Google Glass. Jeg har gået med et par de seneste par måneder. Du har formentlig hørt om brillerne, men ved ikke helt, hvad det er, eller hvad de kan. I slutningen af 2014 bliver Google Glass lanceret på verdensmarkedet, og snart vil rigtig mange rende rundt med brillerne. Eller vil de?
Google Glass er en lille computer monteret på et brillestel med et optisk element, der projicerer en skærm ud foran brugerens ansigt. Det svarer til at strække armen frem og kigge på sin håndflade.
Google Glass kan gå på nettet, tjekke mails, få gps-signaler og vise vej via Google Maps. Den kan tage billeder og video og er, ligesom smartphones, bygget op omkring apps – de her små programmer som for eksempel Facebook-app, DR-app, bank-app, Politiken-app osv.
Brillen kan styres af en touchpad på brillestangen og er ellers stemmestyret. Hvis den opkobles med bluetooth til en telefon, kan den også foretage telefonopkald. Altså en smartphone for your face.
Hvad er pointen? Hvorfor ikke bare nøjes med sin smartphone, spørger du. Tja. Få troede, at de en dag ville opsige fastnettelefonen, få troede, at de en dag ville gå fra den almindelige mobiltelefon til smartphonen, og få troede, at de ville købe en iPad/tablet. Men det gik som bekendt anderledes.
Mange nye produkter skaber i sig selv et behov. Vil det gå sådan for Google Glass? Formenlig ja, inden for særlige niche- og anvendelsesområder i hvert fald.
Helt overordnet er Google Glass udtryk for det, der kaldes wearables. Pointen er, at brugeren kan få og skabe informationer, han har brug for, og det på en måde, hvor han har hænderne fri og ikke skal gøre så meget selv for aktivt at skaffe disse informationer.
Det er derfor, man også taler om intelligente ure og intelligente briller. I computerbranchen taler man om at designe services til periferien; det vil sige (intelligente) processer, der kører i baggrunden og automatisk gør ens liv lettere.
Google overhaler Apple med selvkørende biler og science fiction-brillerEt program som for eksempel Google Now, der kan installeres på Google Glass, kører i baggrunden og giver de rette oplysninger, når man har brug for dem. For eksempel at ens fly er forsinket, fordi programmet har skannet ens kalender med flytider, men at man i øvrigt skal holde tidsplanen, fordi der er usædvanlig meget trafik på vejene.
Al den information right in your face. Lyder det attraktivt eller skræmmende? Dit svar afhænger formentlig af din alder og generelle tilgang til den fagre nye teknologiske verden. Der kan dog overordnet peges på to anvendelsesområder, hvor Google Glass formentlig vil slå igennem.
For det første den direkte opgaverelaterede anvendelse i arbejds- og privatliv, hvor man har brug for begge hænder. Her kan det være nyttigt med f.eks. billeder af instruktionsmanualer, landkort og lignende redskaber af forskellig art i øjenhøjde, mens man arbejder med at slukke ild, jagte forbrydere, operere patienter, udbygge sit hus, reparere bilen, cykle en tur osv.
Dertil kommer, at man igennem Google Glass kan give andre adgang til at se det, man selv ser. Så ikke nok med at man kan fremkalde nødvendige oplysninger, man kan også helt lavpraktisk blive guidet igennem en proces ved, at en instruktør ser, hvad man selv ser. Google Glass har i den forbindelse allerede haft relativt stor succes i operationsstuer og blandt amerikanske politifolk.
Ligeledes er der ved at blive udviklet apps, der kan fortæller personen, hvor han er henne, fordi den kan genkende miljøet i kvarteret, inde i huset etc. Det er anvendeligt for mennesker, der lider af kognitive forstyrrelser som f.eks. Aspergers syndrom eller Alzheimers eller for blinde. Potentialet for mennesker med funktionsnedsættelse af forskellig art er betydeligt.
For det andet den personlige dokumentation og underholdning. Flere og flere moderne mennesker kan kaldes quantified selfers (QS’ers). Disse typer er kendetegnet ved deres behov for at måle deres adfærd, og det kommer til udtryk i teknologi, der måler og sammenkører selvmålt data. Dermed gives adgang til et øjebliksbillede af ens tilstand, hvis man skulle være i tvivl.
Der findes allerede en mængde teknologi og programmer på markedet, der måler søvn, motion, mad og kropssignaler som blodsukker, hjerterytme, blodtryk etc.
I kombination med de sociale medier, hvor man kan dele sin status, kan intelligente briller få en særlig rolle, fordi man her bliver i stand til at dokumentere endnu mere levet liv – også kaldet life logging. Det antages derfor også, at Google Glass vil forstærke og skabe synergieffekt i forhold til disse fænomener.
Der er således anvendelsesmuligheder og potentialer for brug af Google Glass. Men der er også en lang række udfordringer. Jeg har som led i et projekt støttet af Synoptik-Fonden udpeget en række af disse problemstillinger.
1. Øjenfagligt og kognitivt perspektiv. Efter intens brug af Google Glass kan man måske få synsforstyrrelser. Men endnu kendes der ikke til effekt af længerevarende brug. En af teknologiens bannerførere, Steve Mann, har oplevet svimmelhed og besvær med koncentration efter brug af intelligente briller.
Jeg har selv oplevet øjentræthed. Mere generelt tales der også om computer vision syndrome (cvs), der kommer af at stirre i lang tid på et punkt tæt foran en, hvorved låseting i øjemuskulaturen indtræder. Konsekvensen er synsforstyrrelser, og det lange syn bliver svagt.
Dertil kommer det asymmetriske teknologiske design, hvor kun ét øje udsættes for digital påvirkning. Øjet ser ikke displayet tæt på (selvom teknologien er tæt på), men projiceret ud i et åbent og forstørret felt et stykke fra ansigtet ved hjælp af optisk teknologi. Konsekvensen er, at ét øje er fokuseret på et bestemt punkt foran ansigtet, mens det andet øjes fokus skifter mellem fikspunkter.
På vej ud? To Google-projekter droppet på udviklerkonferenceAsymmetrien går imidlertid ikke kun på forskelligartet fokusering, som øje-muskulaturen skal håndtere, men også på forskelligartet indhold, som hjernen skal fortolke og forstå. Det skaber konkurrence mellem forskellige synsindtryk, som hjernen skal processe. Det kan potentielt skabe former for kognitiv dissonans og ubehag af forskellig art.
2. Det juridiske perspektiv. Der tales og skrives meget om privacy issues. I takt med øget digitalisering bliver det også lettere for alle at overvåge hinanden. En af de væsentligste barrierer for salg og brug af intelligente briller er uden tvivl folks ubehag ved konstant at kunne blive filmet og uploadet på nettet og dermed både potentielt kunne blive brugt kommercielt og af stater i deres overvågning.
Det er endnu uklart i eksisterende både amerikansk og europæisk lov, hvordan man forholder sig til intelligente briller og muligheden for konstant videofilmet overvågning. Faktisk har dette fænomen fået sit eget navn: undervågning, der ikke så meget handler om at blive våget over fra toppen, men derimod af ligesindede. Altså person til person-vågning. På engelsk (og fransk) kaldes det sousveillance i stedet for surveillance, der betyder ’at kigge fra neden’ i stedet for ’at kigge fra oven’. Det er altså en ny tid, hvor alle kan våge over alle.
For tiden har Google selv meldt ud, at de ikke vil udvikle ansigtsgenkendelsesprogrammer, men kommentatorer mener, at det blot er et spørgsmål om tid, før apps er på markedet. Facebook er allerede langt med ansigtsgenkendelse (DeepFace-programmet), og Google Glass vil også hurtigt kunne identificere mennesker (og deres relationer, geografi, alder etc.), hvorved enhver form for privacy er stærkt udfordret.
Langt mere lavpraktiske lovspørgsmål har dog allerede meldt sig i form af særlige situationer, hvor brillerne gøres ulovlige. Det gælder specielt i trafikken, hvor den første bøde for at køre med Google Glass allerede er blevet udstedt til en kvinde i Californien.
Og på flere amerikanske barer i Silicon Valley er Google Glass blevet forbudt, ligesom brillen også blev forbudt i engelske biografer, da den kom til salg der i juni. Det er ikke et rent juridisk anliggende, men viser et behov blandt folk for at undgå potentiel undervågning.
3. Det teknologiske og designmæssige perspektiv. Som alle andre teknologier skal brillen løse et problem, som brugeren har, på en smartere, billigere, simplere eller mere convenient måde. Kan brugeren f.eks. bedre navigere i trafikken? Er det nemmere at tage billeder? Se kalenderen? Er der økonomiske, sociale eller emotionelle fordele?
Det er stadig uklart, om Google Glass giver den almindelige bruger merværdi.
LÆS OGSÅ
For det andet er spørgsmålet om æstetik og design helt centralt. Briller er smykker, der sidder i ansigtet, og derfor er de i høj grad med til at skabe en brugers bestemte visuelle fremtoning. Designmæssigt påstås det, at wearables enten skal være lækre, smukke og med de rette signaleffekter eller alternativt: helt usynlige.
Da Google Glass overhovedet ikke er usynlige, er det modsatte tilfældet.
Briller er, som alle andre synlige accessories og beklædningsgenstande, en del af en persons offentlige image. Det samme gælder for intelligente briller, der ligeledes bliver (meget) synlige identitetsmarkører, der siger noget bestemt om den person, der bærer dem.
Som det er nu, får Google Glass meget kritik med på vejen: Det er næsten umuligt ikke at ligne en nørdet Star Trek-cyborg. Kun de helt unge mennesker synes, det er virkelig cool, de fleste andre synes, man ser meget speciel ud.
4. Det sociologiske og historiske perspektiv. De første briller er fra slutningen af 1200-tallet. Briller, som vi kender dem i dag, med stel, der går bagom ørerne, er fra slutningen af 1700-tallet. Samfundsmæssigt, historisk og sociologisk set gentager teknologihistorien sig selv. Hver gang nye produkter kommer på markedet, og det gælder særligt nye produktkategorier, mødes de af forundring og kritik.
Allerede Sokrates begræd opfindelsen af skriftsproget, da han forestillede sig, at nedskrevne tanker ville få folk til at holde op med at bruge hovedet til at huske. Da armbåndsuret blev opfundet, begræd man den stramme tidsstyring af livet, hvor sanserne blev sat ud af spil. Da traktoren blev opfundet, begræd man savnet af den romantiske bonde med sin hest. Pessimisme er en ufravigelig del af teknologiudviklingen.
Men i det store perspektiv får pessimisterne sjældent ret. The walkman effect er et godt eksempel. I sin tid blev walkmanen faktisk mødt med stor kritik. Man mente dels, at det æstetisk var dybt fjollet at gå rundt med store høretelefoner på hovedet, og dels, at man var dybt asocial ved at bære dem i offentligheden.
Walkman-effekten er i høj grad i spil med intelligente briller, fordi der er tale om et nyt, anderledes og synligt element på ens ansigt, der kan styre mentale indtryk. Derfor er det heller ikke overraskende, at de samme problemstillinger rejser sig.
Brillerne skaber stor opmærksomhed, og der har nu udviklet sig det, der kaldes the glasshole effect. Glassholes er de personer, der ikke følger en eller anden diffus takt og tone for brug af de nye intelligente briller. Som for eksempel at man ikke må bære dem på visse amerikanske barer og i engelske biografer. Tit er glassholes defineret ved at filme og tage billeder af folk og publicere dem online. Det kan ingen lide.
Danske landmænd skal teste Google GlassGrundlæggende bruges nye teknologier og produkter altid, længe før egentlige nye adfærdsregler, normer og specifikke former for takt og tone bliver institutionaliseret. Vi er kun lige ved at lære at bruge smartphones på fornuftig vis i sociale sammenhænge. Der vil ligeledes blive brug for en ny form for adfærdsregulering og nogle fælles moralske normer.
For brillerne flytter endnu en gang grænserne for interaktion mellem mennesker. Grænser, der for tiden bliver mere og mere teknologisk medieret generelt. Mange unge mennesker har i dag for eksempel ingen problemer med at høre musik med en enkelt hvid øreprop siddende i det ene øre, mens de kigger på telefonen og interagerer med venner.
De er delvis til stede i en konstant augmenteret virkelighed, hvor et digitalt lag af informationer fra mobilen flyder ind over den fysiske virkelighed. I takt med nye teknologiske produkter er ny etikette derfor også konstant til debat.
Ved langvarig brug af teknologi som for eksempel Google Glass, der muligvis kan skabe distance til andre mennesker, påpeger flere forskere endvidere en fare for, at der reduceres i de sociale kompetencer, fordi områderne i hjernen bliver stimuleret på nye måder.
Ray-Ban skal lave Google Glass-brillerSamtidig rapporteres det, at flere og flere i mødet med teknologi som for eksempel internettet og mobilbrug generelt oplever det, der kaldes continuous partial attention. Det er en konstant delvis opmærksomhed, fordi hjernen er blevet vant til hurtige belønningsstoffer.
Resultatet er, at hjernen indstilles til at være i konstant stressberedskab. Den udløser adrenalin, der på den korte bane giver fornyet energi, men i længden kan føre til depressive tilstande, fordi de anatomiske områder, som styrer de emotionelle tilstande, angribes af stresshormoner.
Det er meget sandsynligt, at nogle af de samme problemstillinger vil blive genskabt og få fornyet kraft, når eller hvis folk i fremtiden vil gå rundt med Google Glass konstant i en jagt efter det næste fiks nyheder, underholdning og selvpromovering right in your face.
fortsæt med at læse
