Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningEr det ikke utroligt, når du går på gaden, kan du blive ved med at møde mennesker, du aldrig har set før i dit liv og sikkert heller ikke kommer til at se igen? At det forholder sig sådan i New York, Paris og London er til at forstå. Men København. Helt ærligt. Og det efter du har boet i byen i snart fyrre år. Det er, som Poul Henningsen engang skrev om storbyen i 'Byens Lys':
»Hvad trækker folk til disse steder? Fra dette flammebål mod skyen? Derude var marker, gader og ro. Alligevel elsker vi byen. Hvad vil du vel på denne stentomt? Der er du tabt og anonym. Du møder kun vrimlende ensomhed her. Kom ind, du forsvinder i byen«.
Selvfølgelig er der mennesker og ansigter, der går igen. Folk, du bestemt synes, du har set før. Du kan bare ikke huske hvor. Folk, du kender ansigterne på, men som du aldrig har vekslet ord med. Folk, du af og til handler ind samtidig med i Netto eller Irma. Bekendtskaber fra tennisklubben eller svømmehallen.
Ind imellem på min færden gennem byen løber jeg også på gamle venner og mennesker, jeg tilbage i 1980'erne havde et endog meget nært forhold til. Et tilfældigt møde, som ingen af os ønsker. Alle sammen mennesker som ikke er mine venner længere.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar