DER HAR i de senere år været en tilbagevendende diskussion om Danmarks udenrigspolitiske kurs. Kritikerne efterlyser et nyt udenrigspolitisk projekt, hvor Danmark går forrest i bestræbelserne for at skabe en bedre verden. Drømmen er en politik i stil med den aktive Baltikumpolitik, som udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen tog initiativ til i 1989. I de følgende år førte Danmark med stort mod, dygtighed og held an i bestræbelserne for at få anerkendt de baltiske lande som selvstændige nationer og få dem indlemmet i EU og Nato.
Det baltiske projekt udviklede sig til Danmarks største udenrigspolitiske triumf i nyere tid. Det øgede stabiliteten i Østersøen, rykkede os ud af frontlinjen mod Rusland og styrkede demokrati, menneskerettigheder og princippet om, at alle lande, selv småstater, frit skal kunne afgøre deres egen skæbne uden indblanding fra stormagterne. Alt gik op i en højere enhed. Siden hen er det gået knap så godt med at demokratisere Irak og Afghanistan, udvikle Afrika, skabe fred i Mellemøsten og redde klimaet.
