Det har været en lang og hård kamp at nå frem til en politisk styreform, der fortjener betegnelsen demokrati eller folkestyre.
Spørgsmålet er, hvor mange lande der retteligen kan prale af at leve nogenlunde op til det ideale indhold i denne styreform. Politikerne i de nordiske lande vil nok som helhed hævde, at vi i Norden er tæt på. Mit ærinde med denne Kronik er en advarsel om, at vi har gang i en udvikling, hvor en række af vore toppolitikere med deres lemfældige personlige omgang med landets love er ved at underminere troværdigheden af vores demokrati. Ikke fordi deres forskellige eskapader helt undgår mediernes opmærksomhed.
Nogle af dem blæses faktisk stort op som enkeltsager – især i den ’kulørte presse’. Men de lyssky affærer sættes ikke ind i en større sammenhæng med demokratiets virkemåde og trivsel.




























