Det fortælles, at britiske, russiske og japanske agenter i forrige århundrede gik ind i Tibet forklædt som munke, og briternes rosenkranse blev benyttet til at tælle afstande, og deres bedemøller skjulte et kompas.

I perioder har jeg haft det på samme måde – forklædt som filmmand – og udspioneret buddhismen, alt sammen for at se, om den kan berige mit fag, den kliniske psykologi. En fange fortalte mig, at han hver morgen skulle begrave dem, der var døde i løbet af natten, i en åben fællesgrav. Her var ligene efterhånden blevet så opløst, at de lå i et slimet suppeagtigt mudderhul, hvor han blev nødt til at have et tov om livet for ikke at drukne.