0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tørre tæsk i psykiatrien

Hvis nogen tror, vi har en humanistisk psykiatri, skal de bare læse min dagbog fra Den lukkede.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Privatfoto
Foto: Privatfoto

Vold. »Da den vagthavende betjent så billederne af mit forslåede ansigt, udbrød han: »Hold da op!«. Han ringede til sin overordnede; men da det blev oplyst, at det drejede sig om en psykisk patient, blev sagen afvist på grund af travlhed«.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg blev indlagt på den lukkede 6. oktober 2012 med symptomer på en psykose, fordi jeg i hypomanisk opstemthed havde sjusket med min medicin.

For at skærpe min realitetssans besluttede jeg fra første færd at føre dagbog.

Det blev til en Ikea-kasse fyldt med små notesblokke fra de seks uger, jeg var indlagt. De blev smuglet ud hver aften i besøgstiden. Optegnelserne fra de første dage er ganske vist noget usammenhængende og ubehjælpsomme. Men meningen er ikke til at tage fejl af, og alt i alt tegner dagbogen et billede af en psykiatri, hvor en stor del af plejepersonalet behandler patienterne som uartige børn.

Stuearrest er en hyppigt forekommende sanktion. Personalet har det åbenbart bedst, når patienterne er ude af syne og ikke kan gribe forstyrrende ind i kaffedrikningen og læsningen af ugeblade. Ved spisetid glimrer de ansatte dog altid ved deres nærvær. Deres appetit står bestemt ikke tilbage for patienternes.

Dramaerne høres mest som desperate skrig fra fjerne værelser. Men en gang imellem kommer de tæt på.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter