0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lær at læse efter naturmetoden

At løse læsekrisen er mere et spørgsmål om holdningsændring end om at bevilge flere penge til folkeskolen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Man vinder som bekendt ikke et slag ved at sætte kikkerten for det blinde øje.

Hvis vi stirrer helt enøjet på skolen for at finde løsninger på læsekrisen, opfører vi os som for flere hundrede år siden, hvor kirken og skolen var skriftlige enklaver i et ellers rent mundtligt almuesamfund. For menigmand var læsning og skrivning dengang mystiske gøremål, der var forbeholdt kirke, konge og adel. Som da storbondens søn Arn, i tv-middelalderserien af samme navn, vender hjem efter flere års ophold i et kloster, og farens første spørgsmål til ham er, om han har lært at læse. Det havde han. Og ikke bare læse, men læse latin.

I 1300-tallet var der en mur imellem folket og dem, der kunne læse og skrive. Først da kongen efter reformationen ønskede at opdrage folket i den lutherske tro, kom der for alvor gang i tankerne om skoler og undervisning af den brede befolkning. Og så måtte børnene selvfølgelig blive undervist af nogen, der kunne læse og skrive, og det var så degne og skolelærere.

Men i dag er det en ren anakronisme kun at se skolen som indgangen til skriftsproget. Overalt, hvor vi vender blikket hen, springer tekster i øjnene på os. Omfanget af tekstsprogsaktiviteter i hverdagen er vokset kolossalt, og efter den informationsteknologiske revolution er en person, der ikke kan læse og skrive, direkte sprogløs og socialt handikappet. Manuelt arbejde er blevet computerstyret og mundtlige instrukser afløst af skærmtekster. Skriftsproget er et allestedsnærværende, visuelt sprog, der er uundværligt for os som praksissprog, udtryksmiddel og oplevelsessprog.

Længe før skolestarten møder børn trykte navne, ord og bogstaver i computerspil og kortspil, hvor de lever sig ind i superheltenes univers. I entreen falder de over kataloger, aviser og blade, og den bedste plads foran computeren skal der konkurreres om. Hjemme kan far og mor læse og skrive, og det kan pædagogerne i dagtilbuddet også.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu