50.000 unge er dårlige betalere. En tredjedel af de unge ved ikke, hvad rente betyder. Over halvdelen har aldrig prøvet at lægge et budget, og de er ikke i stand til at identificere det billigste af tre lånetilbud. Derfor er der brug for, at basal privatøkonomisk forståelse kommer på skemaet i fremtidens folkeskole. Der skal sættes ind allerede i folkeskolen, hvis ikke konsekvenserne af manglende privatøkonomisk indsigt skal blive et endnu større samfundsproblem, end det allerede er. En god start på voksenlivet kræver en sund privatøkonomi. Men i dag er 50.000 unge under 30 år registreret som dårlige betalere i RKI. Det er 50.000 for mange. Derfor lyttede vi - såvel Forbrugerrådet som Finansrådet - interesseret med, da statsminister Helle Thorning-Schmidt i sin åbningstale til Folketinget understregede, at et løft af den danske folkeskole står højt på regeringens politiske dagsorden i denne samling. Her har banker, forbrugere og regering fælles interesser. Det er regeringens plan, at lærere og elever i 'fremtidens folkeskole' skal være mere sammen. Det betyder bl.a. flere undervisningstimer, ikke mindst i kernefag som dansk og matematik, forklarede statsministeren. Undervisningen skal, sagde Helle Thorning-Schmidt videre, ikke kun foregå i elevernes normale klasseværelse via bog og tavle. Det skal med rundt i den øvrige undervisning. Statsministeren nævnte til eksempel den 13-årige Emil, der brugte matematikken i skolens værksted til at lave et bedre fuglehus. Det er regeringens ambition, understregede Helle Thorning-Schmidt, at lave en reform, der skal gøre den danske folkeskole til intet mindre end verdens bedste. LÆS OGSÅVi skylder mere end 77 milliarder til det offentlige I forbindelse med en folkeskolereform er det essentielt, at de ekstra timer anvendes bedst muligt. Eleverne har ikke brug for mere af det samme eller tilfældige ad hoc-projekter. De har brug for et nybrud. En helt oplagt måde at kvalificere den øgede undervisningstid på vil være at lade privatøkonomi indgå som en fast integreret del af matematikundervisningen i fremtidens skole. Faktisk ser vi det ikke bare som oplagt. Vi ser det som helt nødvendigt. Statsministeren gjorde Emil til billedet på fremtidens folkeskole. Så lad os skrive videre på hans livshistorie: Som 13-årig har Emil allerede fået lommepenge i en årrække. Han har endda suppleret op med et fritidsjob hos den lokale landmand. Alligevel rækker pengene ikke altid til biografbilletter, modetøj, den nyeste smartphone og tredjegeneration af den populære iPad. Emil ser godt nok frem til en klækkelig skilling i forbindelse med sin forestående konfirmation. Pengene derfra er imidlertid allerede øremærket en tur i Tivoli med klassekammeraterne og en ny, elektrisk guitar. Problemet er, at Emil ikke har lært at være forbruger. Han kender ikke til budgetlægning, til overforbrug, renter, afdrag og gebyrer. Og hvor elementært det end lyder, har han ikke lært at lægge penge til side og spare op. Alt imens har de firmaer, der producerer alle de fantastiske ting og oplevelser, Emil ønsker at forsøde sin tilværelse med, for længst identificeret og målrettet kampagner og markedsføring til hans aldersgruppe. Emil og hans jævnaldrende har med andre ord et udtalt behov for at blive klogere på privatøkonomi - de har helt grundlæggende brug for at lære at tage ansvar for deres egen økonomiske situation. Og det vil være oplagt, ligefrem naturligt, hvis de gode vaner og kompetencer tilegnes, i takt med at eleverne får egne penge at råde over i folkeskolens ældste klasser.

Derfor mener Forbrugerrådet og Finansrådet, at kravene til privatøkonomi i folkeskolen skal strammes, så der bliver opsat konkrete og håndfaste mål. I dag er det i høj grad op til den enkelte lærer at afgøre, hvor meget der skal gøres ud af undervisning i privatøkonomisk forståelse. Konsekvenserne af manglende privatøkonomisk indsigt er i dag så stort et problem blandt danske unge, at der er brug for politisk indgriben; de 50.000 unge under 30 år, der er registreret i RKI som dårlige betalere, svarer til en hel ungdomsårgang. En lang række undersøgelser har i de senere år påvist, at de unge savner de mest basale færdigheder til at foretage informerede valg om deres privatøkonomi. At de slet ikke kender til begreber og værktøjer, som for mange lidt ældre er helt indlysende. En tredjedel ved som nævnt ikke, hvad rente betyder. Over halvdelen har aldrig prøvet at lægge et budget, og lige så mange er forudsætningsløse i forhold til at identificere det billigste af tre lånetilbud. En undersøgelse fra Penge- og Pensionspanelet fra 2008 viser, at halvdelen af de 18-25-årige har optaget dyre sms-lån, kviklån eller lån optaget i supermarkedet søndag eftermiddag. Det er ikke kun unge med ingen eller kortere uddannelse, der har problemer med økonomien. Tal fra SU-Styrelsen fortæller, at omfanget af misligholdt SU-lånegæld er voldsomt stigende. Det samme er antallet af studerende og færdiguddannede med SU-gæld på mere end en kvart million kroner. Manglende finansiel forståelse kan altså ende med at koste ikke bare den unge, men også hele samfundet dyrt. De unge risikerer at blive stavnsbundet og uden mulighed for at låne penge til den første bolig, til den bil, der er nødvendig for at komme på arbejde, eller til at i mødekomme familiens gaveønsker. Fremtidsdrømme bliver i stedet til fremtidsutopier. Som dårlig betaler kommer den unge - det kunne i fremtiden være Emil - i stedet til at forlade sig på enten familie og venners velvilje - eller også bliver han tvunget ud på det gråsorte lånemarked, hvor både renter og vilkår ligger langt fra det, almindelige bankkunder er underlagt. Skrækscenariet er, at Emil havner i en situation af typen, vi kender fra tv-programmet 'Luksusfælden', hvor han er tvunget til at optage ny dyr gæld for at afvikle anden gæld. LÆS OGSÅHer bor flest af Danmarks dårlige betalere I de eksisterende 'fælles mål for matematik', der dikterer kravene til, hvad eleverne skal lære på området, mener vi desuden, at der er et stort behov for at flytte undervisningen i begreber som bl.a. rentesregning og annuitetsbegreb fra at være matematisk abstrakt til at være matematisk konkret. Fuldstændig som når Emil i Helle Thornings vision lærer matematik i skolens værksted, mener vi, at fremtidens skolebørn skal lære eleverne om praktisk privatøkonomi, mens de lægger et budget for klassekassen eller regner låneomkostninger ud ved at læse finansieringstilbud fra tilbudsaviserne igennem. Det er vores opfattelse, at et styrket fokus på privatøkonomi i matematikundervisningen også byder på pædagogiske og didaktiske fordele: For nogle børn vil det være lettere at forholde sig til rigtige eksempler fra hverdagen end til de tænkte eksempler i undervisningsmaterialet. Eksempelvis kunne elevernes fritid inddrages i undervisningen, deres interesser, gøremål og øvrige fællesskaber. Herfra vil der ofte kunne hentes en økonomisk relateret situation. Det giver også forældrene en anden mulighed for at læse lektier med deres børn, når lektielæsningen kan foregå som en samtale om, hvorvidt fladskærmen er billigst, hvis man køber den kontant eller låner penge til den i indkøbscentret lørdag eftermiddag. Skemalagt privatøkonomi kan altså også bygge bro mellem skole, hjem og fritid.