiker og døde af sit misbrug, ender Sigrids mor også alt for tidligt i en hvid kiste. I processen med at skrive romanen var der flere af mine nærmeste, som prikkede til mig og sagde, at hvis den virkelig var så svær at skrive, burde jeg måske lade være. Jeg blev imidlertid ved.
LÆS OGSÅ
Her var et emne, som jeg vidste så meget konkret om, at jeg næsten ikke behøvede at lave research. Og så opdagede jeg, at på trods af at vi er en af de nationer, der drikker mest, findes der meget få skønlitterære danske værker, hvor emnet behandles, ikke ud fra alkoholikerens vinkel, men fra den pårørendes synsvinkel.
Druk er stadig et tabu i Danmark. Den, der drikker for meget, bliver en slags synder eller en fortabt person. Et sørgeligt tilfælde. En, man taber og gerne holder op med at tale om. Liberale tænkere ville højst sandsynligt prædike, at den, der drikker for meget, selv er et hundrede procent ude om sit misbrug. Det mener jeg ikke. Jeg mener, at en, der drikker for meget, selv må tage ansvar for at komme ud af sit misbrug, et hundrede procent, fordi det er den eneste mulige måde at komme misbruget til livs på.
Men at tro, at vi i det her samfund har et frit valg, det er naivt. Vi bliver manipuleret til at tro, at vi har et frit valg, mens nogle tjener masser af penge på det. Reklamerne forherliger alkoholiske produkter med mere, de er mestre i visuel og auditiv løgn. Samtidig viser forskere, at det påvirker os ubevidst at blive udsat for reklamer, ligesom reklamebranchen hyrer hjerneforskere, når de skal producere reklamer.
Men stadig er der nogen i det her land, der mener, at hvis man falder i og ikke kan klare 'mosten', er det bare ens egen skyld.
Jeg vil til gengæld hævde, at vi i Danmark direkte fostrer alkoholikere. Vi nærer grobunden for at blive alkoholiker, fra vores børn er spæde og op gennem barndom og ungdom. Den jord, vores børn betræder, er gennemsyret af sprit. Vores drukkultur er berygtet. Noget af det første, en udlænding på et længere visit siger om danskerne, når man spørger ind til det (og hvis de er ærlige), er: at vi er venlige og hjælpsomme, og så drikker vi helt vildt meget.
For nogen er det ligefrem et chok at gå en tur ned ad Købmagergade fredag aften. Eller bare være til en middag.
Derfor har de unge, der protesterer i den her debat, også ret. Det nytter virkelig ikke noget at fokusere på de unges drukvaner og indføre forbud, når resten af Danmarks befolkningsgrupper ligger i cognaclage. Det er lidt ligesom børneopdragelsesmantraet: Dine børn gør ikke, hvad du siger, de gør, hvad du gør. De unge er næsten opdraget til at drikke med, så det er efter min mening altså ikke der, vi primært skal tage fat. Jeg synes først og fremmest, vi skal snakke.
Få fuld adgang om mindre end 2 minutter
De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent
Bliv abonnent for 1 krEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar