Lyt til artiklen
Hvad har Wulffmorgenthalers Panda, Lisbeth Zornig Andersens barndom i helvede, Vladimir Nabokovs Lolita og Jørgen Leths uperfekte menneske med hinanden at gøre?
Tegneseriepandaen sidder i sit bur i Zoologisk Have med en Lolitadukke, en oppustelig bolledukke, som den tilsyneladende skal til at gå i gang med, mens en mor og hendes to børn står og ser til. Hvis man ikke ved andet om Lolitabegrebet, end at det er synonymt med ganske unge piger, der tænder på ældre mænd og omvendt, er det måske en sjov tegneseriesituation.
