Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Der er i dag mere og mere forskning, som klart peger på, at et velfungerende og fasttømret fællesskab er nødvendigt som det udgangspunktet og grundlag, en begrænset mængde individuelle tilbud og tiltag kan hvile på, Skriver dagens kronikør.

Der er i dag mere og mere forskning, som klart peger på, at et velfungerende og fasttømret fællesskab er nødvendigt som det udgangspunktet og grundlag, en begrænset mængde individuelle tilbud og tiltag kan hvile på, Skriver dagens kronikør.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en Kronik. Kroniken er udtryk for skribentens holdning. Du kan indsende Kronik-forslag her.


Vi bør satse på rundkredspædagogik

Individualisering er skyld i, at så få gennemfører en ungdomsuddannelse.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

21. maj fremsatte Kommunernes Landsforening et udspil til ’Nysyn på folkeskolen’, der vakte berettiget opsigt ved at bryde med den traditionelle skemastruktur og for de ældste klasser foreslå en individuelt sammensat kombination af klasseundervisning, kursusundervisning, forelæsninger, gruppearbejde, projekter mv. samt en ugentlig evalueringssamtale med klasselæreren.

Forslaget blev slået stort op på Politikens forside og dagen efter fulgt til dørs med en opbakkende leder. Der var også stærke udtryk for begejstring fra andre sider. »Vi vil sætte fokus på den enkelte elev ... så alle elever udnytter deres evner bedst muligt«, sagde KL’s formand, Jan Trøjborg. »Jeg er meget begejstret for den tankegang, der ligger bag«, sagde undervisningsminister Tina Nedergaard. Og fra Troels Boldt Rømer, formand for Danske Skoleelever, var kommentaren, at »Forslaget lyder hamrende godt«.

Interessen for forslaget er helt rimelig, fordi det virkelig bryder med nogle af skolens mest fasttømrede og utidssvarende traditioner. Om der er tale om nytænkning, kan man nok sætte spørgsmålstegn ved. Strukturen er i princippet den samme, som var indeholdt i det første forslag til ’Det frie gymnasium’, som jeg var med til at fremsætte i 1969. Men i dag er tiden en anden, og det er langt mere tvivlsomt, om det er en øget individualisering, der er brug for i skolen.

I moderne sociologi er netop individualisering nøgleordet til at forstå, hvad der kaldes det ’senmoderne’ samfund. Det kan man finde diskuteret grundigt hos en række af tidens førende sociologer som f.eks. Anthony Giddens, Zygmunt Bauman, Richard Sennett og ikke mindst tyskerne Ulrich Beck og Elisabeth Beck-Gernsheim.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Opret en profil, og få fri adgang til Politiken under valgkampen

Alle skal have mulighed for at træffe et oplyst valg, så derfor giver vi fri adgang til alle under hele valgkampen.

Opret profil

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

  • Du lytter til Politiken

    Julian Assange og turen nedad
    Julian Assange og turen nedad

    Henter…

    WikiLeaks-stifteren Julian Assange blev i årevis hyldet for at starte en demokratisk revolution med sin whistleblower-platform. Siden da er han stukket af fra anklager om voldtægt i Sverige og blevet beskyldt for at samarbejde med russerne. Han har haft politisk asyl på Ecuadors ambassade i London i syv år, men i sidste uge blev han smidt på porten og anholdt af det britiske politi. Er Assange en helt eller en skurk? Og hvordan ser fremtiden ud?

Forsiden