Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Der er i dag mere og mere forskning, som klart peger på, at et velfungerende og fasttømret fællesskab er nødvendigt som det udgangspunktet og grundlag, en begrænset mængde individuelle tilbud og tiltag kan hvile på, Skriver dagens kronikør.

Der er i dag mere og mere forskning, som klart peger på, at et velfungerende og fasttømret fællesskab er nødvendigt som det udgangspunktet og grundlag, en begrænset mængde individuelle tilbud og tiltag kan hvile på, Skriver dagens kronikør.

Kroniken

Dette er en Kronik. Kroniken er udtryk for skribentens holdning. Du kan indsende Kronik-forslag her.


Vi bør satse på rundkredspædagogik

Individualisering er skyld i, at så få gennemfører en ungdomsuddannelse.

Kroniken
FOR ABONNENTER

21. maj fremsatte Kommunernes Landsforening et udspil til ’Nysyn på folkeskolen’, der vakte berettiget opsigt ved at bryde med den traditionelle skemastruktur og for de ældste klasser foreslå en individuelt sammensat kombination af klasseundervisning, kursusundervisning, forelæsninger, gruppearbejde, projekter mv. samt en ugentlig evalueringssamtale med klasselæreren.

Forslaget blev slået stort op på Politikens forside og dagen efter fulgt til dørs med en opbakkende leder. Der var også stærke udtryk for begejstring fra andre sider. »Vi vil sætte fokus på den enkelte elev ... så alle elever udnytter deres evner bedst muligt«, sagde KL’s formand, Jan Trøjborg. »Jeg er meget begejstret for den tankegang, der ligger bag«, sagde undervisningsminister Tina Nedergaard. Og fra Troels Boldt Rømer, formand for Danske Skoleelever, var kommentaren, at »Forslaget lyder hamrende godt«.

Interessen for forslaget er helt rimelig, fordi det virkelig bryder med nogle af skolens mest fasttømrede og utidssvarende traditioner. Om der er tale om nytænkning, kan man nok sætte spørgsmålstegn ved. Strukturen er i princippet den samme, som var indeholdt i det første forslag til ’Det frie gymnasium’, som jeg var med til at fremsætte i 1969. Men i dag er tiden en anden, og det er langt mere tvivlsomt, om det er en øget individualisering, der er brug for i skolen.

I moderne sociologi er netop individualisering nøgleordet til at forstå, hvad der kaldes det ’senmoderne’ samfund. Det kan man finde diskuteret grundigt hos en række af tidens førende sociologer som f.eks. Anthony Giddens, Zygmunt Bauman, Richard Sennett og ikke mindst tyskerne Ulrich Beck og Elisabeth Beck-Gernsheim.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce