Når redaktionerne fylder spalter og hjemmesider med indlæg, der sammenligner kokke med nazister, sundhedsforskere og kunstnere med fascister og folk med anderledes, men dog almindelige holdninger med Lenin, Stalin eller Hitler, så gør de den offentlige debat ligegyldig.
Hvis den journalistiske kultur og avismediet skal overleve, er man nødt til at behandle holdnings-, analyse- og debatstof som mere end reality-tv for intellektuelle og et ordinært underholdningsprodukt, hvor et skænderi er bedre underholdning end en samtale.



























