Alt begyndte i 1986. Michael Strunge døde i marts, og siden begyndte jeg at leve. Og overleve at leve, som nok er det sværeste. Især når man voksede op på Amager, hvor drengene gik til fodbold og pigerne til ridning.
Det var døden, det med bolde og heste, så min kusine og jeg besluttede, vi ville være punkere. Først overvejede vi at være rockere, men Makrellen var lige blevet likvideret, og min far sagde, at dem, der gik med rygmærker, var dem, der også hørte musik med Søs Fenger.
