Der er i dag mere og mere forskning, som klart peger på, at et velfungerende og fasttømret fællesskab er nødvendigt som det udgangspunktet og grundlag, en begrænset mængde individuelle tilbud og tiltag kan hvile på, Skriver dagens kronikør.

Der er i dag mere og mere forskning, som klart peger på, at et velfungerende og fasttømret fællesskab er nødvendigt som det udgangspunktet og grundlag, en begrænset mængde individuelle tilbud og tiltag kan hvile på, Skriver dagens kronikør.

Kroniken

Vi bør satse på rundkredspædagogik

Individualisering er skyld i, at så få gennemfører en ungdomsuddannelse.

Kroniken
FOR ABONNENTER

21. maj fremsatte Kommunernes Landsforening et udspil til ’Nysyn på folkeskolen’, der vakte berettiget opsigt ved at bryde med den traditionelle skemastruktur og for de ældste klasser foreslå en individuelt sammensat kombination af klasseundervisning, kursusundervisning, forelæsninger, gruppearbejde, projekter mv. samt en ugentlig evalueringssamtale med klasselæreren.

Forslaget blev slået stort op på Politikens forside og dagen efter fulgt til dørs med en opbakkende leder. Der var også stærke udtryk for begejstring fra andre sider. »Vi vil sætte fokus på den enkelte elev ... så alle elever udnytter deres evner bedst muligt«, sagde KL’s formand, Jan Trøjborg. »Jeg er meget begejstret for den tankegang, der ligger bag«, sagde undervisningsminister Tina Nedergaard. Og fra Troels Boldt Rømer, formand for Danske Skoleelever, var kommentaren, at »Forslaget lyder hamrende godt«.

Interessen for forslaget er helt rimelig, fordi det virkelig bryder med nogle af skolens mest fasttømrede og utidssvarende traditioner. Om der er tale om nytænkning, kan man nok sætte spørgsmålstegn ved. Strukturen er i princippet den samme, som var indeholdt i det første forslag til ’Det frie gymnasium’, som jeg var med til at fremsætte i 1969. Men i dag er tiden en anden, og det er langt mere tvivlsomt, om det er en øget individualisering, der er brug for i skolen.

I moderne sociologi er netop individualisering nøgleordet til at forstå, hvad der kaldes det ’senmoderne’ samfund. Det kan man finde diskuteret grundigt hos en række af tidens førende sociologer som f.eks. Anthony Giddens, Zygmunt Bauman, Richard Sennett og ikke mindst tyskerne Ulrich Beck og Elisabeth Beck-Gernsheim.

Herhjemme er individualiseringen bl.a. blevet endevendt i relation til skolen og de unge af den nuværende leder af Center for Ungdomsforskning, Noemi Katznelson, i en ph.d.-afhandling fra 2004 med titlen ’Udsatte unge, aktivering og uddannelse – dømt til individualisering’, og i 2009 har hun og jeg og tre andre ungdomsforskere sat individualiseringen i centrum for en bredt dækkende og tidssvarende forståelse af de unges situation i bogen ’Ungdomsliv – mellem individualisering og standardisering’, der giver følgende introduktion til emnet (s. 39):

»Grundlæggende drejer (individualiseringen) sig om, at det enkelte individ er blevet tillagt en øget samfundsmæssig betydning, men i dag er det mindst lige så meget et bevidsthedsmæssigt anliggende, der drejer sig om, at den enkelte på en gennemgribende og uafviselig måde oplever alene at have ansvaret for sig selv, sine handlinger, og hvad de fører med sig. For de unge indebærer individualiseringen på den ene side en oplevelse af, at der samfundsmæssigt gives næsten grænseløse muligheder for at forme sin egen tilværelse og identitet gennem en lang række individuelle valg af f.eks. uddannelse, arbejde, livsstil, forbrug og meget mere – og på den anden side den uomgængelighed eller ufrihed, der ligger i ikke at kunne fravælge eller frigøre sig fra alle disse muligheder og valg, samt at visse valg, når alt kommer til alt, for en del unge er begrænsede af deres situation, formåen, evner, økonomi osv. Individualiseringen er på denne måde et vilkår og en tvang for de unge i dag, et baggrundstæppe for deres tilværelse og situation, deres adfærd, afsøgninger, orienteringer og beslutninger«.



Et særligt forhold er den såkaldte ’institutionelle individualisering’, som især Ulrich Beck har påpeget. Den drejer sig om, at staten og det offentlige på alle vigtige samfundsmæssige områder som uddannelserne, vejledningen, arbejdsmarkedet, sundhedssystemet, retsvæsenet osv. udformer institutioner, retningslinjer, krav, tænkemåder og normer, der direkte eller indirekte styrer og regulerer den enkeltes bevidsthed og handlemuligheder.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce